Ugens billede

11. januar 2021: Billedet her, af den fjerne spiralgalakse NGC 1097 viser et skoleeksempel på en ring omkring en galaksekerne, hvor der sker voldsom stjernedannelse. Billedet er optaget med instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT). Galaksen befinder sig i stjernebilledet Fornax (Den kemiske Ovn) og 45 millioner lysår borte. Ringen i galaksens centrum er kun 5 000 lysår i tværmål, så den fylder ingenting i forhold til selve galaksens diameter på nogle titusinder af lysår. De mørkere spor på dette MUSE-billede viser hvor der er støv, gas og diverse stumper fra galaksen (eller muligvisk fra en satellitgalakse), som trækkes ind imod det supertunge sorte hul i centrum. Ved denne proces opvarmes det omgivende stof, og det danner en skive - en accretion disc omkring det sorte hul, samtidig med, at der afgives store mængder energi til omgivelserne. Støv i nærheden opvarmes, og processerne, som fører til stjernedannelse accelereres i området omkring ...

4. januar 2021: ESOs Very Large Telescope (VLT) er et af de mest avancerede observatorier i Verden i det optiske og infrarøde område. Dette fremragende astronomiske detektivanlæg består af fire individuelle Unit teleskoper - det er de store cylindriske bygninger på billedet - hvert med et hovedspejl med en diameter på 8,2 meter. Desuden er der fire flytbare 1,8 meter Auxiliary Telescopes - to af de mindre hvide runde kuppelbygninger ses til venstre. Find selv de to andre! Den mellemstore teleskopbygning helt til højre på bjergtoppen rummer VLT Survey Telescope (VTS) VLT har bidraget med mange epokegørende observationer og opdagelser, her iblandt at tage det første billede af en exoplanet og at observere kilden til en gravitationsbølge i synligt lys. På billedet her hviler teleskoperne sig i dagens lys med øjenlågene lukket til i deres soveperiode på ESOs Paranal Observatorium i Chile, men om natten vågner de for at observere Universet og gøre ...

28. december 2020: Siden tidernes morgen har Universet inspireret til ærefrygt. I årtusinder har ældgamle civilisationer observeret himmelobjekterne for at mærke sig årstider og tid, for at spinde myter og historier, og for at finde orden i Verden omkring dem - og moderne stjernekiggere bliver på samme måde fænget og fanget af nattehimlens skønhed og forunderlighed. Siden de aller første former for fotografi, har vi vendt kameralinser imod himlen i håb om at indfange den mørke himmels pragt, fyldt med myriader af lyspunkter. Men først i 1850 blev den første stjerne fanget ind med kameraet. I de følgende årtier blev der udviklet stadigt mere komplekse former for kameraudstyr, og billeder af himmelobjekter og -fænomener blev skabt ud fra lys fra et bredt udsnit af det elektromagnetiske spektrum; ikke blot det synlige lys. Det er blevet en hjørnesten i astronomien. Det smukke billede her af Mælkevejens glitrende bånd set igennem en krystalkugle, og med ...

21. december 2020: Her, hen imod slutningen på det i den grad usædvanlige år 2020, sender vi vore allerbedste ønsker til jer og jeres familier. Året i år har utvivlsomt været en udfordring for mange, og her ved ESO har vi arbejdet hårdt for at tilpasse os til disse tider helt uden fortilfælde. Efter en pause på nogle få måneder, har vi genstartet videnskabeligt arbejde på vore observatorier i Chile i begrænset omfang, og under strenge sikkerhedsforskrifter. Med genoptagelsen af observationsarbejdet ved vore teleskoper og instrumenter er vi som altid inspireret af Universets forunderligheder, og vi ser frem til at kunne dele mange flere spændende astronomiske opdagelser med jer alle sammen. På vegne af alle ved European Southern Observatory, ønsker vi alle en sikker og sund afslutning på året og en funklende start på 2021.

