Pressemeddelelse

...fire off the shoulder of Orion: ESO offentliggør nyt billede af Flammetågen

4. januar 2022

Der er fyrværkeri fra Orion i anledning af jul og nytår i det her nye billede fra European Southern Observatory (ESO). Men bare rolig; det kendte stjernebillede hverken eksploderer eller brænder. Den "ild", som man kan se i dette julekort er Flammetågen i Orion, med omgivelser som de ser ud i radiobølger - og billedet lever i den grad op til tågens navn! Det er optaget med teleskopet APEX (Atacama Pathfinder Experiment), som drives af ESO, og som befinder sig på den kolde Chajnantorhøjslette i Chiles Atacamaørken.

Det nybearbejdede billede af Flammetågen, hvori også mindre tåger som for eksempel Hestehovedtågen dukker op, bygger på observationer, som er foretaget af tidligere ESOastronom Thomas Stanke og hans forskerhold for nogle få år siden. De var spændte på at få afprøvet det nyinstallerede instrument SuperCam på APEX, så de rettede teleskopantennen imod stjernebilledet Orion. "Som vi astronomer plejer at sige: når der skal afprøves et nyt teleskop eller instrument, så retter vi det imod Orion - der er der altid noget nyt og interessant at opdage!" siger Stanke. Få år og mange observationer senere har Stanke og holdet nu fået deres resultater antaget til offentliggørelse i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Det er også et af de mest berømte områder på himlen. I Orion findes enorme molekylskyer, som er de tætteste på Solen - kæmpestore rumobjekter, som hovedsageligt består af hydrogen, og hvor nye stjerner og planeter er under dannelse hele tiden. Skyerne befinder sig imellem 1300 og 1600 lysår borte, og det er de mest aktive fødestuer for stjerner i Solsystemets nabolag - og så er der Flammetågen, som vi viser i dette billede. Det er en "emissionståge", og i centrum af tågen ligger en klynge unge stjerner, som udsender stråling med så høj energi, at de omgivende gasarter lyser op.

Med så velvalgt et mål, ville det være usandsynligt om forskerne var blevet skuffede. Ud over selve Flammetågen og dens omgivelser havde Stanke og hans medarbejdere mulighed for at beundre et bredt spektrum af andre bemærkelsesværdige objekter. Iblandt dem var reflektionstågerne Messier 78 and NGC 2071, som er skyer af interstellare gasarter og støv, som forskerne mener tilbagekaster lyset fra nære stjerner. Astronomerne opdagede også en helt ny ukendt tåge; et mindre objekt, som er næsten perfekt cirkulært, og som de gav navnet Kotågen (Cow Nebula).

Observationerne var en del af projektet med de tillokkende navn APEX Large CO Heterodyne Orion Legacy Survey (forkortet ALCOHOLS), hvor man studerede radiobølger udsendt af kuliltemolekylerne (CO) i Orionskyerne. SuperCams primære opgave er at kortlægge store områder af himlen ved at studere strålingen fra dette molekyle. Det udsendes fra store gasskyer, hvori der foregår dannelse af nye stjerner. Helt modsat af, hvad "ilden" på billedet antyder, så er den slags skyer faktisk kolde. Temperaturerne ligger typisk bare nogle få dusin grader over det Absolutte Nulpunkt.

Forskerne véd, at det her område på himlen stadig har mange hemmeligheder, så det er blevet skannet utallige gange i forskellige bølgelængdeområder, og hver gang er der afsløret forskellige og unikke egenskaber ved Orions molekylskyer. Et eksempel er de infrarøde observationer, som er foretaget med ESOs teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) på Paranalobservatoriet i Chile. Observatoriet danner den rolige baggrund for billedet her af Flammetågen med omgivelser. Til forskel fra det synlige lys, så passerer infrarøde lysbølger igennem de tykke skyer af interstellart støv, og det muliggør at astronomerne kan se stjerner og andre objekter, som ellers ville være skjult.

Så hermed præsenterer ESO et fyrværkeri fra Orions Flammetåge i anledning af årets slutning i et væld af forskellige bølgelængder!

Mere information

De observationer, som er nævnt i denne pressemeddelelse bliver offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af Th. Stanke (European Southern Observatory, Garching bei München, Tyskland [ESO]), H. G. Arce (Department of Astronomy, Yale University, New Haven, CT, USA), J. Bally (CASA, University of Colorado, Boulder, CO, USA), P. Bergman (Department of Space, Earth and Environment, Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Onsala, Sverige), J. Carpenter (Joint ALMA Observatory, Santiago, Chile [ALMA]), C. J. Davis (National Science Foundation, Alexandria, VA, USA), W. Dent (ALMA), J. Di Frankrigsco (NRC Herzberg Astronomy and Astrophysics, Victoria, BC, Canada [HAA] and Department of Physics and Astronomy, University of Victoria, BC, Canada [UVic]), J. Eislöffel (Thüringer Landessternwarte, Tautenburg, Tyskland), D. Froebrich (School of Physical Sciences, University of Kent, Canterbury, UK), A. Ginsburg (Department of Astronomy, University of Florida, Gainesville, FL, USA), M. Heyer (Department of Astronomy, University of Massachusetts, Amherst, MA, USA), D. Johnstone (HAA and UVic), D. Mardones (Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, Santiago, Chile), M. J. McCaughrean (European Space Agency, ESTEC, Noordwijk, Nederlandene), S. T. Megeath (Department of Physics and Astronomy, University of Toledo, OH, USA), F. Nakamura (National Astronomical Observatory, Tokyo, Japan), M. D. Smith (Centre for Astrophysics and Planetary Science, School of Physical Sciences, University of Kent, Canterbury, UK), A. Stutz (Departmento de Astronomía, Facultad de Ciencias Físicas y Matemáticas, Universidad de Concepción, Chile), K. Tatematsu (Nobeyama Radio Observatory, National Astronomical Observatory of Japan, National Institutes of Natural Sciences, Nagano, Japan), C. Walker (Steward Observatory, University of Arizona, Tucson, AZ, US [SO]), J. P. Williams (Institute for Astronomy, University of Hawai‘i at Manoa, HI, USA), H. Zinnecker (Universidad Autonoma de Chile, Santiago, Chile), B. J. Swift (SO), C. Kulesa (SO), B. Peters (SO), B. Duffy (SO), J. Kloosterman (University of Southern Indiana, Evansville, IN, USA), U. A. Yıldız (Jet Propulsion Laboratory, California Institute of Technology, Pasadena, CA, USA [JPL]), J. L. Pineda (JPL), C. De Breuck (ESO), and Th. Klein (European Southern Observatory, Santiago, Chile).

APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Driften af APEX på Chajnantorhøjsletten påhviler ESO.

SuperCAM er et projekt, som varetages af Steward Observatory Radio Astronomy Laboratory ved University of Arizona, USA.

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af APEX 
• For journalister: Her kan du abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskere: Har du en god historie, så giv os et tip

Kontakter

Thomas Stanke
European Southern Observatory
Garching bei München, Germany
E-mail: tstanke049@gmail.com

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2201 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.