ESO og De forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling
Hensigten med De forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (UN SDG) er at udryde fattigdom, forbedre menneskeliv, beskytte miljøet og sikre fred og retfærdighed, hvilket vil føre til en mere bærdygtig fremtid for alle. Disse mål fordrer at alle lande og partnere arbejder sammen med at implementere strategier, som forbedrer sundhed og uddannelse, mindsker uligheden, addresserer klimaforandringerne og ansporer til økonomisk vækst.
Med sine 16 medlemstater i Europa og med værts- og partnerstaten Chile og med Australien som strategisk partner, støtter Det Europæiske Sydobservatorium ESO bestræbelserne, som udvises af UN SDG i de tre forskellige dimensioner: økonomi, samfund og miljø. Via ESOs mission om at designe, bygge og drive observatorier, som hjælper til med at fremme vores viden om Universet, og til at fremme internationalt samarbejde i astronomien, har ESO en rolle at spille ved at medvirke til at opnå målene, som er opsat af FN, ved at være en drivkraft for videnskabelig forskning og ved at støtte uddannelsesaktiviteter på alle niveauer på bæredygtig vis.
Hvordan bidrager ESO til at klare UN SDG?
Der er 17 mål for bæredygtig udvikling, og de beskrives i deres helhed på denne særlige FN website. De mål, hvor ESO bidrager, har at gøre med forbedret uddannelseskvalitet, stræben efter diversitet, lighed og inklusion indenfor uddannelse, forskning og ingeniørvidenskab, mål, som har relation til teknologi, innovation, fredeligt videnskabeligt samarbejde såvel som miljø og bæredygtighed. Klik på et af de farvede symboler for at se flere eksempler på ESOs initiativer og handlinger, som har at gøre med netop det udviklingsmål.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Bedre helbred og velbefindende (SDG 3)
ESO bidraget til det tredje SDG-mål omkring bedre helbred og velbefindende ved at arbejde for at bevare den mørke nattehimmel og ved at assistere ved udviklingen af teknologi, som kan bruges i medicinske sammenhænge.
Beskyttelse af den mørke og uforstyrrede himmel
Det, at bevare den mørke himmel rækker ud over astonomisk forskning. En mængde forskningslitteratur viser, hvordan en himmel med lysforurening på virker menneskers helbred. For eksempel blev Nobelprisen for 2017 i medicin og fysiologi, givet til forskere, hvis forskning tyder på, at menneskets indbyggede ur kræver en naturlig dagslysrytme og en mørk himmel for at kunne fungere rigtigt. Kunstigt lys er knyttet til et lavt niveau for det menneskelige hormon melationin, og det kan føre til helbredsrisici. Desuden viser videnskabelige studier at kunstlys forøger risikoen for depressioner, søvnforstyrrelser, overvægt og cancer.
Desuden er den mørke himmel en kilde til ærefrygt, oplysning, formidling og samvær, hvor det at kigge stjerner potentielt kan fremme godt helbred og velbefindende i samfundet. Det er eftervist, at stjernekigning kan bidrage til menneskeligt velbefindende ved at fremme positive følelser og samhørighedsfølelser med naturen. Ved aktivt at tale for beskyttelsen af den mørke himmel, giver ESO sammen med andre observatorier og den chilenske regering vores eget lille bidrag til et sundt liv over hele planeten.
Læs mere om emnet og om ESOs initiativer på hjemmesiden Dark and quiet skies preservation.
Medicinske anvendelser
Via det EU-betalte initiativ ATTRACT overfører det tyske institut innoFSPEC astronomisk teknologi fra instrumentet MUSE integral field spectrograph på ESOs Very Large Telescope, til et diagnoseværktøj for cancerundersøgelser.
