Ugens billede 2015

28. december 2015: Moderne videnskab og sporene af fortidens mennesker fremtræder sammen på dette tankevækkende billede af en helleristning nær ESOs La Silla Observatorium i Chile.En helleristning er en gammel indgravering i sten, og der findes eksempler på dem rundt omkring på hele Jorden. Nogle steder er de dateret helt tilbage til 40 000 år før Kristi fødsel, men denne her er meget yngre.På stenfladen er der billeder af mennesker og af lamaer og lignende lokale vilde dyr. De indfødte nomadefolk fra Atacamaørkenen i Chile har fulgt flokkene af disse dyr igennem den tørre og ugæstmilde ørken inden de slog sig ned og blev bofaste ved ørkenoaserne, hvor de tæmmede dyrene.Den blege glød fra stjerner og Månen over og bag bjergkammen og silhouetten af af teleskopbygningerne på La Silla danner rammen om århundredernes forløb og menneskets fremgang fra forhistorien til vor tids rumforskning.(På andre klipper omkring La Silla findes meget nyere helleristninger, blandt ...

21. december 2015: På vegne af alle ved ESO, European Southern Observatory ønskes I en glædelig jul, en glædelig afslutning på året 2015 og de bedste ønsker for 2016.

14. december 2015: Denne flotte gassky findes i det tætbefolkede stjernebillede Centaurus (Kentauren) på den sydlige stjernehimmel. Det er taget med ESO Faint Object Spectrograph and Camera (EFOSC2) på ESOs La Silla Observatoriet. Gasskyen, med navnet NGC 3699 er en planetarisk tåge. Sådan nogen har ofte, som denne, et lidt rodet og irregulært udseende, og denne her har en mørk sprække, som deler den i to nogenlunde lige store dele. Disse himmelobjekter, som på trods af navnet intet har at gøre med planeter, dannes i de sidste udviklingstrin for stjerner med en masse nogenlunde som Solens. Navnet "Planetarisk tåge" stammer fra den gang, de blev opdaget af William Herschel. I datidens teleskoper lignede de runde objekter, ligesom planeterne. Når stjerner som Solen nærmer sig slutningen af deres liv, har de opbrugt forsyningerne af hydrogen i deres kerner, og det standser kernereaktionerne. Det får stjernens kerne til at trække sig sammen på grund af ...

7. december 2015: Dette smukke panorama viser Mælkevejen som en bue over ESOs Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal i Chile. Paranalobservatoriet, 2635 m over havet, er et af de bedste steder i Verden til et observatorium. Det er flagskibet for europæisk jordbaseret astronomi. På billedet ser man ganske tydeligt hvordan støv og gas fordeler sig i vores galakse, som er det lysende bånd tværs hen over udkigsdækket.Fra Jordoverfladen ser vi Mælkevejen som et bånd hen over himlen fordi vi bor i en af Mælkevejens spiralarme. Den enorme skive, som udgør Mælkevejen ser vi altså indefra, og fra kanten, og her kigger vi ind imod centralområderne. Omkring Mælkevejen kredser der adskillige mindre satellitgalakser. De klareste ses tydeligt til venstre i billedet. Den Lille Magellanske Sky øverst og Den Store Magellanske Sky nederst. Det er dværggalakser, som tilhører vores Lokale GruppeVLT består af fire 8,2 meter enhedsteleskoper (UT for Unit Telescopes) og fire ...

30. november 2015: På denne flotte enkeltoptagelse i høj opløsning er der tre himmelobjekter at se foran parabolen til en af antennerne i ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Billedet er taget under ESO Ultra HD Expedition. Den mest markante af objekterne er den rødfarvede Carina Nebula, også kendt som NGC 3372. Det er en stor gassky, som hovedsagelig består af hydrogengas, og hvor der "for nyligt" er dannet nye stjerner. De kortlivede tunge blå stjerner, som dannes inde i tågen, udsender kollosale mængder af ultraviolet stråling. Den stråling ioniserer den omgivende gas, og får hydrogenatomerne til at lyse op med den karakteristiske røde farve. Efterhånden vil supernovaeksplosioner og kraftig stjernevind fra de tungeste stjerner sprede gasarterne i Carinatågen. Tilbage vil der så være en eller flere unge stjernehobe. To sådanne stjernehobe, med betegnelserne NGC 3532 og IC 2602, ses henholdsvis over og til højre og over og til venstre for Carinatågen. Alle ...