14. december 2020: Antennerne, som udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og som ESO er partner i, ser ud til her at udsende et spøgelsesagtigt grønt skær på billedet her, som er ugens Picture of the Week. ALMA befinder sig højt oppe på den afsides Chajnantorslette i Chiles Atacamaørken, og det ville være det perfekte sted for venlige rumbesøgende at lande diskret og forsøge kontakt, men årsagen til det uvirkelige grønne skær er noget mere jordbunden. Lyset stammer fra advarselslamper, som viser, om det er sikkert for staben at komme i nærheden af antennerne. En grøn lampe betyder, at alt er sikkert. Men over antennerne ser man så en fremmed verden! Øverst til venstre i billedet finder vi på den klare chilenske himmel to klare stjerner tæt ved hinanden i Mælkevejens lysende bånd. Det er de stjerner, som ofte på engelsk kaldes The Pointers, fordi de peger imod Sydkorsets (Crux) markante firkant lige ...

7. december 2020: Billedet her er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Vi ser mod vest fra ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det klare himmelobjekt midt i billedet er Månen. Lidt over og til venstre for den ses ringplaneten Saturn, og klippeklumpen Merkur befinder sig nede tl venstre for. Det kan være svært at se Saturn og Merkur i konjunktion fra nogle breddegrader - blandt andre fra Danmark - men på billedet her ser man det tydeligt, på trods af Månens ret så skarpe lys. Mælkevejen med dens støvbånd synes at splitte himlen op på tværs, med stjernebestrøet nattehimmel over den, og de sidste strejf af Solens lys under. Man kan se mange af de berømte tåger hen igennem dette kosmiske gardin. Det er for eksempel Lagunetågen, Kattepotetågen, og Trifidtågen. De teleskoper, som findes i bygningerne på billedet her udgør til sammen en del af ESOs Very Large Telescope (VLT), som er ...

30. november 2020: Som en flod af lys, der løber igennem det tørre, ujordiske landskab i det nordlige Chile, er vejen op til ESOs Paranal Observatorium en livline for anlægget. Observatoriet befinder sig i et af de mest fjerntliggende områder i Verden, fordi der her er meget ringe lysforurening, og vejen her er den eneste adgang op og afsted igennem det ensformige og nøgne terræn. På toppen af bjergtoppen Cerro Paranal i det fjerne kan man se de små bygninger, som udgør VLT Survey Telescope og alle fire Unit Teleskoper (UTs), som sammen med fire mindre støtteteleskoper (ATs) udgør ESOs Very Large Telescope.De ser små ud på dette Picture of the Week, men tæt på, er teleskoperne rene kæmper. Hvert af spejlene i de fire UTs er 8,2 meter i diameter. Billedet er taget fra et andet ESO-teleskop, VISTA teleskopet, som befinder sig på en nabobjergtop i Atacamaørkenen. Fotografen er ESO Photo Ambassador ...

23. november 2020: De tusinder af nydannede stjerner her, i hjertet af NGC 5236, er fotograferet med instrumentet MUSE som er koblet på ESOs Very Large Telescope ved Paranal Observatoriet i Chile. Normalt kalder vi galaksen NGC 5236 for Southern Pinwheel fordi den er et flot eksempel på en spiralgalakse, og fordi den befinder sig på den sydlige stjernehimmel i stjernebilledet Hydra. I galaksen er der klartlysende områder med stjernedannelse som det område, vi ser på billedet her; i galaksens centralområde. Når betingelserne er de rette, som de ofte er det imellem en galakses spiralarme, kan kolde molekylskyer, mest bestående af hydrogengas, kollapse og danne nye stjerner. I større skyer kan en sådan ny stjerne skabe en dominoeffekt, hvor den omgivende gas bringes til også at kollapse og danne endnu flere stjerner. I en galakses centralområde er der dog også andre processer i spil. Det supertunge sorte hul, som befinder sig i centrum ...