Uddannelse (SDG 4)
ESO har en hovedrolle i at optræne i de tidlige karrieretrin for astronomer, astrofysikere, ingeniører og videnskabsformidlere fra hele Verden. Den træning foregår i en bred vifte af programmer og initiativer, som for eksempel studieansættelser, fellowships, internships og sommerskoler. I det seneste årti har ESO optrænet mere end 260 studerende fra mere end 40 lande i naturvidenskab og ingeniørvidenskab. Desuden har mere end 90 deltaget i internships i videnskabskommunikation, grafisk design, astronomi, ingeniørvidenskab og administration, og vi har været værter for over 150 postdoctor fellows i astronomi og ingeniørvidenskab fra mere end 30 lande.
Fra ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre, i Garching i Tyskland støtter og øger ESO de videnskabelige kundskaber i samfundet og inspirerer børn og håbefulde unge til at engagere sig i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). På stedet findes et planetarium og et udstillingsområde på 2200 kvadratmeter. De besøgende kan deltage i planetariumforestillinger, omvisninger, workshops hvor man får fingrene i uddannelsesformidling (for skoleklasser) og en række andre kulturelle og videnskabelige aktiviteter. Siden åbningen i foråret 2018 har centeret huset omkring 70000 gæster årligt. Ud af disse er der omkring 50000, som overværer et planetariumprogram, hvor hvert show indeholder en live-del, hvor gæsterne bliver opfordret til selv at være med til at udforske nattehimlen. Den store interaktive udstilling er der gratis adgang til, og det anslås, at yderligere cirka 20000 gæster årligt kommer blot for at opleve den del. Billetpriserne for alle aktiviteter i ESO Supernova holdes så lavt som muligt for at sikre at alle kan få del i inklusiv uddannelse og livslang læring.
Uddannelsesprogrammerne ved ESO Supernova tilbydes helt gratis, og de tilbydes til alle obligatoriske trin i uddannelsen fra børnehaver til gymnasium. Ud af det samlede antal deltagere, er over 9000 skolebørn og deres lærere, og de kommer typisk fra mere end syv forskellige lande hvert år, for at deltage i ihvertfald dele af uddannelsprogrammerne. Der ud over deltager 350 lærere årligt i professionelle videreuddannelsesprogrammer.
ESO støtter også andre organisationer i deres aktiviteter indenfor astronomiuddannelse ved at udbyde open source materialer, så institutioner over hele Verden kan dele fascinationen ved astronomien med så varieret et publikum som muligt.
I Chile, hvor vore observatorier befinder sig, tilbyder ESO post-doctoral programmer i astronomi ved chilenske akademiske institutioner, og tilbyder studiestipendier ved ESOs kontorer i Santiago til studerende fra chilenske universiteter. Efter at have deltaget i disse træningsprogrammer, er disse unge professionelle vel udstyrede med et passende udvalg af kompetencer, som kan bruges videre hen. Det er for eksempel indenfor databehandling, programmering, og/eller maskinlæring. Det gør det muligt for dem at deltage i videre karriereforløb i fagområder, som for eksempel rumforskning, ingeniørvidenskab, styring, informationsteknologi, uddannelse, virksomhedsudvikling, program- og projektledelse og medie- og kommunikationsaktiviteter.
Desuden er ESO med til at fremme kvalitetsuddannelser ved at offentliggøre de observationer, som udføres med teleskoperne. ESO Science Archive indeholder petabytes af information i form af åbne data fra ESOs teleskoper, og den kan anvendes til forskning, uddannelse og formidling. ESO har også store databaser med billeder og informationsvideoer. Ved at gøre adgangen til alle disse materialer gratis, sikrer ESO at publikum overalt, fra lærere til småbørn kan opleve universets vidundere.
Vi mindsker forskellen for køn og ulighed (SDGs 5, 10)
ESO har forpligtet sig til at adressere ulighed, diversitet og inklusion, og vi tror på, at astronomiuddanelse og forskning kan være et redskab til at styrke og inspirere kvinder verden over, og til at bringe mennesker af forskellige baggrunde sammen i samarbejdsprojekter.
