Pressemeddelelser

9. maj 2018: Det er en rest fra det helt unge Solsytem, som er opdaget af et internationalt hold astronomer. ESOs teleskoper har været i gang med at studere det usædvanlige objekt 2004 EW95 langt ude i Kuiperbæltet. Asteroiden er kulstofrig og det er den første, af den slags, som er fundet så langt ude i vores Solsystem. Sandsynligvis er asteroiden dannet inde i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter, og så er den blevet slynget milliarder af kilometer ud til der, hvor den nu befinder sig, i Kuiperbæltet.

27. april 2018: 26. april 2018 blev ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre officielt åbnet, og dørene er åbne for publikum fra imorgen, den 28. april. Centeret, som er beliggende ved ESOs hovedkvarter i Garchng, Tyskland tilbyder en intens oplevelse til gæsterne, hvor både astronomi i almindelighed og ESOs egne videnskabelige resultater, projekter og tekniske gennembrud bliver præsenteret. Alle aktiviteter i ESO Supernova har gratis adgang i resten af 2018, og shows og andre begivenheder kan bookes online.

25. april 2018: Teleskoperne ALMA og APEX har spejdet langt ud i Universet, og dermed langt tilbage til den gang Universet kun var en tiendedels af dets nuværende alder. Her har de opdaget starten til et gigantisk kosmisk trafiksammenstød; en kollision undervejs imellem unge galakser med voldsom stjernedannelse. Astronomerne troede, at den slags ting først forekom omkring tre milliarder år efter Big Bang, så det var en overraskelse, at de nye observationer viser, at det begyndte allerede da Universet var bare halvt så gammelt. Det er disse ældgamle galaksegrupper, som man regner med er starten på det, vi ser som de største strukturer i Universet idag, galaksehobene.

11. april 2018: Nye billeder fra instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope viser skiver af støv omkring nogle af de nære, unge stjerner meget mere detaljerede end vi før har set det. Der er en helt bizar variation i former, størrelser og indre strukturer. Blandt andet ser astronomerne sporene af planeter, som er under dannelse.

5. april 2018: Liget af en død stjerne er begravet i strømme af gasser, og fundet i vores nabogalakse, Den lille magellanske Sky. Stjernen døde ved en supernovaeksplosion for 2000 år siden, og nu er tragedien dokumenteret ved hjælp af nye billeder fra ESOs Very Large Telescope i Chile, fra röntgen-rumteleskopet Chandra og fra andre astronomiske instrumenter. Det er det nye instrument MUSE, som har fundet stjernen imellem et væld af stjerner og lysende gasarter i nabogalaksen.

7. marts 2018:

5. marts 2018: Det nye instrument MATISSE, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope Interferomereret (VLTI) har nu foretaget sine første observationer på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile. Instrumentet skal bruges til at skaffe højopløsningsbilleder og spektroskopi af områder omkring unge stjerner, hvor der dannes planeter, og desuden områder omkring de supertunge sorte huller i galaksernes centrer. MATISS er det stærkeste interferometriske instrument i Verden i det midt-infrarøde område. Ved de første MATISSE-observationer blev VLTIs Auxiliary Teleskoper brugt til at observere nogle af de klareste stjerner på nattehimlen. Det var blandt andre Sirius, Rigel og Betelgeuze, og alt tyder på, at instrumentet fungerer som det skal.

16. februar 2018: ESO-astronom Suzanna Randall er et skridt tættere på sin drøm om at bliver Tysklands første kvindelige astronaut. Hun er udvalgt som ny deltager i træningsprogrammet Astronautin (kvindelig astronaut på tysk), hvis formål det er at optræne den første kvindelige tyske astronaut, og at sende hende på en forskningsmission til den internationale rumstation ISS. Valget er blevet offentliggjort idag ved en pressekonference på ESOs hovedkvarter i Garching i Tyskland.

13. februar 2018: Instrumentet ESPRESSO, som er monteret på ESOs Very Large Telescope i Chile kan nu kombinere lyset fra alle fire 8,2m Unit teleskoper for første gang. Kombinationen gør VLT til det største optiske teleskop i Verden, hvis man regner i henseende til samlet spejlareal.

5. februar 2018: De syv exoplaneter, som kredser om den ikke-så-fjerne kolde dværgstjerne TRAPPIST-1 består alle hovedsagelig af klipper, og nogle af den har måske meget mere vand end Jorden har. Det er en ny videnskabelig undersøgelse, som har forbedret vores viden om tætheden for exoplaneterne. Nogle af dem kan have op til 5% vand - og det er omkring 250 gange mere end hvad der er i Jordens oceaner. De varmeste af exoplaneterne, som er tættest på deres stjerne, har sandsynligvis tætte atmosfærer med masser af vanddamp, og de fjerne af exoplaneterne har is på overfladen. Den fjerde exoplanet er den, som mest ligner Jorden, både med hensyn til tæthed, størrelse og den mængde stråling, som den modtager fra stjernen. Den exoplanet er den, som ser ud til at have mest klippemateriale, og på den kan der være flydende vand.

31. januar 2018: En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er sammensat af delbilleder optaget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2 meter teleskopet, og det er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området her.

