Pressemeddelelser

2. juli 2018: Det er for første gang med sikkerhed lykkedes at optage et billede af en exoplanet under dannelse i den skive af støv og gas, som omgiver en ung stjerne. Den unge planet rydder sig vej igennem skiven omkring stjernen PDS 70, og det ser ud til, at exoplanetens atmosfære er skyet. Det er en optagelse med instrumentet SPHERE til planetjagt, monteret på ESOs Very Large Telescope.

27. juni 2018: `Oumuamua - det første interstellare objekt, som er opdaget i Solsystemet - bevæger sig væk fra Solen hurtigere end ventet. Det er en overraskende og unormal opførsel, og den er opdaget i et internationalt samarbejde, som ESOs Very Large Telescope i Chile er en del af. De nye resultater antyder, at Òumuamua sandsynligvis er en komet og ikke en asteroide. Nyheden offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

21. juni 2018: Einsteins generelle relativitetsteori gælder også udenfor Mælkevejen, viser den hidtil mest præcise test. Det er observationer med instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile og Hubble Rumteleskopet, som har samarbejdet om det nye resultat. Den nære galakse ESO 325-G004 fungerer som gravitationslinse, hvor lyset fra en fjernere galakse længere borte bliver afbøjet, og danner en einsteinring. Sammenligninger imellem massen for ESO 325-G004 og rummets krumning omkring den viser, at tyngdekraften også på disse astronomiske afstande opfører sig som forudsagt efter den generelle relativitetsteori.

13. juni 2018: To uafhængige forskerhold har brugt ALMA til at finde overbevisende evidens for, at der er tre purunge exoplaneter i kredsløb om den nyfødte stjerne HD 163296. De har brugt en ny teknik til at finde planeterne: Astronomerne opdagede tre forstyrrelser i den gasfyldte skive omkring den unge stjerne. De er den hidtil stærkeste evidens for, at nydannede exoplaneter er i kredsløb om stjernen, og de tre anses nu for de første exoplaneter opdaget af ALMA.

4. juni 2018: Der er langt flere tunge stjerner i galakser med kraftig stjernedannelse både i det unge Univers i en af de nærmere galakser end vi finder i mere fredelige galakser. Det er en udfordring til astronomernes nuværende teorier for, hvordan galakserne udvikler sig, så vi må revidere vores opfattelse af både historien om hvordan stjerner dannes og hvornår de forskellige grundstoffer opstår. Det er nye opdagelser med ALMA og VLT, som ligger til grund for nyhederne.

30. maj 2018: Taranteltågen lyser klart på himlen omkring 160 000 lysår borte, og den er den mest iøjnefaldende del af Den store Magellanske Sky - en af Mælkevejens satellitgalakser. Billedet her er optaget med VLT Survey Teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Man ser både selve tågen og omgivelserne i fine detaljer. I dette udsnit af det kosmiske landskab er der både stjernehobe, lysende gaståger og støv, og også efterladenskaberne efter supernovaeksplosioner. Det er det skarpeste billede, der til nu er optaget af dette område.

16. maj 2018: I den meget fjerne galakse MACS1149-JD1 startede stjernedannelsen uventet tidligt; blot 250 millioner år efter Big Bang. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. I samme forbindelse lykkedes det også at finde de hidtil fjerneste spor af oxygen, og det er den fjerneste galakse, som nogensinde er observeret med ALMA eller VLT. De nye forskningsresultater offentliggøres i tidsskriftet Nature 17. maj 2018.

9. maj 2018: Det er en rest fra det helt unge Solsytem, som er opdaget af et internationalt hold astronomer. ESOs teleskoper har været i gang med at studere det usædvanlige objekt 2004 EW95 langt ude i Kuiperbæltet. Asteroiden er kulstofrig og det er den første, af den slags, som er fundet så langt ude i vores Solsystem. Sandsynligvis er asteroiden dannet inde i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter, og så er den blevet slynget milliarder af kilometer ud til der, hvor den nu befinder sig, i Kuiperbæltet.

27. april 2018: 26. april 2018 blev ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre officielt åbnet, og dørene er åbne for publikum fra imorgen, den 28. april. Centeret, som er beliggende ved ESOs hovedkvarter i Garchng, Tyskland tilbyder en intens oplevelse til gæsterne, hvor både astronomi i almindelighed og ESOs egne videnskabelige resultater, projekter og tekniske gennembrud bliver præsenteret. Alle aktiviteter i ESO Supernova har gratis adgang i resten af 2018, og shows og andre begivenheder kan bookes online.