ESOs Diversity & Inclusion Committee rådgiver ESOs ledelse angående mål, politikker og god praksis angående alle aspekter af diversitet. Organisationen er medlem af netværket GENERA (Gender Equality Network in Physics in the European Research Area), som fremmer globale samarbejder om kønspolitikker i fysik imellem forskningsorganisationer, sammenslutninger og konsortier. Der er mere at finde om kommiteens arbejde, og generelt om ESOs aktiviteter indenfor diversitet, lighed og inklusion på en særlig underside om kort tid.
Initiativer i Chile
I 2020 blev der underskrevet et aftalememorandum imellem ESO og UN Women med den hensigt at addressere kønsforskellen i STEM-karrierer, med et fokus på muligheder for at optræne kvinder, især i antofagastaområdet i Chile. Antofagasta er det byområde, som ligger tættest ved ESOs Paranal Observatorium, og i byen er der kontorer for ESOs støttefunktioner.
Indenfor denne aftale har ESO deltaget i programmet Second Chance Programme (Tu Oportunidad) ved på Paranal at optræne en gruppe kvinder i vigtige astronomiske færdigheder, som for eksempel spejlbelægning af store teleskopspejle, med det formål at udvide deres jobmuligheder.
Desuden deltager medlemmer af ESOs stab i LIQCAU: + Mujeres en Ingeniería, som er et mentorprojekt under ledelse af universiteterne i Antofagasta.
Økonomi, teknologi og innovation (SDG 8, 9)
ESO investerer i ingeniørvidenskab, naturvidenskab og innovation igennem design og udvikling af avancerede teleskoper og frontlinieinstrumenter. Blandt disse astronomiske teknologier er optik, ingeniørviden og interkontinental dataoverførsel, medicin og billedbehandling, sensor- og detektorteknologi.
Eksempelvis har ESOs stab udviklet active optics, som er en vigtig teknologi, som har gjort det muligt for ESO og andre observatorier at bygge større og optisk mere præcise primærspejl til teleskoperne. ESOs bidrag har også være uundværlige ved udviklingen af systemer og teknologi til adaptive optics; en teknik, som gør det muligt for jordbaserede observatorier at bygge teleskoper, som kan producere ekstremt skarpe billeder ved at bruge deformerbare spejle, lasere og sensorer som korrigerer for den lufturo, som Jordens atmosfære skaber.
Som en organisation i fronten af astronomisk teknologi, skaber ESO nye markeder og jobmuligheder, industrisamarbejder og desuden bidrager vi økonomisk til samfundet. Som det kan ses i den specielle rapport ESO’s Benefits to Society, tager ESOs økonomiske indflydelse flere veje: fra direkte industrielt afkast til leverandører, virkninger på økonomi og innovation, forøgelse af ekspertise og skabelsen af nye jobs samt flere andre virkninger i de enkelte lande. For eksempel investeres over 80% af de €1,3 milliarder til opbyggelse af ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT) i industrikontrakter. Disse kontrakter fordeles primært blandt ESOs Medlemstater, så disse lande modtager en væsentlig tilbagebetaling til lokale industrier, hvor der skabes nye jobs og hvor den udvikles nye teknologier og ekspertise.
Åbne data for Åben forskning
ESO har været førende i udviklingen af standarder for åbne data i astronomi og etiske vurderingsprocesser i naturvidenskab, og bidrager til konceptet European Open Science Cloud, som er et initiativ til at gøre adgangen til videnskabelige data fri. Indenfor ESO er der en lang tradition på dette område for at levere databehandlingsværktøjer og for at udvikle og drive videnskabelige arkiver med åbne data fra vore teleskoper i Chile.
|
|
Klima, miljø, bæredygtighed, ren energi og livet på Jorden (SDGs 7, 11, 12, 13, 15)
ESOs arbejde stiller markante krav til omgivelser og ressourcer, samtidig med, at vi giver astronomerne de bedste værktøjer til at gøre epokegørende opdagelser og gøre nytte for samfundet på mange måder. Derfor stræber ESO efter at mindske vores kulstofaftryk og miljøpåvirkninger.
