Pressemeddelelse

Med et fantastisk billede af en stjernefabrik fejrer ESOs 60-års samarbejde

10. november 2022

I de forløbne 60 år har ESO - European Southern Observatory gjort det muligt for forskere fra hele Verden at afsløre Universets hemmeligheder til glæde for alle. Vi fejrer denne milepæl med dette dramatiske nye billede af stjernefabrikken Kegletågen. Det er optaget med ESOs Very Large Telescope (VLT).

 

5. oktober 1962 underskrev fem lande den konvention, som skabte ESO. Nu, seks årtier senere, er vi 16 medlemslande og flere strategiske partnere, som samarbejder om at samle forskere og teknikere fra hele Verden om at udvikle og drive avancerede jordbaserede observatorier i Chile, som skaffer banebrydende astronomiske opdagelser.

I anledning af ESOs 60-års jubilæum offentliggør vi dette fantastiske nye billede af Kegletågen (på engelsk Cone Nebula), som er optaget tidligere i år med et af ESOs teleskoper, og udvalgt af ESOs stab. Det er en del af en større jubilæumskampagne, hvor vi ser mod ESOs fremtid ud fra fire forskellige vinkler: at gøre nye videnskabelige opdagelser mulige, at forme den teknologiske udvikling, at gavne samfundet og at hjælpe til med at opbygge en mere bæredygtig fremtid. Kampagnen løber i slutningen af 2022 både på sociale medier  og med lokale arrangementer i ESOs medlemslande og i andre lande.

På det nye billede ser vi i midten Kegletågens lange forløb, som strækker sig igennem syv lysår. Området er en del af det større området med stjernedannelse, som kaldes NGC 2264, og det blev opdaget sent i 1700-tallet af astronomen William Herschel. På stjernehimlen finder vi dette lange horn af en tågedannelse i stjernebilledet med det passende navn Enhjørningen.

Kegletågen er forholdsvis tæt på os; omkring 2500 lysår borte, så det er forholdsvis let at studere. Det nye billede her er noget mere dramatisk end sædvanligt, for der er i billedbehandlingen lagt vægt på at fremhæve tågens mørke og uigennemsigtige skyer på en måde, så det minder om et monster fra myternes verden.

Kegletågen er et pragteksemplar af den type søjleagtige tåger, som udvikles i de enorme skyer af kold molekylær gas og støv, hvor der også dannes nye stjerner. Søjler af denne type dannes, når tunge og nydannede klare blå stjerner udsender stjernevinde og intenst ultraviolet lys, som blæser de lettere stoffer omkring dem bort fra sig. I den proces bliver sasser og støv længere væk fra disse unge stjerner presset sammen til tætte mørke og lange søjler. Sådan er også Kegletågen dannet. Den peger væk fra de klare stjerner i NGC 2264.

Billedet er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2 (FORS2) på ESOs VLT i Chile. Hydrogengas vises i blåt, og svovlgas i rødt. Med brugen af disse farvefiltre bliver de stjerner, som ellers ville være klare og blå næsten gyldne istedet. Det er unge nydannede stjerner, som funkler i fin kontrast til den mørke kegle.

Billedet her er blot et eksempel på de mange the mange smukke og gribende observationer, som er gjort med ESOs teleskoper i løbet af de sidste 60 år. Formålet med at tage netop dette billede har været formidling, men langt hovedparten af teleskoptiden ved ESO anvendes til videnskabelige observationer som for eksempel at tage det første billede af en exoplanet, at studere det sorte hul i centrum af Mælkevejen, eller at vise, at Universets udvidelse accelererer.

ESO fortsætter med at kortlægge ny viden for astronomi, teknologi og internationalt samarbejde, på basis af vore 60 års erfaring i astronomisk udvikling, opdagelser og samarbejde. Vi vil bruge de nuværende muligheder og ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT), til at konfrontere menneskehedens største spørgsmål til Universet, og til at gøre opdagelser, som ingen endnu har kunnet forestille sig.

Mere information

 

Billedet her er skabt som en del af programmet ESO Cosmic Gems programme. Det er et formidlingsprojekt, som har til formål at tage billeder af interessante, spændende eller blot umådeligt smukke himmelobjekter med ESOs teleskoper til brug i uddannelse og offentlig formidling. I programmet bruges teleskoptid, som ikke ville kunne anvendes til regulære videnskabelige observationer. For det tilfælde, at de indsamlede data alligevel vil kunne bruges videnskabeligt, gøres de tilgængelige for forskere vi ESOs forskningsarkiv.

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

 

Kontakter

Juan Carlos Muñoz Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2215 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso2215da
Navn:Cone Nebula, NGC 2264
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Milky Way : Nebula : Appearance : Emission : H II Region
Facility:Very Large Telescope
Instruments:FORS2

Billeder

The image shows the Cone Nebula at the centre of the picture taking up most of the frame. The shape of the dark nebulous cloud is that of a cone, pointing upwards. At the top and surrounding the cone are bright yellow stars of different sizes, tiny dots and bigger gassy spheres. To the left of the central figure, abstract dusty patterns are fading upwards. The top shines brightly, lit up by luminous stars.
ESO’s 60th anniversary image: the Cone Nebula as seen by the VLT
tekst kun tilgængelig på engelsk
A chart, sketch showing the location of the Cone Nebula in the constellation Monoceros, circled in red. A line connecting the stars in the Monoceros constellation has been drawn, and the Cone Nebula can be found at the highest-most tip of the constellation.
Location of the Cone Nebula in the constellation of Monoceros
tekst kun tilgængelig på engelsk
Området omkring Kegletågen
Området omkring Kegletågen

Videoer

Zoom ind på Kegletågen
Zoom ind på Kegletågen