Pressemeddelelse

Den smukkeste stjernebestrøede pynt

18. maj 2016

Flammende unge blå stjerner stråler så stærkt, at gasarterne omkring dem lyser op i de mest fantastiske farver. Det sker mange steder på himlen. Her er det emissiontågen, som har fået navnet LHA 120-N55. I disse tåger dannes der hele tiden nye stjerner, og astronomerne studerer de smukke billeder for at lære om stjernedannelsesprocesserne. Billedet her er fra ESOs Very Large Telescope (VLT).

Den glødende gassky er langt fra os, ude i Den store Magellanske Sky, 163 000 lysår borte. LHA 120-N55, blandt venner blot kaldet N55, ligger inde i en superboble, som har navnet LMC 4. Superbobler er ofte hundreder af lysår i diameter. De dannes når de voldsomme vinde fra nydannede stjerner sammen med chokbølger fra supernovaeksplosioner sammen blæser det meste af det støv og gas væk, som oprindeligt omgav de unge stjerner. Resultatet er bobler, hvor der næsten ikke er stof tilbage.

En lille lomme af gas og støv har dog overlevet i form af det stof, som udgør N55. Inde i superboblen hænger tågen sammen med en hob af klare blå og hvide stjerner - med hobnavnet LH 72. De stjerner er dannet hundreder af millioner år efter de hændelser, som dannede den oprindelige superboble. Stjernerne i LH 72 er nemlig bare nogle få millioner år gamle, så de har ikke været med til at tømme området omkring N55. De er andengenerationsstjerner i lokalområdet, og det ser man klart:

De mange flotte farver omkring stjernerne på billedet er noget, som de unge stjerner er skyld i. De udsender et intenst lys, som kan strippe elektronerne fra hydrogenatomerne rundt omkring i N55, og det er det, der får gasarterne til at lyse i den karakteristiske lyserøde farve i synligt lys. Lige netop den farve sladrer om nydannede stjerner for astronomer, som studerer galakserne.

Lige nu ser der ud til at være stille og roligt i N55-zonen, men meget snart bliver der ballade igen. Om få millioner år har nogle af de tungeste og klareste stjerner i LH 72 familien udviklet sig til ballademagere: De eksploderer som supernovaer, og de vil så sprede alt hvad N55 indeholder ud for alle stjernevinde. Kredsløbet af stjernedannelse og stjernedestruktion tager sig nok en omgang her i denne nære nabo til vores egen Mælkevej.

Det nye billede her er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph (FORS2), som er koblet til ESOs VLT. Det er en del af projektet ESO Cosmic Gems programme, hvor der bliver taget billeder med ESOs teleskoper til glæde for uddannelserne og for alle andre, som påskønner smukke billeder. Optagelserne foretages på tidspunkter, hvor teleskoperne ikke kan bruges til andre videnskabelige formål. Alt bliver også gemt i ESOs videnskabelige arkiv, så forskerne kan få glæde af det.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VLT

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1616 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.