Pressemeddelelser

19. oktober 2023: Et internationalt forskerhold har opfanget et udbrud af kosmiske radiobølger, som varer mindre end et millisekund. Dette hurtige radioudbrud (på engelsk "fast radio burst" - FRB) er det fjerneste, som endnu er set. Kilden til det blev isoleret med Det europæiske Sydobservatorium ESOs Very Large Telescope (VLT) i en galakse, som er så langt væk, at lyset og radiobølgerne fra den har brugt 8 milliarder på på at nå os. Dette FRB er tillige et af de mest energirige, som nogensinde er set; i en lille brøkdel af et sekund har det udsendt hvad der svarer til hele Solens energiudsendelse i løbet af 30 år.

6. september 2023: En gruppe astronomer har målt magnetfeltet for en galakse, som er så langt væk, at lyset den har brugt mere end 11 milliarder år på at nå frem til os: vi ser galaksen med observatoriet Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) som den så ud, da Universet blot var 2,5 milliarder år gammelt. De nye resultater giver astronomerne vigtige spor af, hvordan galaksernes magnetfelter, for eksempel i vores egen Mælkevej, er opstået.

30. august 2023: En pulsars underlige opførsel er opklaret af en gruppe astronomer ved hjælp af 12 teleskoper på jordoverfladen og i rummet. Iblandt er tre af de faciliteter, som ESO (European Southern Observatory) driver. En pulsar en en død stjerne, som snurrer ekstremt hurtigt rundt om sig selv, og denne her er kendt for at skifte imellem to slags lysstyrke næsten hele tiden - noget, som indtil nu har været gådefuldt. Men nu har astronomerne opdaget, at det er pludselige og hurtige stofudslyngninger fra pulsaren, som er årsagen til de underlige skift.

24. august 2023: Med ESOs Very Large Telescope (VLT) har en gruppe astronomer observeret en stor mørk plet i planeten Neptuns atmosfære, og der er endda en uventet mindre klar plet ved siden af den. Disse kortvarige fænomener på baggrund af Neptuns blå atmosfære er en gåde for astronomerne, men de nye observationer giver yderligere antydninger af pletternes natur og oprindelse.

17. august 2023: Magnetarerne er de kraftigste magneter i Universet. Disse supertække døde stjerner med ultrakraftige magnetfelter findes overalt i vores galakse, men astronomerne véd ikke præcist hvordan de opstår. Nu har en forskergruppe fundet en levende stjerne, som sandsynligvis vil blive til en magnetar. Den er fundet ved hjælp af mange teleskoper over hele Verden, heriblandt også anlæg fra ESO - Det europæiske Sydobservatorium. Opdagelsen er en ny slags astronomiske objekt - en tung magnetisk heliumstjerne - og den kan lede i retning af at forstå, hvordan magnetarerne opstår.

25. juli 2023: Fra et fantastisk nyt billede, som idag er offentliggjort af European Southern Observatory får vi nye spor af, hvordan planeter så store som Jupiter kan dannes. Med ESOs Very Large Telescope (VLT) og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), har forskere fundet store støvklumper tæt på en ung stjerne, og de vil kunne falde sammen og danne kæmpe planeter.

19. juli 2023: Astronomer har fundet en mulig “søster” til en exoplanet, som kredser om en fjern stjerne. Forskerne har ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) observeret en sky af materiale, som måske deler bane med denne planet, og som muligvis kan være byggestenene til en ny planet eller overskudet fra en, som allerede er dannet. Hvis det kan bekræftes, vil det være det stærkeste bevis for, at to exoplaneter kan have samme bane om deres stjerne.

11. juli 2023: European Southern Observatorys Extremely Large Telescope (ESOs ELT) er et revolutionerende jordbaseret teleskop, som får et hovedspejl med en diameter på 39 meter – det bliver det største teleskop i Verden til at arbejde med visuelt og infrarødt lys. Konstruktionen af dette teknisk meget komplekse projekt går fremad med god hastighed, og nu har byggeriet passeret halvvejen.

27. juni 2023: Den kosmiske sky her, i orange og rødt, er en del af tågen SH2-284, og vi ser den her i udsøgte detaljer ved hjælp af data fra VLT Survey Telescope, som holder til på European Southern Observatory (ESO). Tågen myldrer med unge stjerner, fordi gas og støv i den klumper sig sammen og danner nye stjerner. Set i sin helhed kan man måske få den til at ligne et kattehoved, som smiler til os fra himlen.

16. maj 2023: The BlackGEM array, consisting of three new telescopes located at ESO’s La Silla Observatory, has begun operations. The telescopes will scan the southern sky to hunt down the cosmic events that produce gravitational waves, such as the mergers of neutron stars and black holes.