23. november 2015: Et af de fire teleskoper, som tilsammen udgør ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal kaldes Yepun. Det betyder Venus på Mapuche-sproget, som tales af den oprindelige befolkning i det sydlige Chile. Hvert af teleskoperne har en spejldiameter på 8,2 meter. Det mindre teleskop ved siden af Yepun er et af de fire Auxiliary Telescopes, eller hjælpeteleskoper, som hver har en diameter på 1,8 m. Sammen med de store teleskoper kan disse kobles sammen, og udgør så Very Large Telescope Interferometer (VLTI). Yepun er udstyret med den Laser Guide Star Facility styringsenhed, som ses i funktion på billedet. Det er en laser, hvis farve er finjusteret til at pumpe energi i et lag natriumatomer i atmosfæren, så der dannes en lille klar plet - en kunstig stjerne. Stjernen bruges så som reference til at beregne hvor meget atmosfæren deformerer lyset fra de rigtige stjerner. Det er den proces, som kaldes ...

16. november 2015: Landskabet her ligner det på planeten Mars i nogen udstrækning. Panoramabilledet er taget af ESOs fotoambassadør Alexandre Santerne. Det tørre, røde landskab kunne lige så godt være fra en anden planet, men det er her La Silla Observatoriet befinder sig, 2400 m over havovefladen, i udkanten af den sydlige del af Atacamaørkenen i Chile. Det er ESOs første observatorium. Der er mere end 300 klare nætter om året, der er lav lufturo og det er tørt, og det betyder, at La Silla har nogle af de bedste betingelser for jordbaserede astronomiske observationer, der findes. I mange år var observatoriet et af de mest produktive observatorier i Verden, regnet efter antallet af publikationer, og også nu er der mange og betydelige artikler baseret på observationer her fra. Langs bjergryggen ved La Silla, til højre på billedet her, står der et stort antal teleskoper. Det dominerende er ESOs 3,58 m New Technology ...

9. november 2015: I midten af billedet ligger der en enkelt meget ung stjerne - en protostjerne - som er lige på nippet til at tage sine første skridt hen imod den lange udvikling til en tilværelse som en voksen stjerne ligesom Solen. Billedet stammer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) på Chajnantorsletten i det nordlige Chile. To enorme slyngede stråler af tæt gas stråler helt symmetrisk ud fra babystjernen, som er døbt CARMA-7. Afstanden er cirka 1400 lysår, og stjernen ligger i en tæt hob med mere end 30 babystjerner i stjernebilledet Slangen (Serpens). Hoben kaldes Serpens South star cluster. De unge stjerner ligger tæt, og er jævnaldrende i den samme mødregruppe. Det giver astronomerne perfekte muligheder for at studere hvordan de små påvirker deres omgivelser. En babystjernes første skridt i livet er ikke ret godt forstået, men astronomerne har fundet ud af, at disse skiftevis klumpede og gasfyldte uddunstninger stammer fra ...

2. november 2015: Dette smukke panorama sætter ESOs La Silla Observatorium ind i tid og sted. Observatoriet befinder sig 2400 m over havet i den sydlige del af Chiles Atacamaørken. Her, langt fra civilisationenes lysforurening er der klart udsyn til nattehimlen med ESOs teleskoper.La Silla har været ESOs største observatorium siden 1960erne. Her er kun en del af observatorierne synlige. Det er ESOs 1-meter Schmidt teleskop og længere borte ESOs 1-meter teleskop, ESOs 1,52-meter teleskop. På La Silla findes også en række nationale teleskoper: Det danske 1,54-meter teleskop længst til venstre og den sølvblanke kuppel over MPG/ESO 2,2-meter teleskopet. Den venstre af de to små ens kuppelbygninger til højre rummer det danske 50 cm teleskop, som nu er taget ud af brug.I dalene længere nede end observatoriet er der tåge, og den nedgående Sol lægger et lag af orange lys langs horisonten. Når Solen er forsvundet, venter nattehimlens objekter på at blive studeret.

26. oktober 2015: Observationer med ESOs planetsøgningsinstrument SPHERE har afsløret en skive af støv og gas med kanten til os omkring dobbeltstjernen HD 106906AB. Instrumentet er monteret på nummer tre af de fire VLT (Very Large Telescope) teleskoper. HD 106906AB er en dobbeltstjerner i stjernebilledet Sydkorset. Astronomerne har længe haft mistanke om, at der skulle være en sådan skive omkring stjernesystemet fordi det er så ungt - kun omkring 13 millioner år - og fordi det udsender en karakteristisk stråling. Indtil nu har skiven blot ikke været til at se. I venstre side af billedet ses skiven tydeligt. Den omslutter begge stjernerne, men de er skjult af en blende, som hindrer deres klare lys i at blænde instrumentet. Omkring stjerner og skive kredser der en exoplanet, som ses øverst til højre. Dens navn er HD 106906 b. Dens bane omkring dobbeltstjernen og skiven er den største, som endnu er observeret; 650 gange større ...

