Pressemeddelelser

12. oktober 2020: En stjerne er flået istykker af et supertungt sort hul, og dens sidste gisp af lys er registreret med teleskoper fra European Southern Observatory (ESO) og andre organisationer. Hændelsen er sket i en galakse 215 millioner lysår borte. Det er det tætteste, astronomerne nogensinde har set sådan et lysglimt, og derfor har de kunnet studere fænomenet i større detaljer end nogensinde før. Forskningsresultatet offentliggøres idag i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

6. oktober 2020: Reinhard Genzel og Andrea Ghez modtager i fælleskab Nobelprisen i fysik for 2020 for deres arbejde med det supertunge sorte hul Sagittarius A* i centrum af Mælkevejen. Genzel, som er direktør ved Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Tyskland, og hans forskerhold har observeret Sagittarius A* i næsten 30 år med en række instrumenter på teleskoper, som tilhører European Southern Observatory (ESO).

1. oktober 2020: I det tidlige Univers var seks galakser indfanget af et supertungt sort hul. Det er astronomer, som med brug af ESOs Very Large Telescope (VLT) har opdaget denne begivenhed tilbage, da Universet var mindre end en milliard år gammelt. Den slags tætte grupper er ikke tidligere set så kort tid efter Big Bang, så nu forstår forskerne bedre hvordan supertunge sorte huller som det, der befinder sig i centrum af Mælkevejen, kan dannes og gro så hurtigt. Teorien siger, at det sker, fordi de sorte huller æder af det netværk af stof, som omgiver dem.

14. september 2020: Et internationalt hold astronomer offentliggjorde idag opdagelsen af et sjældent molekyle - phosphin - i skyerne omkring planeten Venus. Her på Jorden fremstilles denne gasart kun i industrien eller af mikrober, som trives i iltfri omgivelser. Astronomerne har i årtier spekuleret over, om det tykke skylag omkring Venus kunne være hjemsted for mikrober, som driver frit rundt uden kontakt med de voldsomme temperaturer på overfladen, men som er i stand til at udholde en meget høj koncentration af syre. Opdagelsen af phosphin kan pege imod sådan en type ikkejordisk luftbårent liv.

3. september 2020: Et hold astronomer har fundet det første direkte bevis på, at grupper af stjerner kan ødelægge deres skive med planetdannelse, så den bliver forvredet og får hældende ringe. De ny resultater viser, at der kan dannes eksotiske planeter, som måske ligner Tatooine i Star Wars, i hældende ringe i forvredne skiver omkring flerstjernesystemer. Resultaterne er udledt fra observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

12. august 2020: Da Universet var kun 1,4 milliarder år ungt lyste en pæn og regelmæssig galakse op, og sendte sit lys den 12 milliarder lysår lange vej til os idag. I Chile har ALMA fanget lyset, og den fjerne galakse ligner vores egen; Mælkevejen i forbavsende grad, fortæller astronomerne. Det var ellers forventet, at det tidlige Univers var meget kaotisk, og alle de unge galakser var turbulente og ustabile. Opdagelsen med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som ESO, og dermed Danmark har part i, giver os ny viden om Universets ungdom.

30. juli 2020: Som en sommerfugl med næsten symmetriske vinger, smukke farver og indviklede mønstre ser denne gasboble - som kendes under navnet NGC 2899 - ud til at flakse hen over himlen. Billedet er en ny optagelse fra ESOs Very Large Telescope (VLT), og det er første gang objektet her er afbildet i så høj en detaljegrad, hvor selv de svagtlysende ydre kanter af denne planetariske tåge overstråler baggrundsstjernerne.

22. juli 2020: Omkring en ung stjerne af samme type som Solen kredser to store exoplaneter. Med ESOs Very Large Telescope er det lykkedes at tage et billede af dem. Der er sjældent mulighed for at tage billeder direkte af exoplaneter, endsige to i samme system, og indtil nu er det aldrig før lykkedes direkte at observere mere end en exoplanet i kredsløb om en sollignende stjerne. Astronomerne kan nu bedre forstå, hvordan planeterne omkring vores egen Sol er dannet og har udviklet sig.

30. juni 2020: Der er forsvundet en stjerne i en dværggalakse! Det var en ustabil og tung stjerne, og forskerne har mistanke om, at den er blevet usynlig fordi den har mistet lysstyrke eller er blevet skult af kosmisk støv. Men en alternativ mulighed er, at den er kollapset til et sort hul uden først at producere en supernova. "Hvis det er tilfældet," siger forskningsleder og PhD studerende Andrew Allan fra Trinity College i Dublin, Irland, "vil det være den første gang, man direkte har detekteret sådan et monster, og en sådan måde at slutte sit stjerneliv på." Observationerne er foretaget med ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile.

