Heavy Metal
Hvordan ser ESOs Very Large Telescope egentlig ud indvendigt? Her er svaret, som ugens billede. Nærmere bestemt er dette her Unit Telescope 3 (UT3), som også har navnet Melipal.
I månelyset her kan man se selve stålstrukturen til det optiske system i teleskopet. Det kræver en robust struktur at holde og styre hovedspejlet, med en diameter på 8,2 m og en vægt på over 23 tons, samtidig med, at de optiske elementer skal beholde deres nøjagtige position. Selve den bevægelige stålstruktur vejer over 430 tons - nogenlunde det samme som en fuldt lastet Jumbojet.
Denne struktur, med optik og elektronik er så beskyttet imod det ubehagelige klima i Atacamaørkenen af en ydre stålbygning.
Melipal er Mapucheindianernes ord for stjernebilledet Sydkorset. Alle fire VLT enheder har Mapuche-navne: Antu, Kueyen, Melipal og Yepun, eller Solen, Månen, Sydkorset og Venus. Mapuchefolket bor i det sydlige centralområde af Chile, og de har en lang tradition for astronomi.
Billedet er taget af ESOs fotoambassadør Gianluca Lombardi, som arbejder som ESO astronom på La Silla og Paranal observatorierne, når han ikke er ude for at tage billeder af de chilenske landskab.
Kilde:ESO/G. Lombardi
Om billedet
Id: | potw1446a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 17. november 2014 10:00 |
Størrelse: | 3456 x 5184 px |
Om objektet
Navn: | Very Large Telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |