Den galaktiske starburst region NGC 3603 *
Disse billeder af NGC 3603 blev taget i tre nær-IR-filterbånd (Js, H og Ks) med ISAAC-instrumentet ved ANTU-teleskopet ved VLT ved Paranal.
NGC 3603 ligger i Carina-spiralarmen i Mælkevejen i en afstand af ca. 20.000 lysår (6-7 Kpc).
Det er den eneste massive galaktiske "HII-region" (således betegnet af astronomer, fordi en del af dets brint er ioniseret), hvor en central hob af stærkt UV-strålende stjerner af typerne O og B, ioniserer gassen, så den kan studeres ved visuelle og nær-infrarøde bølgelængder.
Dette skyldes, at synsfeltet er rimeligt frit for støv i denne retning; dæmpningen i nær-infrarød stråling på grund af det interstellare medium mellem tågen og os, kun er omkring en faktor 2 (sammenlignet med 80 i synligt lys).
Den samlede masse af de varme O- og B-stjerner i NGC 3603 er over 2.000 solmasser.
Til sammen er der mere end halvtreds tunge og lyse O-stjerner i NGC 3603, og de har cirka 100 gange den ioniserende styrke som i den velkendte Trapeziumhob i Orion-tågen.
Faktisk er stjernehoben i NGC 3603 i mange henseender meget lig den store ioniserende hob i kernen af den cirka otte gange fjernere Tarantula Tåge i den Store Magellanske sky.
En vigtig konklusion fra studierne af denne region er, at den indeholder mange stjerner, som er lettere end solen.
I modsætning til flere teoretiske forudsigelser dannes disse lette stjerner i voldsomme starbursts.
Den fælles alder af stjernerne i sammentrækningsfasen, der er placeret i den indre del af NGC 3603, blev fundet at være 300 000 til 1 000 000 år.
Optællinger viser tydeligt, at denne hob er velbefolket med stjerner som er lettere end Solen.
Billedet er tilgængeligt som et monteret billede i ESO shoppen.
Kilde:ESO
Om billedet
Id: | eso9946a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 13. oktober 1999 |
Relaterede pressemeddelelser: | eso9946 |
Størrelse: | 2772 x 2772 px |
Om objektet
Navn: | NGC 3603 |
Type: | Milky Way : Star : Grouping : Cluster : Open |
Afstand: | 20000 lysår |
Constellation: | Carina |
Mounted Image
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 11 15 8.71 |
Position (Dec): | -61° 16' 11.93" |
Field of view: | 3.37 x 3.37 arcminutes |
Orientering: | Nord er 0.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Teleskop |
---|---|
Infrarød J | Very Large Telescope ISAAC |
Infrarød H | Very Large Telescope ISAAC |
Infrarød K | Very Large Telescope ISAAC |