24. januar 2018: ExTrA teleskoperne skal søge efter jordlignende exoplaneter, som kredser om røde dværgstjerner. Et nyt design giver en meget bedre følsomhed, sammenlignet med tidligere projekter, så nu har astronomerne et nyt kraftigt værktøj til hjælp ved eftersøgningen efter verdener, hvor der måske er liv. ExTrA-teleskoperne er placeret på ESOs La Silla observatorium i Chile, men er et fransk projekt.

17. januar 2018: Der er en stjerne i den kugleformede stjernehobe NGC 3201, som opfører sig meget mærkeligt. Det ser ud, som om den kredser om et usynligt sort hul, som er omkring fire gange tungere end Solen. Det er første gang, der er fundet et sort hul, som vejer nogenlunde som en stjerne i en kuglehob, og det er første gang der fundet sådan en ved direkte at kunne iagttage tyngdekraftvirkningen fra det sorte hul. Opdagelsen er gjort af astronomer, som har brugt instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile.

9. januar 2018: De første seks sekskantede delspejle til ESOs kæmpeteleskop ELT er nu støbt. Spejlene bliver en del af det enorme hovedspejl med en diameter på 39 meter sammen med de i alt 792 andre delspejle, som udgør hovedspejlet. ELT - Extremely Large Telescope bliver til den tid Verdens største optiske teleskop, når det står færdigt i 2014. Det er det tyske firma SCHOTT, som står for støbningen af de mange spejle.

20. december 2017: Den aldrende røde kæmpestjerne π1 Gruis har et grovkornet mønster på sin overflade. Hver del af mønsteret fylder mere end en fjerdedel af stjernes diameter, og er omkring 120 millioner kilometer i tværmål. Det er et nyt billede fra instrumentet PIONIER, monteret på ESOs Very Large Telescope, som for første gang har afsløret detaljer på overfladen af denne enorme stjerne, som er 350 gange større end Solen. Granulationen er aldrig før observeret direkte på andre stjerner end Solen. De nye opdagelser bliver offentliggjort i denne uge i tidsskriftet Nature.

13. december 2017: Det funklende billede her viser et område med nyfødte babystjerner. Området kaldes Sharpless 29, og det er afbildet med ESOs kamera OmegaCAM, som er monteret på VLT Survey Teleskopet. Der er et væld af spændende astronomiske fænomener på billedet - kosmiske gas- og støvskyer, som tilbagekaster, opsluger og genudsender lyset fra unge varme stjerner inde i tågeområdet.

6. december 2017: ESPRESSO skal søge efter exoplaneter med en hidtil uset nøjagtighed ved at observere bittesmå ændringer i stjerners lysstyrker. Nu har instrumentet The Echelle SPectrograph for Rocky Exoplanet and Stable Spectroscopic Observations (ESPRESSO) været i brug for første gang. Det er installeret på ESOs Very Large Telescope i Chile, og det var en succes. For første gang har et instrument kunnet indsamle lyset fra elle fire store VLT teleskoper og kombinere det til hvad der svarer til et teleskop med en diameter på 16 meter.

29. november 2017: Så dybt som aldrig før er astronomerne dykket ud i Universet med spektroskopiske optagelser. Det er sket med instrumentet MUSE, monteret på ESOs Very Large Telescope i Chile. Målområdet er Hubble Ultra Deep Field, og i det lille himmelområde er der målt afstande og andre data for 1600 meget svage galakser. Iblandt dem er der 72 galakser, som selv Hubbleteleskopet ikke har kunnet få øje på. Den banebrydende mængde data er allerede blevet til 10 videnskabelige artikler, som bliver offentliggjort i en særlig udgave af tidsskriftet Astronomy and Astrophysics. Alle disse nye informationer giver astronomerne indblik i stjernedannelsen i det meget tidlige Univers. Man kan studere bevægelserne og andre værdier for de helt unge galakser - og det skyldes altsammen de hele unikke spektroskopiske muligheder, som man har med MUSE.

20. november 2017: For første gang nogensinde har astronomerne set en asteroide, som er kommet ind i Solsystemet fra det interstellare rum. Dette enestående objekt har rejst igennem rummet i millioner af år før det tilfældigvis er kommet forbi os. ESOs Very Large Telescope i Chile og andre observatorier over hele Verden har fulgt objektet, som er mørkt, rødligt, meget aflangt, og som består af enten sten eller stof med et højt metalindhold. De spændende observationer bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 20. november 2017.

15. november 2017: Blot 11 lysår fra Jorden ligger der en tempereret planet på størrelse med Jorden. Det har et hold astronomer opdaget med hjælp fra ESOs planetjæger, instrumentet HARPS. Den nye verden har fået betegnelsen Ross 128 b, og den er nu den næstnærmeste tempererede exoplanet vi kender til efter Proxima b. Det er også den nærmeste exoplanet, som kredser om en inaktiv rød dværgstjerne, og det øger mulighederne for, at exoplaneten kan have liv. Ross 128 b bliver dermed et af hovedmålene for ESOs Extremely Large Teleskope, som vil være i stand til at søge efter biomarkører i exoplaneternes atmosfærer.