eso1624da — Pressemeddelelse
En trestjernet overraskelse
7. juli 2016: Da astronomerne fandt en planet i en stabil bane omkring en dobbeltstjerne ligesom Luke Skywalkers hjemplanet, Tatooine, i Star Wars filmene, var alle meget overraskede. I et stjernesystem med tre stjerner går det slet ikke. Her vil en planet meget hurtigt blive slynget væk, fordi den får en ustabil bane. Og så alligevel ikke: Det, som astronomerne hidtil har regnet for helt indlysende er nu modbevist med SPHERE instrumentet, som er tilkoblet ESOs Very Large Telescope i Chile. For første gang er der fundet en planet, som helt fredeligt kredser i en fjern bane i et trestjernesystem i kaotisk dans om hinanden. Hvordan det kan gå til er stadig ikke forklaret, men måske er systemer af den slags meget mere almindelige end vi hidtil har troet. Det nye, overraskende forskninsresultat bliver offentliggjort i tidsskriftet Science den 7. juli 2016.