En af det måder, hvorved ESO søger at mindske påvirkningen på miljøet er ved at drive observatorierne med vedvarende energi. ESOobservatorierne på La Silla og Paranal i Chile drives med ren vedvarende energi fra solcelleanlæg nær observatorierne. Målet er at være 100% dækket ind på anlæggene med denne form for energi. Den energi, som ikke anvendes i det videnskabelige arbejde, overføres til Chiles energinetværk.
Solcelleanlægget ved Paranal skal også levere energien til ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT). Efter ibrugtagningen, er anlægget nu det største solcelleanlæg i Chile, som leverer bæredygtig energi til et astronomisk observatorium.
ESO er besluttet for at reducere miljøskaderne ved langdistancerejser ved i udstrakt grad at bruge videokonferencer. På den måde sparer vi op imod 800 tons CO2 ækvivalenter per år. På de enkelte anlæg udskifter ESO gradvist vognparken med elektriske biler, og målet er ikke længere at have fossile brændstoffer nogel steder ved ESOs anlæg. Man kan læse mere om ESOs initiativer på miljøomrodet på hjemmesiden Environmental sustainability at ESO.
En anden måde, hvorpå ESO bidrager til en et bæredygtigt miljø på planeten er via forskellige initiativer til at bevare den mørke nattehimmel. For eksempel er der en del evidens for, at oplysning af nattehimlen har en negativ indvirkning på dyrelivet og bidraget til at øge klimapåvirkningerne i et område. Man kan læse mere om lysforurening og ESOs initiativer og handlinger på hjemmesiden Dark and quiet skies preservation.
Fredeligt videnskabeligt samarbejde (SDGs 16, 17)
Det at kunne bringe eksperter sammen har været et nøglepunkt for ESO siden oprettelsen i 1962, og målet er, at muliggøre større videnskabelige opdagelser ved at konstruere og drive effektive observatorier og at vedligeholde tætte internationale samarbejder.
ESO tilbyder en platform for internationalt samarbejde og videnskabsdiplomati, som aktivt fremmer politisk og kulturel forståelse imellem forskellige nationer. Vi bringer lande sammen for at skabe den videnskabelige, tekniske og politiske styrke, som er nødvendig for at udvikle ambitiøse tekniske projeter, som gør det muligt for nationerne at udbygge kendskabet til vores Univers, fremme innovation og forøge den samfundsmæssige opmærksomhed omkring kosmos.
I og med at ESO har en central position i europæisk astronomy, så er ESO dybt involveret i, og har indvirkning på europæisk videnskabspolitik. ESO er et af de grundlæggende medlemmer af European Intergovernmental Research Organisations forum (EIROForum), som samler otte af Europas største forskningsorganisationer med stor ekspertise i grundforskning og i styring af store internationale infrastrukturer, anlæg og forskningsprogrammer. Missionen for EIROForum er at kombinere ressourcer, faciliteter og ekspertise hos medlemsorganisationerne til støtte for europæisk videnskab, så den kan nå sit fulde potentiale, både hvad angår tekniske og videnskabelige områder, så vel som diversitet, lighed og inklusionsrelaterede emner og udfordringer.
Desuden har ESO permanent sæde i De forenede Nationers Committee on the Peaceful Uses of Outer Space, og vi har bidraget til vigtige beslutninger angående virkningen af satellit-megakonstellationer, beskyttelse af den mørke nattehimmel og beskyttelsen af Jorden imod asteroidenedslag. Angående sidstnævnte er ESO medlem af International Asteroid Warning Network, som støttes af FN, og som er et globalt samarbejde for at overvåge himlen for mulige truende asteroider.
