Pressemeddelelse

Mælkevejens lille men seje galaktiske nabo

14. oktober 2009

I dag offentliggør ESO et fantastisk nyt billede af en af vores nærmeste galaktiske naboer, Barnard’s galakse, også kendt som NGC 6822. Galaksen indeholder områder med omfattende stjernedannelse og pudsige stjernetåger såsom boblen, der tydeligt ses i øverste venstre hjørne på dette bemærkelsesværdige billede. Astronomer klassificerer NGC 6822 som en irregulær dværggalakse på grund af dens underlige form og – efter galaktisk standard – beskedne størrelse. Disse kosmiske afvigeres mærkelige former hjælper forskerne med at forstå, hvordan galakser påvirker hinanden, udvikler sig og lejlighedsvis ”kannibaliserer” hinanden, og derved efterlader glitrende, stjernefyldte affaldsdynger.

På det nye ESO-billede, gløder Barnard’s galakse bag et hav af forgrundsstjerner i retning mod stjernebilledet Sagittarius (Skytten). Barnard’s galakse ligger i en forholdsvis beskeden afstand på omkring 1,6 millioner lysår og er medlem af ”Den Lokale Gruppe” (ESO 11/96), den gruppe af galakser, der indeholder vores hjemgalakse, Mælkevejen. NGC 6822 er opkaldt efter sin opdager, den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard, der for første gang fik øje på denne visuelt flygtige, lille kosmiske ø ved hjælp af en 125 millimeter linsekikkert i 1884.

Astronomer har lavet dette nyeste portræt af galaksen med Wide Field Imager (WFI), der er monteret på 2,2-meter MPG/ESO teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i det nordlige Chile. Selvom Barnard’s galakse ikke har de majestætiske spiralarme og den glødende centrale bule, som pryder dens store nabogalakser, Mælkevejen, Andromeda- og Triangulum-galaksen, så mangler denne dværggalakse hverken stjernepragt eller pyroteknik. Rødlige stjernetåger i dette billede afslører områder med aktiv stjernedannelse, hvor unge, varme stjerner opvarmer nærtliggende gasskyer. Fremtrædende i øverste venstre hjørne af dette nye billede er en slående, boble-formet tåge. I tågens centrum er en hob af tunge, glohede stjerner, der sender bølger af materiale ud. Materialet smadrer ind i det omkringliggende interstellare materiale og skaber en glødende struktur, der ser ringformet ud fra vores perspektiv. Andre lignende bølger af opvarmet materiale, der er slynget ud af iltre unge stjerner, er spredt over hele Barnard’s galakse.

Med en størrelse på kun omkring en tiendedel af Mælkevejens, passer Barnard’s galakse til sin dværg-klassifikation. Den indeholder omkring 10 millioner stjerner, hvilket er milevidt fra de 400 milliarder, der formodes at være i Mælkevejen. Men i ”Den Lokale gruppe” er dværggalakser, som andre steder i Universet, i overtal i forhold til deres større og mere formfuldendte fætre.

Irregulære dværggalakser som Barnard’s galakse får deres tilfældige, klatlignende form fra tætte møder med eller ”fortæring” af andre galakser. Ligesom alt andet i Universet, er galakser i bevægelse og de bevæger sig ofte tæt fordi eller endda igennem hinanden. Tætheden af stjerner i galakser er ganske lav hvilket betyder, at kun få stjerner rent fysisk støder sammen i disse kosmiske opgør. Tyngdekraftens fatale tiltrækning, kan imidlertid på dramatisk vis vride og forvrænge formerne på de forbipasserende eller kolliderende galakser. Hele bundter af stjerner bliver flået eller kylet væk fra deres galaktiske hjem, og ender med at danne irregulære dværggalakser som NGC 6822.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Henri Boffin
ESO ELT Press Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6222
E-mail: hboffin@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso0938 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.