En overset himmelsk skønhed

Ugens billede viser spiralgalaksen NGC 986 i stjernebilledet Fornax (Den Kemiske Ovn). Galaksen blev opdaget i 1826 af den skotske astronom James Dunlop, og den ses ikke så tit på billeder, fordi den den ligger lige ved siden af den rige og berømte hob af galakser Fornaxhoben. Det er synd, for NGC986 er ikke blot af stor videnskabelig interesse - den er også rigtig pæn!

Galaksen er omkring 56 millioner lysår væk, og vi ser den næsten fuldstændig ovenfra - på astronomisprog: face-on. Det gør det muligt at se de to hoved-spiralarme, og også en central bjælkestruktur, som består af stjerner og støv. Deraf navnet; en bjælkespiralgalakse.

Det har vist sig, at omkring to tredjedele af alle spiralgalakser har en bjælke omkring centeret, og det har vores egen Mælkevejen også. Derfor er NGC986 helt perfekt, når man vil studere galaksestruktur, og når man vil lære mere om vores hjemmegalakse, som jo er noget svær at få overblik over, fordi vi bor inde i den.

Billedet er optaget med instrumentet FORS på ESOs Very Large Telescope på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile. ESO har et særligt program, ESO Cosmic Gems programme, som har til formål at producere billeder af interessante og flotte himmelobjekter med ESOs teleskoper til glæde for uddannelse og formidling. Til optagelserne bruges teleskoperne i de tidsrum, hvor de af forskellige grunde ikke kan anvendes til videnskabelige observationer. Alle optagelserne kan også bruges videnskabeligt, og de ligger til brug for astronomerne i ESOs videnskabelige arkiv.

Kilde:

ESO

Om billedet

Id:potw1605a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:1. februar 2016 06:00
Størrelse:3445 x 3445 px

Om objektet

Navn:NGC 986
Type:Early Universe : Galaxy : Type : Spiral
Constellation:Fornax

Billedformater

Stor JPEG
2,8 MB
Skrærm JPEG
145,2 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
137,9 KB
1280x1024
231,7 KB
1600x1200
380,1 KB
1920x1200
521,4 KB
2048x1536
698,2 KB

Koordinater

Position (RA):2 33 34.05
Position (Dec):-39° 2' 47.61"
Field of view:7.24 x 7.24 arcminutes
Orientering:Nord er 0.0° venstre fra lodret