Pressemeddelelser

30. juli 2020: Som en sommerfugl med næsten symmetriske vinger, smukke farver og indviklede mønstre ser denne gasboble - som kendes under navnet NGC 2899 - ud til at flakse hen over himlen. Billedet er en ny optagelse fra ESOs Very Large Telescope (VLT), og det er første gang objektet her er afbildet i så høj en detaljegrad, hvor selv de svagtlysende ydre kanter af denne planetariske tåge overstråler baggrundsstjernerne.

22. juli 2020: Omkring en ung stjerne af samme type som Solen kredser to store exoplaneter. Med ESOs Very Large Telescope er det lykkedes at tage et billede af dem. Der er sjældent mulighed for at tage billeder direkte af exoplaneter, endsige to i samme system, og indtil nu er det aldrig før lykkedes direkte at observere mere end en exoplanet i kredsløb om en sollignende stjerne. Astronomerne kan nu bedre forstå, hvordan planeterne omkring vores egen Sol er dannet og har udviklet sig.

30. juni 2020: Der er forsvundet en stjerne i en dværggalakse! Det var en ustabil og tung stjerne, og forskerne har mistanke om, at den er blevet usynlig fordi den har mistet lysstyrke eller er blevet skult af kosmisk støv. Men en alternativ mulighed er, at den er kollapset til et sort hul uden først at producere en supernova. "Hvis det er tilfældet," siger forskningsleder og PhD studerende Andrew Allan fra Trinity College i Dublin, Irland, "vil det være den første gang, man direkte har detekteret sådan et monster, og en sådan måde at slutte sit stjerneliv på." Observationerne er foretaget med ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile.

1. juni 2020: På overfladen af nogle af de ekstremt varme stjerner i stjernehobene er der enorme pletter, viser observationer med European Southern Observatorys teleskoper. Ikke nok med, at stjernerne har store magnetiske "bumser", men nogle af dem har også superudbrud; superflares, som er eksplosioner med en energi, som er adskillige millioner gange kraftigere end tilsvarende udbrud på Solen. Opdagelserne, som bliver offentliggjort idag i Nature Astronomy, vil gøre det lettere for astronomerne at forstå disse forunderlige stjerner, og det vil åbne for forståelsen også af andre af stjerneastronomiens uforklarede spørgsmål.

20. maj 2020: Omkring den unge stjerne AB Aurigae findes en tæt skive af støv og gasarter. I den har astronomerne med European Southern Observatorys Very Large Telescope i Chile fundet en markant spiralstruktrur med et lille knæk, som viser, hvor en planet måske er under dannelse. Det kan være første gang, vi direkte har set fødslen af en babyplanet.

6. maj 2020:

16. april 2020: Observationer foretaget med ESO’s Very Large Telescope (VLT) har for første gang afsløret, at en stjerne, der er i kredsløb om det supertunge sorte hul i Mælkevejens kerne, bevæger sig som forudset ud fra Einsteins relativitetsteori. Dens bane er formet som en rosette og ikke som en ellipse som forudset af Newtons teori om tyngdekraft. Det længeventede resultat blev gjort muligt af flere præcise målinger over næsten 30 år, og det har gjort det muligt for forskerne at løse og undersøge mysterierne, som knytter sig til de voldsomme begivenheder, der lurer i hjertet af vores galakse.

11. marts 2020: Forskere, der bruger ESO’s Very Large Telescope (VLT), har observeret en ekstrem planet og har en mistanke om, at der regner jern på planeten. Den ultravarme kæmpeexoplanet har en dagside, hvor temperaturerne når over 2.400 grader celsius, hvilket er højt nok til at fordampe metaller. Stærke vinde bærer jerndampe til den køligere natteside, hvor dampene fortætter til jerndråber.

5. marts 2020: Astronomer har for nylig rejst bekymring om megakonstellationer af satellitters effekt på videnskabelig forskning. For bedre at forstå den mulige effekt på astronomiske observationer bestilte ESO et videnskabeligt studie, der fokuserer på påvirkningen af observationer med ESO-teleskoper i det synlige og infrarøde – andre observatorier vurderes dog også. Studiet undersøger hele 18 repræsentative satellitkonstallationer under udvikling af SpaceX, Amazon, OneWeb og andre - til sammen udgør de over 26.000 satellitter [1] – og resultatet bliver publiceret i Astronomy & Astrophysics.

14. februar 2020: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer fanget den igangværende falmen af Betelgeuse, en rød superkæmpe i stjernebilledet Orion, som er helt uden fortilfælde. De fantastiske nye billeder af stjernens overflade viser ikke kun den falmende røde superkæmpe, men også hvordan dens form ændrer sig.

5. februar 2020: Astronomer har ved brug af ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array), der har ESO som partner, opdaget en særegen gassky. Den er resultatet af en konfrontation mellem to stjerner, hvor den ene stjerne blev så stor, at den opslugte den anden. Den mindre stjerne reagerede ved at cirkulere mod kernen af den større stjerne, som herved blev provokeret til at kaste sine ydre lag af sig.