19. oktober 2015: HD 100453 befinder sig godt 350 lysår borte i retning af stjernebilledet Kentauren (Centaurus). Omkring den er der en hvirvel af gas og støv i en tynd skive, og det er den skive, som kan ses på billedet i rødt og hvidt. Helt usædvanligt ser man også to svage spiralarme, som strækker sig ud fra skiven, og de skyldes måske, at der lurer endnu usete planeter tæt ved stjernen. Skivespiralen er usædvanligt symmetrisk, og det er en af de mindste skivespiraler, som nogensinde er set ved en stjerne. Det siger også noget om mulighederne i fremtiden med SPHERE. Med SPHERE kan vi se direkte billeder af fremmede verdener og af de støvfyldte skiver, hvor de dannes omkring stjernerne i Mælkevejen. Tricket er, at blokere for det direkte blændende lys fra selve stjernen og dens nærmeste klartlysende omgivelser (her skjult bag den sorte skive). Studier af omgivelserne omkring stjerner som HD ...

12. oktober 2015: A pair of jets protrude outwards in near-perfect symmetry in this image of Herbig-Haro object (HH) 212, taken by ESO’s already decommissioned Infrared Spectrometer And Array Camera (ISAAC). The object lies in the constellation of Orion (The Hunter) in a dense molecular star-forming region, not far from the famous Horsehead Nebula. In regions like this, clouds of dust and gas collapse under the force of gravity, spinning faster and faster and becoming hotter and hotter until a young star ignites at the cloud’s centre. Any leftover material swirling around the newborn protostar comes together to form an accretion disc that will, under the right circumstances, eventually evolve to form the base material for the creation of planets, asteroids and comets. Although this process is still not fully understood, it is common that a protostar and its accretion disc, as seen here edge-on, are the cause of the jets in this ...

5. oktober 2015: Dette fantastisk flotte stjernefoto viser den kugleformede stjernehob NGC 6553 i stjernebilledet Skytten., og omkring 19 000 lysår borte fra os på Jorden. Her har astronomerne oplevet et uforklaret mikrolinsefænomen.Mikrolinsning er en afart af gravitationslinsning, hvor lyset fra en fjern kilde afbøjes af tyngdefeltet fra et objekt i forgrunden. Det giver et forstørret billedet af det fjerne objekt. I NGC 6553 sørgede forgrundsobjektet for at afbøje lyset fra en rød kæmpestjerne i baggrunden (vist med den røde pil). Hvis denne røde stjerne befinder sig i selve hoben - noget, som forskerne mener, der kun er 50% chance for - kan det dreje sig om et sort hul med en masse på to gange Solens., og hvis det er rigtigt, vil det være første gang, man har set sådan et i en kuglehob. Det vil også være det ældste sorte hul vi har set, med en masse, som er sammenlignelig med ...

28. september 2015: Mandag morgen, den 28. september 2015 kunne man se en flot måneformørkelse over Afrika, Nord- og Sydamerika, Europa og Mellemøsten. Ved ESOs hovedkvarter i Tyskland blev formørkelsen fotograferet af Mahdi Zamani hen over ESOs kontorudvidelses- og teknikbygning. På langtidsoptagelsen her ses Månen bag tynde skylag. Øverst til venstre var den meget klar, og på vej ind i Jordens skygge blev den meget svagere, samtidig med at den bevægede sig lavere og lavere på den tidlige morgenhimmel.Der er måneformørkelse, når Månen, Jorden og Solen står præcis på linie. Når Månen passeret ind i den skygge, som Jorden kaster ud i Verdensrummet, kan der ikke komme direkte sollys frem til Månens overflade, og derfor har vi en total formørkelse. Det kan kun ske ved fuldmåne.Morgenens totale måneformørkelse fandt sted samtidig med, at vi havde "supermåne". Det er de fuldmåner, som falder sammen med, at Månen er tættest på Jorden i sin elliptiske ...

21. september 2015: New Technology Telescope (NTT) er hovedpersonen på billedet her, som er taget lige efter solnedgang på ESOs La Sillaobservatorium i Norte Chico i udkanten af Chiles Atacamaørken. Månen skinner klart, og har begyndt sin tur over aftenhimlen. Solen er smuttet under horisonten ude til venstre for billedkanten, og den giver skyerne den varme orange farve.Væggene omkring NTT spejler Solens sidste stråler. Huset omkring teleskopet er af metal for at forhindre rummet inde omkring teleskopet i at bliver opvarmet i dagens løb. Varmen ville hæmme observationerne, for varm luft stiger til vejrs og giver turbulens, og turbulens gør billeder slørede fordi den astronomiske seeing bliver forværret.Ikke kun teleskopbygningen er designet til at at mindske varmeopsamlingen. Cementplatformen og parkeringspladserne udenfor er hvidmalede for at øge refleksionen af sollyset og mindske opvarmningen.

