eso1039da — Pressemeddelelse
VISTA afslører Enhjørningens hemmelighed
6. oktober 2010: Et nyt infrarødt billede fra ESO’s kortlægningsteleskop, VISTA, viser et ekstraordinært landskab af glødende tråde af gas, mørke skyer og unge stjerner i stjernebilledet Monoceros (Enhjørningen). Dette stjernedannende område, kendt som Monoceros R2, er indhyllet i en kæmpestor mørk sky. Området er næsten helt skjult af interstellart støv, når det ses i synligt lys, men er spektakulært set i infrarødt lys.