16. november 2020: I højre side af dette billede fra det nordlige Chile, ser man den markante bue, som Mælkevejen danner på himlen over Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) - Verdens største astronomiske projekt, som ESO er partner i. Men ud over den del af den betagende himmel, så har vores hjemmegalakse Mælkevejen konkurrence fra en anden slags interessant lys. På billedet er der også til venstre en svag opklaring på nattehimlen i det område af ekliptika, så ligger lige modsat Solen. Det er det fænomen, som kaldes gegenschein (tysk for "modlys"). Fænomenet dannes af interplanetarisk støv ude i Solsystemet - fra kometer og rester af asteroidesammenstød - som sollyset tilbagekastes fra. I det meste af Verden oplever man ikke, eller sjældent fænomener som gegenschein og Mælkevejens bue, fordi lysforureningen fra kunstige lyskilderødelægger mulighederne. En vurdering siger, at over 80% af Verdens befolkning lever under en lysforurenet himmel, og så meget desto mere ...

9. november 2020: Ved første øjekast er billedet her både imponerende og skræmmende, med de enorme lysstråler, som ligner et dødsensfarligt kosmisk våben. Heldigvis er det ikke sådan, det er! Denne uges ESO Picture of the Week viser noget meget mere fredeligt - dels noget gas, dels noget støv og så nogle kraftige lasere. Blandt de mang store tåger på den Sydlige Himmel, er Carinatågen et af de perfekte mål for ESOs Very Large Telescope (VLT). På billedet her ser vi tågen som en flot lyserød sky på den klare himmel over ESOs Paranalobservatorium i Chile, hvor VLT befinder sig. Carinatågen er en enorm sky af støv og gasarter. Gassen er ioniseret, og lyser op på grund af stråling fra de stjerner, som befinder sig inde i selve tågen. Det avancerede udstyr til Adaptive Optics er installeret på et af de 8,2 meter store Unit Telescopes (UTs), som indgår i VLT, og her ...

2. november 2020: At dette billede ser lidt underligt ud, skyldes en kombination af naturligt og kunstigt lys ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i det nordlige Chile. På billedet ser man en glorie om Månen i de sjældne skyer over ESOs Paranal Observatorium. De er et optisk fænomen, som dannes, når månelyset brydes i millioner af små iskrystaller og vanddråber i skyerne. Den slags glorier er forholdsvis almindelige, men for at blive synlige, skal der en del lys til, så det er nødvendigt, at Månen står i en speciel position i forhod til Jorden og Solen, så den kan tilbagekaste nok lys til at danne en fin ring som denne her. Glorien her indeholder flere farvede bånd, som dannes lidt på samme måde som i en regnbue - lys med forskellig bølgelængde brydes forskelligt. Det hvide lys fra Månen - dvs. det tilbagekastede sollys - brydes derfor op i sine bestanddele, og ...

26. oktober 2020: ESOs New Technology Telescope (NTT) har fanget det velkendte syn af tre af vore planetnaboer i forbindelse med, at der igen påbegyndes videnskabeligt arbejde i begrænset omfang på La Silla Observatoriet, i Chiles del af Atacamaørkenen. Tre af de klareste planeter blev fotograferet den pågældende nat: Jupiter, Mars og Saturn, i forbindelse med afprøvningen af NTTs alsidige instrument EFOSC2. De pastelagtige orange, gule og rødlige farvetoner, som de tre planeter har, dannes ved at kombinere billeder optaget med fem forskellige filtre i instrumentet. I dette Picture of the Week har vi monteret de tre planetbilleder sammen. De relative størrelser svarer til hvor meget planeterne fylder på himlen i forhold til hinanden. Mars er forholdsvis stor og klar fordi den var i opposition, da billedet blev optaget. Det betyder, at Jorden befandt sig lige imellem Mars og Solen. Efter den vel afsluttede afprøvning, startede forskerne med meget begrænsede videnskabelige observationer med ...

