potw1334-da — Ugens billede
Udskåret af tunge stjerner
26. august 2013: Dette billede fra ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal, viser et lille udsnit af den velkendte emissionståge NGC 6357, der ligger omkring 8000 lysår væk, i 'halen' af det sydlige stjernebillede Scorpius (Skorpionen). Dette billede viser den karakteristiske røde glød fra et H II område, der indeholder store mængder ioniseret og exciteret brintgas. Skyen er badet i et intenst ultraviolet lys, der hovedsageligt kommer fra den åbne stjernehob Pismis 24, der huser nogle tunge, unge og blå stjerner. Skyen udsender det ultraviolette lys som synligt lys, i dette særlige røde skær. Stjernehoben er ikke inden for billedrammen her, men det slørrede lys oplyser skyen lige til højre for midten i billedet. Vi ser på et nærbillede af den omkringliggende stjernetåge, der viser en sammensurium af gas, mørkt støv, nyfødte stjerner og stjerner der er ved at blive dannet.