Pressemeddelelse

Skjulte skatte i Orions skyer

Molekylskyen Orion A i flotte detaljer med infrarødteleskopet VISTA

4. januar 2017

Orion A molekylskyen er en af de nærmeste kendte stjernefabrikker, "kun" 1350 lysår fra Jorden. Det nye mosaikbillede her er et af de største nær-infrarøde billeder af området, som nogensinde er skabt. Det er optaget med VISTA infrarødteleskopet på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. På billedet finder man mange unge stjerner, og andre himmelobjekter, som ikke kan ses i synligt lys, skjulte som de er dybt inde i de kosmiske støvskyer.

VISION survey (VIenna Survey In Orion), som det nye billede kaldes, er en motage af flere billeder optaget i den nær-infrarøde del af spektret[1] med VISTA surveyteleskopet på ESOs Paranalobservatorium in i Chile. Billedet dækker hele det område, som kaldes Orion A molekylskyen, og det er den ene af de to enorme molekylskyer, som udgør Orion molekylskykomplekset (OMC). Orion A har en udstrækning på himlen på omkring otte grader, og den findes syd for den kendte stjernegruppe, som kaldes Orions Sværd[2].

VISTA er Verdens største oversigtsteleskop, og det har et stort synsfelt, som dækkes af meget følsomme infrarrøddetektorer. Det gør instrumentet ideelt til at optage dybe infrarødoptagelser af høj kvalitet.

VISION oversigtsprojektet er resulteret i et katalog med næsten 800 000 stjerner, unge stjerner under dannelse og fjerne galakser. Det er den hidtil bedste dækning af himlen både i udstrækning og i dybde[3].

Med VISTA kan man se lys, som det menneskelige øje ikke kan opfatte, og det gør det muligt for astronomerne, at finde ellers usynlige objekter inde i denne vuggestue for unge stjerner. I infrarødt lys er deres dyner af støv nemlig mere gennemsigtige.

Det nye billede her er endnu et trin hen imod et komplet billede af de stjernedannende processer for både tunge og lette stjerner i Orion A. Det mest iøjnefaldende objekt er den flotte Oriontåge, som også kaldes Messier 42 [4]. Den ses i venstre side af billedet. Det område er en del af det, som sædvanligvis kaldes Sværdet, midt i det kendte stjernebillede, som er Himmeljægeren of Orion. VISTA-kataloget omfatter både kendte objekter og nyopdagelser. Blandt de sidstnævnte er der fem nye unge stjerner og ti formodede galaksehobe.

Andre steder på billedet kan vi se dybt ind i Orion As mørke molekylskyer og vi finder mange skjulte skatte. Her er skiver af stof, som kan blive til nye stjerner, tåger dannet af nyfødte stjerner - de såkaldte Herbig-Haroobjekter, små stjernehobe og endda galaksehobe, som befinder sig på den anden side af Orion A, langt udenfor Mælkevejen. Med VISION projektet kan man studere de tidligste udviklingsfaser for unge stjerner inde i de nærmeste molekylskyer.

Det nye, meget detaljerede billede af Orion A kan danne basis for nye studier af stjerne- og stjernehobsdannelse, og det er endnu et bevis for VISTAteleskopets unikke evne til at afbilde store himmelområder hurtigt og dybt i det infrarøde[5].

Noter

[1] VISION projektet dækker omkring 18,3 kvadratgrader af himlen med en opløsning på cirka een tredjedel buesekund pr pixel.

[2] Den anden store molekylsky i Orionområdet er Orion B, som findes øst for Orions Bælte.

[3] Det endelige VISION projekt omfatter et område, som er endnu større end det, som vises her. Billedet her består af 39 578 x 23 069 pixels.

[4] Oriontågen blev først beskrevet tidligt i det syttende århundrede, men opdageren er ukendt. Den franske kometjæger Charles Messier tegnede en nøjagtig skitse af de vigtigste dele af tågen midt i det attende århundrede, og han gav tågen nummer 42 i sit berømte katalog. Nummer 43 er det mindre, separate område lige nord for tågens hoveddel. Senere spekulerede William Herschel over, om tågen kunne være "det kaotiske stof til dannelse af fremtidige Sole", og siden har astronomerne bekræftet, at tågen virkelig er gasarter, som lyser på grund af det voldsomme ultraviolette lys fra varme unge stjerner, som for nyligt er dannet inde i tågen.

[5] Efter VISION optagelserne af Orion følger en endnu større gennemmønstring med VISTA af andre områder med stjernedannelse. Det projekt kaldes VISIONS, og det bliver påbegyndt i april 2017.

Mere information

Forskningsresultaterne her offentliggøres i en artikel med titlen “VISION - Vienna survey in Orion I. VISTA Orion A Survey”, by S. Meingast et al., i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af: Stefan Meingast (University of Vienna, Vienna, Østrig), João Alves (University of Vienna, Vienna, Østrig), Diego Mardones (Universidad de Chile, Santiago, Chile) , Paula Teixeira (University of Vienna, Vienna, Østrig), Marco Lombardi (University of Milan, Milan, Italien), Josefa Großschedl (University of Vienna, Vienna, Østrig), Joana Ascenso (CENTRA, Universidade de Lisboa, Lisbon, Portugal; Universidade do Porto, Porto, Portugal), Herve Bouy (Centro de Astrobiología, Madrid, Spanien), Jan Forbrich (University of Vienna, Vienna, Østrig), Alyssa Goodman (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, Cambridge MA, USA), Alvaro Hacar (University of Vienna, Vienna, Østrig), Birgit Hasenberger (University of Vienna, Vienna, Østrig), Jouni Kainulainen (Max-Planck-Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), Karolina Kubiak (University of Vienna, Vienna, Østrig), Charles Lada (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, Cambridge, USA), Elizabeth Lada (University of Florida, Gainesville, USA), André Moitinho (SIM/CENTRA, Universidade de Lisboa, Lisbon, Portugal), Monika Petr-Gotzens (ESO, Garching, Tyskland), Lara Rodrigues (Universidad de Chile, Santiago, Chile) and Carlos G. Román-Zúñiga (UNAM, Ensenada, Baja California, Mexico).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Forskningsartiklen
• Billeder af VISTA

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1701 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.