15. januar 2020: Fosfor findes i vores DNA og i vore cellemembraner - det er et grundstof, der er vigtigt for livet, som vi kender det. Men hvordan det ankom til den tidlige Jordklode har hidtil ikke været kendt. Nu har en gruppe astronomer fulgt fosfors rejse fra stjernedannende områder i rummet til kometkerner ved hjælp af ALMA og Det europæiske rumfartsagentur ESAs rumsonde Rosetta. Deres forskning afslører, hvor molekyler med fosfor dannes, hvordan det bliver fragtet i kometer, og hvordan et bestemt molekyle kan have været afgørende for livets begyndelse på Jorden.

19. december 2019: Kolde gasskyer er noget af det lækreste, man kan forestille sig, hvis man er et supertungt sort hul i Universets allertidligste tider. ESOs Very Large Telescope har observeret et festmåltid af den slags gasser helt tilbage til for 12,5 milliarder år siden, og det kan forklare, hvordan de supertunge sorte huller i centrene af galakserne voksede så hurtigt på så kort tid i det Kosmiske Daggry.

16. december 2019: En gang i Mælkevejens fjerne fortid var der en dramatisk periode med intens stjernedannelse, som resulterede i over et hundrede tusinde supernovaeksplosioner. Det er ESOs Very Large Telescope, som har observeret centralområdet i Mælkevejen i hidtil uhørt detalje, og har fundet nye oplysninger om stjernedannelsen i vores galakse.

4. december 2019: Forskere har for første gang fundet indicier på en kæmpeplanet, som kredser om en hvid dværgstjerne. Det er sket med ESOs Very Large Teleskop. Planeten kredser så tæt om en varm hvid dværg, som er resten efter en sollignende stjerne, så planetatmosfæren trækkes væk og danner en skive af gasarter omkring stjernen. Det særlige system viser os, hvordan Solsystemet måske en gang i fremtiden kommer til at se ud.

28. oktober 2019: Asteroiden Hygiea kan måske klassificeres som en dværgplanet. Det tyder nye observationer gjort med instrumentet SPHERE ved ESOs Very Large Telescope (VLT) på. Asteroiden er den fjerdestørste i asteroidebæltet, efter Ceres, Vesta og Pallas. For første gang er Hygiea observeret i så stor detalje, at det har været muligt at studere overflade og bestemme dens form og størrelse. Forskerne kan se, at Hygiea er sfærisk, og dermed kan den måske snuppe æren for at være den mindste dværgplanet i Solsystemet fra Ceres.

23. oktober 2019: For første gang er et nydannet tungt grundstof, nemlig strontium fundet i rummet i efterdønningerne af en kollision imellem to neutronstjerner. Den nye opdagelse er gjort med ESOs X-shooterspektrograf på Very Large Telescope (VLT), og den offentliggøres idag, 23. oktober 2019 i tidsskriftet Nature. Opdagelsen er en bekræftelse af, at de tunge grundstoffer i Universet kan dannes ved sammenstød af neutronstjerner. Dermed har vi fundet en af de manglende brikker til puslespillet om dannelsen af de grundstoffer, vi kender. Og der er en særlig grund til at fejre opdagelsen med fyrværkeri, for det er strontiumsalt, som giver den flotte røde farve!

4. oktober 2019: I et nyt højopløsningsbillede fra ALMA har en gruppe astronomer indfanget to skiver, hvori to unge stjerner vokser op, fodret af et indviklet netværk af striber og strømme af gas og støv. Det ligner lidt en saltkringle, blandt andet på grund af den farve, som kunstigt er lagt i billedet. Det giver os ny viden om de tidligste faser af stjernernes liv, og det fortæller astronomerne noget om de forhold, som hersker, når dobbeltstjerner fødes.

26. september 2019: Med ESOs Very Large Telescope har en gruppe astronomer for første gang set, et hurtigt radioudbrud passere igennem en galakses ydre dele. Signalet varede mindre end et millisekund, og dette udbrud af radiostråling af ukendt oprindelse slap næsten uændret igennem. Det fortæller os, at der er en overraskende lav tæthed og svagt magnetfelt omkring galaksen. Den nye teknik kan i fremtiden bruges til at studere de svage omgivelser omkring andre galakser.

13. september 2019: ESOs VISTA viser os et bemærkelsesværdigt billede af Den Store Magellanske Sky, som er en af de nærmeste naboer til vores Mælkevej. VISTA har optaget billeder af denne galakse og dens søster, Den Lille Magellanske Sky og af deres omgivelser i den detalje, som overgår, hvad der tidligere er gjort. Oversigtsbilledet giver astronomerne mulighed for at observere en mængde stjerner, og det giver så igen mulighed for at studere stjerneudvikling, galaktisk dynamik og variable stjerner.