En ny æra er på vej for Supernova 1987A

For tre årtier siden opdagede astronomerne en af de klareste supernovaer i mere end 400 år. Stjerneeksplosionen SN 1987A strålede som 100 millioner sole i adskillige måneder efter opdagelsen den 23. februar 1987.

Selvom supernovaen befinder sig i en af Mælkevejens satellitgalakser, Den store Magellanske Sky, var SN 1987A en af de nærmeste supernovaer, som er observeret i flere hundrede år, og den blev hurtigt den mest studerede supernova nogensinde. I de seneste tredive år er der blevet fulgt op med teleskopobservationer både fra rummet og fra jordoverfladen. Astronomerne har nærstuderet en tung stjernes dødskramper i hidtil uset detalje i forløbet fra stjerne til supernova og til supernovarest, og vores forståelse af disse eksplosioner er blevet langt bedre.

Teleskopanlægget ALMA Atacama Large Millimeter/submillimeter Array er superfølsomt i millimeter- og submillimeterbølgelængderne, og siden 2013 har det anlæg også været brugt til at studere nye aspekter af SN 1987A. Med ALMA kan astronomerne se de lysende rester af supernovaen i høj opløsning, og følge hvordan der dannes enorme mængder af støv bestående af de nye grundstoffer, som blev dannet i stjernen lige før og under eksplosionen. Noget af det støv vil finde vej ud i det interstellare rum, og fra det kan der måske en dag dannes nye planeter omkring andre unge stjerner. Meget tyder på, at støvet i det tidlige Univers er dannet ved lignende supernovaeksplosioner.

Det sammensatte billede her kombinerer observationer fra ALMA med optagelser fra NASA/ESA Hubble Rumteleskopet og NASAs Chandra röntgen observatorium.