11. maj 2023: Med ESOs teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) har astronomer opbygget et enormt atlas i infrarødt lys over fem nære områder med stjernedannelse, ud fra mere end en million billeder. Disse store billedmosaikker viser unge stjerner under dannelse inde i tykke støvskyer. Takket være disse observationer har astronomerne nu et nyt enestående værktøj til arbejdet med det indviklede puslespil, som hedder stjernedannelse.

3. maj 2023: For første gang har forskere fundet fingeraftryk, som er efterladt da de første stjerner i Universet eksploderede. Med ESOs Very Large Telescope (VLT) fandt de tre fjerne gasskyer, hvis kemiske sammensætning svarer til, hvad vi forventer fra de første stjerneeksplosioner. Disse fund fører os et skridt nærmere på at forstå de første stjerner, som dannedes lige efter Big Bang.

26. april 2023: For første gang har astronomer observeret både skyggen af det sorte hul i centrum af galaksen Messier 87 (M87) og den kraftige jetstrøm, som udsendes fra det. Observationerne er foretaget i 2018 med teleskoper fra Global Millimetre VLBI Array (GMVA), the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, og Greenland Telescope (GLT). Takket være dette nye billede kan astronomerne bedre forstå, hvordan de sorte huller bærer sig ad med at udsende denne slags energirige jets.

29. marts 2023: En gruppe astronomer har opdaget en enorm sky af varm gas i en galaksehob under dannelse omkring den galakse, som kaldes Spiderweb (Edderkoppespindet). Det er det fjerneste, vi indtil nu har opdaget denne slags varme gasser. Galaksehobe er nogle af de største objekter, vi kender til i Universet, og de nye resultater, som offentliggøres idag i tidsskriftet Nature, afslører hvor tidligt i Universets historie disse strukturer begynder at dannes. Opdagelsen er sket med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som ESO er partner i.

21. marts 2023: NASAs rumsondeprojekt Double Asteroid Redirection Test (DART) har ramt asteroiden Dimorphos som test af planetforsvaret. Det gav samtidig astronomerne en enestående mulighed for at lære mere om asteroidens sammensætning ud fra det stof, som blev slynget væk. To hold astronomer har nu ved hjælp af ESOs Very Large Telescope (VLT) analyseret observationsresultaterne.

8. marts 2023: Der er vanddamp i den skive omkring stjernen V882 Orionis, hvor der sker planetdannelse. Det meddeler astronomer, som har anvendt radioteleskopet ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array ved opdagelsen. Af vanddampens sammensætning kan man se, hvordan vandet bevæger sig fra stjernedannende gasskyer til planeter, og opdagelsen støtter ideen om, at vandet her på Jorden er ældre end Solen

4. januar 2023: Der er titusindvis af stjerner bag det svage orange skær fra tågen Sh2-54 i den her nye infrarødoptagelse. Området findes i stjernebilledet Serpens, og dette fantastiske område, hvor der til stadighed sker ny stjernedannelse, er optaget med alle de fineste detaljer med Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), som er opstillet på ESOs Paranal Observatorium i Chile.

30. november 2022: Tidligere i år lød alarmen til European Southern Observatory’s Very Large Telescope (ESO’s VLT) da et oversigtsteleskop havde opdaget en usædvanlig lyskilde i synligt lys. I samarbejde med andre teleskoper blev VLT hurtigt drejet over imod lyskilden: et supertungt sort hul i en fjern galakse, som havde ædt en stjerne, og spyttet resterne ud i en jetstrøm. Med VLT blev det målt til at være det fjerneste, astronomerne til da havde observeret sådan noget. Jetten peger næsten lige imod os, og derfor er det også første gang, en sådan begivenhed er observeret i synligt lys, og det giver nye muligheder for at finde disse særlige tilfælde.
Tre forskere fra Danmark er medforfattere til artiklen.

10. november 2022: I de forløbne 60 år har ESO - European Southern Observatory gjort det muligt for forskere fra hele Verden at afsløre Universets hemmeligheder til glæde for alle. Vi fejrer denne milepæl med dette dramatiske nye billede af stjernefabrikken Kegletågen. Det er optaget med ESOs Very Large Telescope (VLT).

31. oktober 2022: Er det et støvet edderkoppespind, magiske drager eller de svagtlysende spor efter genfærd? Hvad ser du selv i det her billede af Vela-supernovaresten? Det smukke gardin af farver stammer fra genfærdet af en enorm stjerne, og her er de flotte detaljer indfanget med VLT Survey Telescope, som befinder sig på European Southern Observatorys (ESOs) Paranalobservatorium i Chile.