14. september 2015: Her er det enorme diffraktionsgitter, som kommer til at udgøre hjertet i den ultrapræcise spektrograf ESPRESSO. Det bliver næste generation i bestræbelserne for at opdage exoplaneter. Billedet er taget i det rene rum i ESOs hovedkvarter i Garching ved München i Tyskland. ESOs ingeniører har nu afsluttet det omfattende arbejde med at opliniere gitteret. Fremstilling og opliniering af denne del af spektrografen er et af ESOs hovedbidrag til ESPRESSO-projektet. Gitteret er det største, som nogensinde er blevet monteret ved ESO, og i sin fulde længde er det det et af de længste echellegitre der nogensinde er fremstillet. Det er af samme størrelse - 1,2 x 0,3 m - som det, der sidder i HIRES-spektrografen ved 10 m Keck teleskopet på Hawaii. Når den endelige opliniering er sket, bliver gitteret fast monteret i en ramme. Alle komponenterne er fremstillet af Zerodur (det er det samme materiale, som bruges til spejlene på ...

7. september 2015: På disse billeder, som er taget med to ugers mellemrum, ser vi dværgplaneten Ceres to halvkugler. Det er de bedste billeder, som nogensinde er taget fra Jorden. De er optaget med SPHERE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope, og det er en del af en aktivitet, som har været i gang siden midt i juli 2015 med det formål at opbygge et polarimetrisk kort over overfladen. Ceres var den første asteroide, som blev opdaget; nytårsmorgen 1801, og det er den største af asteroiderne i det område imellem Mars og Jupiter, som kaldes Asteroidebæltet. Ceres, som nu kaldes en dværgplanet, er det største reservoir med vand i Jordens nærhed. Det meste af vandet findes formentlig som is i klodens kappe. Den samlede overflade for Ceres er nogenlunde som Indiens areal, og der kan ses flere uforklarede lyse pletter på disse nye billeder. NASAs Dawn-rumsonde, som i øjeblikket kredser i en bane omkring ...

31. august 2015: Det fantastiske billede her er taget fra en quadcopter, som svævede højt over Atacamaørkenen i Chile. Hav, skyer og ørken kombineres i dette luftfoto af en lille del af Chiles enorme kystområde. ESOs Very Large Telescope (VLT) ses i det bløde, abrikosfarvede lys fra solnedgangen. På nabobjergtinden i højre side af billedet ser man VISTA, 4,1 m Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy i ensom majestæt. Området foran VLT med et netværk af skinner, bruges af de fire små flytbare VLT Auxiliary Teleskoper. Hvis man anbringer disse teleskoper i forskellige afstande, kan man justere den effektive størrelse af hele VLT, når det bruges som Interferometer. Når man gør det, fungerer alle teleskoperne tilsammen som eet kæmpe øje mod himlen.

24. august 2015: ESOs fotoambassadør Alexandre Santerne har taget dette billede, som ved første øjekast godt kan gøre en mere end almindeligt svimmel. Det ligner jo en optisk illusion eller et abstrakt maleri, men det er stjerner, som kredser omkring den sydlige himmelpol, som man kan se dem over ESOs La Silla Observatorium i Chile. Hver buet lysstribe svarer til en enkelt stjerne. Billedet er taget på lang tid for at vise stjernernes bevægelse hen over himlen, forårsaget af Jordens omdrejning. La Silla ligger i udkanten af Chiles Atacamaørken, omkring 2400 m over havet, så der er perfekte betingelser til denne slags langtidsoptagelser. Der er over 300 klare nætter om året. Mange af ESOs teleskoper befinder sig på La Silla, og desuden er der to nationale projekter, som drives af ESO-medlemstater. Nogle af teleskoperne ses i bunden af billedet. Til venstre på toppen står ESOs 3,6-meter teleskop, hvor HARPSinstrumentet er monteret. HARPS, eller ...

17. august 2015: De mange antenner på ALMA Observatoriet ser ud til at indsuge synet af Mælkevejen, som står som en galaktisk regnbue af støv og stjerner over Chajnantorplateauet i de chilenske Andesbjerge. Billedet er taget af Babak Tafreshi, som er medlem af ESO Ultra HD Expedition team. Plateauet befinder sig 5 000 m over havniveauet, så det er den ideelle jagtmark for ALMA. Med anlægget observerer man i millimeter- og submillimeterbølgelængderne for at udforske de koldeste dele af Universet. På sletten er der ekstremt tørt, og det betyder, at vanddampe i atmosfæren kun opsuger en lille del af submillimeterstrålingen her. Med ALMA forsøger vi at aflure Universet dets hemmeligheder, og imens forsøger Babak Tafreshi og de andre i gruppen at fange skønheden og storheden ved ESOs observatorier i deres usædvanlige omgivelser. ESOs Ultra HD expedition består af fire personer, som både er kendte astrofotografer og ESO Photo Ambassadors. Formålet med projektet er, ...