Pressemeddelelse

Spindelvæv i Universet:

astronomer kortlægger voldsom stjernedannelse i en tåge udenfor vores egen galakse

15. juni 2022

Astronomer har afsløret fine detaljer i områder, hvor der sker stjernedannelse i tågen 30 Doradus – også kendt som Taranteltågen. Det er gjort med nye observationer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). European Southern Observatory (ESO) offentliggør idag et billed i høj opløsning, hvor data fra ALMA er inkluderet, så man ser tågen i et helt nyt lys, med slørlette gasskyer. Vi ser, hvordan tunge stjerner kan påvirke hele dette område.

"Disse tågestriber kan være slutproduktet af endnu større skyer, som var en gang, som er blevet flået istykker ved den enorme energi, som unge og tunge stjerner udsender - en proces, som vi kalder feedback," siger Tony Wong, som har stået i spidsen for forskningsprojektet med 30 Doradus, som idag blev præsenteret ved et møde i American Astronomical Society (AAS), og samtidig offentliggjort i tidsskriftet The Astrophysical Journal. Oprindeligt mente astronomerne, at gasserne i disse områder ville være for spredte og for stærkt påvirkede af denne voldsomme feedback til at tyngdekræfterne skulle kunne samle dem igen og forårsage ny stjernedannelse. De nye data viser tillige meget tætte gastråde, hvor tyngdekraften stadig har en væsentlig rolle. "Vores resultater viser, at selv hvor der er kraftig feedback, kan tyngdekræfterne have en så stor indflydelse, at stjernedannelsen kan fortsætte," tilføjer Wong, som er professor på University of Illinois ved Urbana-Champaign, USA.

Taranteltågen befinder sig i den Store Magellanske Sky, som er en nær nabogalakse til vores egen Mælkevejen. Det er et af de mest lysstærke og aktive områder med stjernedannelse i vores galaktiske naboskab, og den er 170 000 lysår fra os på Jorden. I centrum af tågen findes nogle af de tungeste stjerner, som vi kender - nogle af dem mere end 150 gange tungere end Solen. Det gør området ideelt for studier af, hvordan gasskyer støder samme forårsaget af tyngdekraften, så der kan dannes nye stjerner.

"Det, som gør 30 Doradus enestående er, at den er tæt nok på os til, at vi kan studere i detaljer hvordan stjerner dannes, og samtidig har den egenskaber, som ligner dem, man finder i meget fjerne galakser, som er dannet dengang da Universet var ungt," sagde Guido De Marchi, som forsker ved European Space Agency (ESA), og som er medforfatter til den artikel, hvor de nye resultater præsenteres. "Takket være 30 Doradus kan vi studere, hvordan stjerner blev dannet for 10 milliarder år siden, da de fleste stjerner omkring os blev dannet."

Selvom de fleste tidligere studier af Taranteltågen har koncentreret sig om centralområdet, har astronomerne længe vidst, at der foregår intens stjernedannelse andre steder også. For bedre at kunne forstå denne proces har forskerholdet foretaget observationer med høj opløsning over store områder af tågen. Med ALMA har de målt lysudsendelsen fra gasformig kulilte, og de målinger har gjort det muligt at kortlægger de store kolde gasskyer i tågen, som er dem, der falder sammen og bliver til de nye stjerner. Samtidig har forskerne studeret, hvordan gasskyerne påvirkes af de enorme energimængder, som udsendes af de nydannede stjerner.

"Vi regnede med at finde, at de dele af skyerne, som er tættest ved de unge tunge stjerner ville vise de tydeligste tegn på at tyngdekræfterne var udlignet af feedback-effekterne," siger Wong. "Istedet opdagede vi, at tyngdekraften stadig har betydning også i disse feedback-områder; ihvertfald for de dele af skyen, hvor gassen er tilstrækkeligt tæt."

