Videnskabeligt arkiv og det digitale Univers

Videnskabeligt arkiv

Driftsgruppen for det videnskabelige arkiv modtager og videresender data fra ESO og Rumteleskopet Hubble og støtter brugerne af arkivet.

Hvert år distribueres mere end 200 terabyte data gennem ESO-arkivet. Pr oktoer 2017 indeholder arkivet omkring 1,01 Petabyte, 44,8 millioner filer, og det vokser med 131 TB pr år. Denne vækstrate vil dog snart stige drastisk med omkring en faktor ti, når VISTA med sit nær-infrarøde kamera alene vil producere omkring 150 terabyte data hvert år.

ALMA arkivet indeholder omkring 20,8 millioner filer, 416 TB data, og det vokser med omkring 200 TB pr år. ALMA leverer tillige omkring 200 TB til eksterne brugere.

ESO's database-servere er koordineret mellem Tyskland og Chile, og deres teknologi og kompleksitet er på højde med, hvad man møder i store erhvervsvirksomheder som fx i den internationale bankverden.

Det digitale Univers

Store gennembrud i teleskop-, detektor- og computerteknologi gør det nu muligt for astronomiske kortlægningsprojekter at producere enorme mængder af billeder, spektre og kataloger. Disse datasæt dækker himlen i alle bølgelængder fra gamma- og røntgenstråler over synligt og infrarødt lys til radiobølger.

Astronomer udvikler metoder til at lave ny forskning ved at gøre de enorme datamængder i dette digitale univers let tilgængelige. Disse metoder anvender GRID-paradigmet om distribueret computerbrug med en sammenhængende og let gennemskuelig adgang til data gennem 'virtuelle observatorier'.

Ligesom et fysisk observatorium har teleskoper, hvert med unikke astronomiske instrumenter, består et virtuelt observatorium af datacentre, hvert med unikke samlinger af astronomisk data, softwaresystemer og bearbejdningsmuligheder.

Dette globale initiativ er blevet udviklet over hele verden inden for rammerne af Internationale Virtual Observatorium Alliance (IVOA), og i Europa indenfor rammerne af EURO-VO projektet.

Virtuelle observatorier har allerede vist deres effektivitet, fx ved at muliggøre opdagelsen af 31 nye optisk lyssvage, skjulte kvasar-kandidater i det eksisterende Great Observatories Origins Deep Survey's (GOODS) felter. Dermed er antallet af kendte objekter af denne type blevet firedoblet. Denne opdagelse betyder, at hyppigheden af supertunge sorte huller indtil nu er blevet undervurderet med mindst en faktor eller to, og muligvis op til en faktor fem (læs mere i pressemeddelelsen eso0418).