Himmelsk hjulspin

ESOs fotoambassadør Alexandre Santerne har taget dette billede, som ved første øjekast godt kan gøre en mere end almindeligt svimmel. Det ligner jo en optisk illusion eller et abstrakt maleri, men det er stjerner, som kredser omkring den sydlige himmelpol, som man kan se dem over ESOs La Silla Observatorium i Chile.

Hver buet lysstribe svarer til en enkelt stjerne. Billedet er taget på lang tid for at vise stjernernes bevægelse hen over himlen, forårsaget af Jordens omdrejning. La Silla ligger i udkanten af Chiles Atacamaørken, omkring 2400 m over havet, så der er perfekte betingelser til denne slags langtidsoptagelser. Der er over 300 klare nætter om året.

Mange af ESOs teleskoper befinder sig på La Silla, og desuden er der to nationale projekter, som drives af ESO-medlemstater. Nogle af teleskoperne ses i bunden af billedet. Til venstre på toppen står ESOs 3,6-meter teleskop, hvor HARPSinstrumentet er monteret. HARPS, eller High Accuracy Radial velocity Planet Searcher er Verdens mest avancerede exoplanetinstrument.

Blandt de andre teleskoper på La Silla er NTT, New Technology Telescope, som delvist dækker for 3,6m teleskopet, MPG/ESO 2,2-meter teleskopet med den blanke kuppel, den Danske 1,54-meter, og ESO 1,52-meter teleskopet. De ses alle tydeligt på billedet.

Alt i alt er La Silla et af de observatorier på jordoverfladen, hvor der produceres de fleste videnskabelige resultater, næst efter ESOs Very Large Telescope (VLT). Der er næsten 300 offentliggjorte artikler i videnskabelige tidsskrifter årligt, som kan tilskrives arbejde gjort her, så La Silla er stadig i astronomiens frontlinie (ann15014).

Links:

Kilde:

Om billedet

Id:potw1534a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:24. august 2015 10:00
Størrelse:4368 x 2912 px

Om objektet

Navn:Star Trails
Type:Unspecified : Technology : Observatory

Billedformater

Stor JPEG
5,3 MB
Skrærm JPEG
390,0 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
468,6 KB
1280x1024
770,6 KB
1600x1200
1,1 MB
1920x1200
1,3 MB
2048x1536
1,7 MB

 

Se også...