25. april 2018: Teleskoperne ALMA og APEX har spejdet langt ud i Universet, og dermed langt tilbage til den gang Universet kun var en tiendedels af dets nuværende alder. Her har de opdaget starten til et gigantisk kosmisk trafiksammenstød; en kollision undervejs imellem unge galakser med voldsom stjernedannelse. Astronomerne troede, at den slags ting først forekom omkring tre milliarder år efter Big Bang, så det var en overraskelse, at de nye observationer viser, at det begyndte allerede da Universet var bare halvt så gammelt. Det er disse ældgamle galaksegrupper, som man regner med er starten på det, vi ser som de største strukturer i Universet idag, galaksehobene.

11. april 2018: Nye billeder fra instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope viser skiver af støv omkring nogle af de nære, unge stjerner meget mere detaljerede end vi før har set det. Der er en helt bizar variation i former, størrelser og indre strukturer. Blandt andet ser astronomerne sporene af planeter, som er under dannelse.

5. april 2018: Liget af en død stjerne er begravet i strømme af gasser, og fundet i vores nabogalakse, Den lille magellanske Sky. Stjernen døde ved en supernovaeksplosion for 2000 år siden, og nu er tragedien dokumenteret ved hjælp af nye billeder fra ESOs Very Large Telescope i Chile, fra röntgen-rumteleskopet Chandra og fra andre astronomiske instrumenter. Det er det nye instrument MUSE, som har fundet stjernen imellem et væld af stjerner og lysende gasarter i nabogalaksen.

7. marts 2018:

5. marts 2018: Det nye instrument MATISSE, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope Interferomereret (VLTI) har nu foretaget sine første observationer på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile. Instrumentet skal bruges til at skaffe højopløsningsbilleder og spektroskopi af områder omkring unge stjerner, hvor der dannes planeter, og desuden områder omkring de supertunge sorte huller i galaksernes centrer. MATISS er det stærkeste interferometriske instrument i Verden i det midt-infrarøde område. Ved de første MATISSE-observationer blev VLTIs Auxiliary Teleskoper brugt til at observere nogle af de klareste stjerner på nattehimlen. Det var blandt andre Sirius, Rigel og Betelgeuze, og alt tyder på, at instrumentet fungerer som det skal.

16. februar 2018: ESO-astronom Suzanna Randall er et skridt tættere på sin drøm om at bliver Tysklands første kvindelige astronaut. Hun er udvalgt som ny deltager i træningsprogrammet Astronautin (kvindelig astronaut på tysk), hvis formål det er at optræne den første kvindelige tyske astronaut, og at sende hende på en forskningsmission til den internationale rumstation ISS. Valget er blevet offentliggjort idag ved en pressekonference på ESOs hovedkvarter i Garching i Tyskland.

13. februar 2018: Instrumentet ESPRESSO, som er monteret på ESOs Very Large Telescope i Chile kan nu kombinere lyset fra alle fire 8,2m Unit teleskoper for første gang. Kombinationen gør VLT til det største optiske teleskop i Verden, hvis man regner i henseende til samlet spejlareal.

5. februar 2018: De syv exoplaneter, som kredser om den ikke-så-fjerne kolde dværgstjerne TRAPPIST-1 består alle hovedsagelig af klipper, og nogle af den har måske meget mere vand end Jorden har. Det er en ny videnskabelig undersøgelse, som har forbedret vores viden om tætheden for exoplaneterne. Nogle af dem kan have op til 5% vand - og det er omkring 250 gange mere end hvad der er i Jordens oceaner. De varmeste af exoplaneterne, som er tættest på deres stjerne, har sandsynligvis tætte atmosfærer med masser af vanddamp, og de fjerne af exoplaneterne har is på overfladen. Den fjerde exoplanet er den, som mest ligner Jorden, både med hensyn til tæthed, størrelse og den mængde stråling, som den modtager fra stjernen. Den exoplanet er den, som ser ud til at have mest klippemateriale, og på den kan der være flydende vand.

31. januar 2018: En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er sammensat af delbilleder optaget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2 meter teleskopet, og det er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området her.

24. januar 2018: ExTrA teleskoperne skal søge efter jordlignende exoplaneter, som kredser om røde dværgstjerner. Et nyt design giver en meget bedre følsomhed, sammenlignet med tidligere projekter, så nu har astronomerne et nyt kraftigt værktøj til hjælp ved eftersøgningen efter verdener, hvor der måske er liv. ExTrA-teleskoperne er placeret på ESOs La Silla observatorium i Chile, men er et fransk projekt.

17. januar 2018: Der er en stjerne i den kugleformede stjernehobe NGC 3201, som opfører sig meget mærkeligt. Det ser ud, som om den kredser om et usynligt sort hul, som er omkring fire gange tungere end Solen. Det er første gang, der er fundet et sort hul, som vejer nogenlunde som en stjerne i en kuglehob, og det er første gang der fundet sådan en ved direkte at kunne iagttage tyngdekraftvirkningen fra det sorte hul. Opdagelsen er gjort af astronomer, som har brugt instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile.