Pressemeddelelse

Første observationer fra SEPIA

Det nye APEX-instrument skal finde vand i Universet

4. november 2015

Der åbner sig et nyt og hidtil uudforsket vindue til Universet, når ESO tager et nyt instrument i brug ved APEX-teleskopet 5 000 meter over havet i Chiles Andesbjerge. Det drejer sig om et instrument udviklet i et samarbejde imellem Sverige og ESO; en PI-modtager, som kaldes SEPIA. Med det nye instrument vil vi kunne opfange de svage signaler fra vand og andre molekyler både i Mælkevejen, i andre galakser og i det tidlige Univers.

SEPIA [1] blev installeret på APEX tidigere i år. Instrumentet er følsomt overfor lys i bølgelængdeområdet 1,4-1,9 millimeter[2]. På den meget tørre højslette Chajnantorplateauet i det nordlige Chile er der helt fantastiske observationsmuligheder, hvorimod dette bølgelængdeområde bliver blokeret af vanddamp i atmosfæren på de fleste andre steder på Jorden. Derfor kan SEPIA lige netop her opfange de svage signaler fra rummet.

Bølgelængdeområdet her har stor interesse for astronomerne, fordi det er her, strålingen fra vand i rummet findes. Vand er en vigtig strømpil for mange astrofysiske processer, heriblandt stjernedannelse. Det spiller formentlig også en vigtig rolle ved dannelsen af liv. Vandets rolle i Mælkevejen og i Jordens historie er to af de områder, hvor forskerne venter kritiske nye resultater. Observationerne i rummet kommer til at dække molekylskyer, stjernedannelsesområder og også kometer i Solsystemet. Desuden vil SEPIAs store følsomhed også gøre det muligt at spore kuliltemolekylet og ioniseret kulstof i galakserne i det tidlige Univers.

Den nye SEPIA-modtager har allerede været i brug i løbet af 2015 til testobservationer på APEX-teleskopet. På antennerne til ALMA-teleskoperne er teknikerne igang med at installere modtagere magen til. Resultaterne med den nye modtager på APEX viser, at teknikken fungerer. Herefter bliver SEPIA stillet til rådighed for den store gruppe af forskere, som nu kan foreslå observationsprogrammer.

"De første målinger med SEPIA på APEX viser, at vi virkelig åbner et nyt vindue. Det, at vi kan se vand i det interstellare rum kan bruges til at søge bredt efter objekter, som derefter kan studeres med større opløsning, når den samme modtagertype kommer i funktion på alle ALMA-teleskoperne," siger John Conway, som er leder af Onsala rumobservatoriet ved Chalmers Tekniska Högskolan i Sverige.

Det er vigtigt med en mørk himmel for at kunne se svage objekter i synligt lys, og på samme måde er det nødvendigt med en meget tør atmosfære, hvis man vil indfange signalerne fra vand i rummet ved længere bølgelængder. Tørt klima er ikke den eneste betingelse. Detektorerne skal også køles ned til lave temperaturer omkring -269° Celcius - blot 4° over det absolutte nulpunkt. Ellers fungerer de ikke. Det er først med de nyeste teknologiske fremskridt, at det er blevet muligt og praktisk at fremstille sådanne detektorer.

APEX er et samarbejde imellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR),  Onsala Rumobservatoriet (OSO) og ESO. Det er det største enkeltstående submillimeter radioteleskop på den sydlige halvkugle, og basisudstyret er en prototype til ALMA-projektet.

Noter

[1] SEPIA er en forkortelse for “Swedish ESO PI receiver for APEX”. SEPIA er designet og bygget ved Onsala Rumobservatoriets Group for Advanced Receiver Development (GARD) ved Chalmers University of Technology i Sverige, med støtte fra ESO. SEPIA har plads til tre modtagere, og indtil videre er kun en installeret. Modtagerdelen er oprindeligt udviklet og afprøvet til ALMAs bånd 5, som en del af Rammeprogram FP5 fra Europakommissionen (se ann15059). ESO har leveret den lokale oscillator, og de ikke-kølede elektronikdele er fremstillet af NRAO (se ann15059).

Sepia er også en farve, som har en tæt sammenhæng med vand. Den rødbrune farvetone, som oprindeligt stammer fra et farvepigment fra blækspruttearten Sepia (som findes både i svenske og chilenske farvande), er blevet brugt ved blækfremstilling siden oldtiden, og sepiatoning er også en kendt metode til at give fotografier et længere liv.

[2] Frekvenser imellem 158 og 211 GHz.

Mere information

APEX er et samarbejdsprojket imellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Det er ESO, som varetager driften af APEX på Chajnantor.

ALMA er et samarbejde imellem ESO (på vegne af medlemstaterne), NSF (USA) og NINS (Japan), sammen med NRC (Canada), NSC og ASIAA (Taiwan), og KASI (South Korea), og i samarbejde med Chile. Joint ALMA Observatory drives af ESO, AUI/NRAO og NAOJ.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Billeder fra APEX
• Flere oplysninger om APEX

Kontakter

Carlos De Breuck
ESO APEX Programme Scientist
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6613
E-mail: cdebreuc@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1543 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.