19. oktober 2020: Vinternætter på Chajnantorhøjsletten kan synes utroligt ensomme, men det forunderlige ved at være under nogen af de tørrreste og mørkeste himmelforhold på Jorden er nok værd at dele med andre. Billedet her viser to af de 66 antenner, som udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og som ESO er partner i. De arbejder sammen med at observere himlen i bølgelængdeområderne millimeter og submillimeter. Det er notorisk besværligt at arbejde i disse bølgelængder, for vanddamp i atomsfæren absorberer denne slags lys, og forhindrer det i at nå jordoverfladen. For at indfange noget af det, må teleskoperne placeres meget højt oppe, hvor luften er tørrere og derfor absorberer mindre. For ALMAs vedkommende betyder det en højde over havet på 5000 meter. Over de to telesoper hænger så stjernebilledet Orion, som kan kendes på det karakteristiske stjerneudsmykkede bælte. Hans skulder udgøres af den røde superkæmpe Betelgeuse, til venstre i billedet. Den befinder sig ...

12. oktober 2020: I dette smukke Picture of the Week er det klare stjernespor som fylder himlen ud over ESOs La Silla Observatorium i Chile. Sporene dannes fordi Jorden snurrer om sin egen akse - vores planets omdrejning om sig selv får det til at se ud, som om stjernerne bevæger sig hen over himlen mens de langsomt trækker perfekte koncentriske buer og cirkler i tidens løb. Fotograferer man som her med lang åbningstid i kameraet, kan man vise, hvordan tiden går. Midt i billedet ses det nedlukkede Swedish-ESO Submillimetre Telescope , og ESO 3.6-metre teleskopet troner på toppen af bjerget til venstre i fuld gang med arbejdet. Det teleskop har tilkoblet instrumentet HARPS (the High Accuracy Radial velocity Planet Searcher), som søger efter exoplaneter ved at måle den lille vrikken, som deres værtsstjerner udviser i takt med at exoplaneterne kredser i deres baner.

5. oktober 2020: På et billede som dette kan man rigtig fornemme, at vores planet bevæger sig igennem rummet. Dels kredser vi jo i en elliptisk bane omkring Solen, og dels roterer Jorden om sin egen akse - og det er den rotation, som er årsagen til det her fængende syn. I takt med Jordens rotation ser stjernerne på himlen ud til at flytte sig hen over himlen i lange buede baner. Det er det, der skaber disse flotte stjernespor som alle har deres centrum i den Sydlige Himmelpol. Fotografen Fred Kamphues har taget flere langtidsoptagelser, og stakket dem sammen til billedet her. Den oplyste vej forneden fører op til Paranalobservatoriet, hvor blandt andet ESOs Very Large Telescope (VLT) har sit hjem. Vi kan se to af de fire store Unit Teleskoper (UTs) og også VST på bjergtoppen, som hedder Cerro Paranal. Den orange lysvifte, som fejer hen over nattehimlen, stammer fra et ...

28. september 2020: På trods af navnet, er VLT, ESO’s Very Large Telescope, ikke eet enkelt teleskop. Det består faktisk af et netværk af fire 8,2 meter teleskoper, som kaldes Unit teleskoperne (UT) - hvoraf et ses her på billedet - og fire flytbare teleskoper med en diameter hver på 1,8 meter; Auxiliary Telescopes (AT) - og tre af dem kan findes i højre side af billedet. Hvert af UT'erne har sit eget navn, hentet fra områdets oprindelige Mapucheindianeres sprog (Mapudungun).Hovedpersonen på dette billede er Antu (eller UT1) på toppen af bjerget Cerro Paranal i Chile. Billedet, som er taget af ESOs fotoambassadør Petr Horálek, indfanger også de smukke farver på den skyede nattehimmel omkring Antu. Mange af nattens fænomener er synlige på billedet. Fra venstre ser man den lyserøde Californiatåge, stjernehoben Pleiaderne (Syvstjernen), Mælkevejens lysende bånd, stjernebilledet Orionmed de berømte Bæltestjerner, den store ring, som hedder Gumtågen, Carinatågen og Sydkorset. Det mærkeligste ...