I det billede, som ESO har offentliggjort idag ser vi de nye ALMA-data lagt oven på et tidligere infrarødt billede af det samme område. Det ældre billede er optaget med ESOs Very Large Telescope (VLT) og ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), og det viser klare stjerner og lysende lyserøde skyer af varm gas. Det kombinerede billede viser den klare netagtige form for gasskyerne i Taranteltågen, som har givet navn til det edderkoppeagtige navn. De nye data fra ALMA er de rødgule striber på billedet. Det er meget kold og tæt gas, som en dag vil kunne kollapse og danne stjerner.

De nye forskningsresultater giver detaljerede spor af, hvordan tyngdekraften opfører sig i Taranteltågens områder med stjernedannelse, men arbejdet er langtfra slut. "Der er stadig meget mere at få ud af dette fantastiske dataset, og vi offentliggør det her for at opfordre andre forskere til at bruge det til nye undersøgelser," slutter Wong.

Mere information

Forskningsresultaterne her præsenteres ved det 240. møde i American Astronomical Society under en pressekonference onsdag den 15. juni klokken 19:15 Dansk Sommertid. Titlen er "Stars, Their Environments & Their Planets”, og pressen er velkommen til at se med på live stream fra pressekonferencen, som kan fndes på AAS Presskontorets YouTube-kanal : https://www.youtube.com/c/AASPressOffice.

De samme resultater præsenteres desuden i artiklen med titlen “The 30 Doradus Molecular Cloud at 0.4 Parsec Resolution with ALMA: Physical Properties and the Boundedness of CO Emitting Structures” i The Astrophysical Journal.

Forskerholdet består af T. Wong (Astronomy Department, University of Illinois, USA [Illinois]), L. Oudshoorn (Leiden Observatory, Leiden University, Nederlandene [Leiden]), E. Sofovich (Illinois), A. Green (Illinois), C. Shah (Illinois), R. Indebetouw (Department of Astronomy, University of Virginia, USA and National Radio Astronomy Observatory, USA [NRAO]), M. Meixner (SOFIA-USRA, NASA Ames Research Center, USA), A. Hacar (Department of Astrophysics, University of Vienna, Østrig), O. Nayak (Space Telescope Science Institute, USA [STSci]), K. Tokuda (Department of Earth and Planetary Sciences, Faculty of Sciences, Kyushu University, Japan and National Astronomical Observatory of Japan, National Institutes of Natural Sciences, Japan and Department of Physics, Graduate School of Science, Osaka Metropolitan University, Japan [Osaka]), A. D. Bolatto (Department of Astronomy and Joint Space Science Institute, University of Maryland, USA and NRAO Visiting Astronomer), M. Chevance (Astronomisches Rechen-Institut, Zentrum für Astronomie der Universität Heidelberg, Tyskland), G. De Marchi (European Space Research and Technology Centre, Netherlands), Y. Fukui (Department of Physics, Nagoya University, Japan), A. S. Hirschauer (STSci), K. E. Jameson (CSIRO, Space and Astronomy, Australia), V. Kalari (International Gemini Observatory, NSF’s NOIRLab, Chile), V. Lebouteiller (AIM, CEA, CNRS, Université Paris-Saclay, Université Paris Diderot, Frankrig), L. W. Looney (Illinois), S. C. Madden (Departement d’Astrophysique AIM/CEA Saclay, Frankrig), Toshikazu Onishi (Osaka), J. Roman-Duval (STSci), M. Rubio (Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, Chile) og A. G. G. M. Tielens (Department of Astronomy, University of Maryland, USA og Leiden).

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

Links

• Forskningsartiklen
• NRAO pressemeddelelse
• Fotos af ALMA
• Fotos af VISTA
• Fotos af VLT
• Andre billeder af området ved Taranteltågen
• For journalister: abonner på vore pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie, så giv os et tip

Kontakter

Tony Wong
Astronomy Department, University of Illinois
Urbana-Champaign, IL, USA
Tel: +1 217 244 4207
E-mail: wongt@illinois.edu

Guido De Marchi
European Space Research and Technology Centre, European Space Agency
Noordwijk, Netherlands
Tel: +31 71 565 8332
Mobil: +31 6 5081 6906
E-mail: gdemarchi@esa.int

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2209 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.