1. juni 2020: På overfladen af nogle af de ekstremt varme stjerner i stjernehobene er der enorme pletter, viser observationer med European Southern Observatorys teleskoper. Ikke nok med, at stjernerne har store magnetiske "bumser", men nogle af dem har også superudbrud; superflares, som er eksplosioner med en energi, som er adskillige millioner gange kraftigere end tilsvarende udbrud på Solen. Opdagelserne, som bliver offentliggjort idag i Nature Astronomy, vil gøre det lettere for astronomerne at forstå disse forunderlige stjerner, og det vil åbne for forståelsen også af andre af stjerneastronomiens uforklarede spørgsmål.

20. maj 2020: Omkring den unge stjerne AB Aurigae findes en tæt skive af støv og gasarter. I den har astronomerne med European Southern Observatorys Very Large Telescope i Chile fundet en markant spiralstruktrur med et lille knæk, som viser, hvor en planet måske er under dannelse. Det kan være første gang, vi direkte har set fødslen af en babyplanet.

6. maj 2020:

16. april 2020: Observationer foretaget med ESO’s Very Large Telescope (VLT) har for første gang afsløret, at en stjerne, der er i kredsløb om det supertunge sorte hul i Mælkevejens kerne, bevæger sig som forudset ud fra Einsteins relativitetsteori. Dens bane er formet som en rosette og ikke som en ellipse som forudset af Newtons teori om tyngdekraft. Det længeventede resultat blev gjort muligt af flere præcise målinger over næsten 30 år, og det har gjort det muligt for forskerne at løse og undersøge mysterierne, som knytter sig til de voldsomme begivenheder, der lurer i hjertet af vores galakse.

11. marts 2020: Forskere, der bruger ESO’s Very Large Telescope (VLT), har observeret en ekstrem planet og har en mistanke om, at der regner jern på planeten. Den ultravarme kæmpeexoplanet har en dagside, hvor temperaturerne når over 2.400 grader celsius, hvilket er højt nok til at fordampe metaller. Stærke vinde bærer jerndampe til den køligere natteside, hvor dampene fortætter til jerndråber.

5. marts 2020: Astronomer har for nylig rejst bekymring om megakonstellationer af satellitters effekt på videnskabelig forskning. For bedre at forstå den mulige effekt på astronomiske observationer bestilte ESO et videnskabeligt studie, der fokuserer på påvirkningen af observationer med ESO-teleskoper i det synlige og infrarøde – andre observatorier vurderes dog også. Studiet undersøger hele 18 repræsentative satellitkonstallationer under udvikling af SpaceX, Amazon, OneWeb og andre - til sammen udgør de over 26.000 satellitter [1] – og resultatet bliver publiceret i Astronomy & Astrophysics.

14. februar 2020: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer fanget den igangværende falmen af Betelgeuse, en rød superkæmpe i stjernebilledet Orion, som er helt uden fortilfælde. De fantastiske nye billeder af stjernens overflade viser ikke kun den falmende røde superkæmpe, men også hvordan dens form ændrer sig.

5. februar 2020: Astronomer har ved brug af ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array), der har ESO som partner, opdaget en særegen gassky. Den er resultatet af en konfrontation mellem to stjerner, hvor den ene stjerne blev så stor, at den opslugte den anden. Den mindre stjerne reagerede ved at cirkulere mod kernen af den større stjerne, som herved blev provokeret til at kaste sine ydre lag af sig.

15. januar 2020: Fosfor findes i vores DNA og i vore cellemembraner - det er et grundstof, der er vigtigt for livet, som vi kender det. Men hvordan det ankom til den tidlige Jordklode har hidtil ikke været kendt. Nu har en gruppe astronomer fulgt fosfors rejse fra stjernedannende områder i rummet til kometkerner ved hjælp af ALMA og Det europæiske rumfartsagentur ESAs rumsonde Rosetta. Deres forskning afslører, hvor molekyler med fosfor dannes, hvordan det bliver fragtet i kometer, og hvordan et bestemt molekyle kan have været afgørende for livets begyndelse på Jorden.

19. december 2019: Kolde gasskyer er noget af det lækreste, man kan forestille sig, hvis man er et supertungt sort hul i Universets allertidligste tider. ESOs Very Large Telescope har observeret et festmåltid af den slags gasser helt tilbage til for 12,5 milliarder år siden, og det kan forklare, hvordan de supertunge sorte huller i centrene af galakserne voksede så hurtigt på så kort tid i det Kosmiske Daggry.

16. december 2019: En gang i Mælkevejens fjerne fortid var der en dramatisk periode med intens stjernedannelse, som resulterede i over et hundrede tusinde supernovaeksplosioner. Det er ESOs Very Large Telescope, som har observeret centralområdet i Mælkevejen i hidtil uhørt detalje, og har fundet nye oplysninger om stjernedannelsen i vores galakse.