21. september 2020: Det store igangværende projekt ATOMIUM gennemføres i samarbejde med ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, i Chile og med ESO som partner. Projektets mål er at kortlægge stjernevindene, som strømmer ud fra omkring et dusin stjerner af typen rød kæmpe. Det er et ambitøst mål, som kun er muligt på grund af ALMAs helt særlige opløsningsevne. Disse stjernevinde, som somme tider er millioner gange kraftigere end de tilsvarende, som vi ser fra Solen forventede astronomerne oprindeligt var sfæriske ligesom den stjerne, som de blæser ud fra. Men forskerne har ikke set sfæriske skyer af gas, men noget helt andet. Som man kan se det på billedet her, med stjernevindene omkring stjernen R Aquilae, har forskerne opdaget, at stjernevinde i intet tilfælde er sfæriske, men har de mest fantastiske former. Nogle ligner som her kronbladene i en rose. Faktisk minder formerne, som ses i stjernevindene slående meget om det, man ser ...

14. september 2020: På trods af navnet er ESOs Very Large Telescope (VLT) ikke et enkeltteleskop. Det består af fire adskilte Unit teleskoper med en diameter på hver 8,2 meter - det er de store bygninger, som ses på billedet - og fire flytbare 1,8 meter Auxiliary (hjælpe-)teleskoper. To af dem kan ses bagerst til venstre i billedet. Unit teleskop 4 er udstyret med laser guide stars; kraftige gule lasere, som stråler opad i den retning, som teleskopet peger og som danner lyspletter 90 kilometer oppe i atmosfæren, helt oppe i mesosfæren, hvor de får natriumatomer til at lyse op og danne klare kunstige stjerner. De bruges så til at korrigere spejlet i teleskopet med den teknik, som kaldes adaptiv optik. Der, hvor VLT befinder sig, på en bjergtop i den fjerne Atacamaørken i Chile, er der næsten ingen lysforurening. Men selv da er den formidable himmel ikke helt mørk. På billedet ser ...

7. september 2020: Mælkevejen viser sig frem med form og farver i en stor bue over ørkenen i Chile. Her indrammer den antennerne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Man ser også to af Mælkevejens satellitgalakser, Den Store og Den Lille Magellanske Sky som man ser på den krystalklare himmel som udtværede områder under den store nabogalakses bue. Det kunstige grønne lys, som oplyser ALMAantennerne giver farvekontrast til naturens eget lysshow oven over. ALMA befinder sig mere end 5000 meter over havet i den chilenske ørken. Her gør den tørre luft og den tynde atmosfære det muligt at se ekstra skarpt ud i Universet; det ideelle for et højfølsomt teleskopanlæg som ALMA. ALMA er ikke et enkelt teleskop, men består af 66 individuelt flytbare antenner spredt ud over Chajnantorhøjsletten. Ved at opstille antennerne i forskellige konfigurationer, kan den opløsning, som ALMA kan observere himmelobjekterne med finpudses. Hver af de største antenneparaboler er 12 ...

31. august 2020: En smuk nattescene ved ESOs Paranal Observatorium i Chile. Mælkevejens klare bånd skærer ned igennem midten af billedet; fyldt med lysende gas, mørkt støv og tindrende stjerner, tilsyneladende på vej nedad mod den lysende horisont. UT1s kasseformede bygning, som huser Antu - et af de fire Unit Telescopes, som udgør ESOs Very Large Telescope (VLT), ses midt i billedet, og et af de mindre Auxiliary Teleskoper ses til højre, med kuplen åbnet imod himlen. VLT kan fungere som et meget følsomt interferometer. ved at kombinere de fire store og fire små, flytbare teleskoper. Følsomheden er så god, at anlægget ville kunne skelne lyset fra de to billygter, hvis nogen kunne finde på at anbringe en bil på Månen! Den smukke og ofte fotograferet himmel over VLT er en af Verdens klareste, som det også kan ses her med de mange detaljer i Mælkevejen, og den klare Jupiter, som ses til ...