Meddelelse

Tilmeldingen til Sommer AstroCamp 2020 åbner snart

31. marts 2020

 

Tilmeldingen til den ESO-støttede Sommer AstroCamp 2020 åbner den 1. april 2020. AstroCamp er et akademisk program inden for astronomi og fysik, og det er arrangeret af Centre for Astrophysics of the University of Porto (CAUP). Formålet er at stimulere nysgerrighed og kritisk tænkning. Campen finder sted fra 9. til 23. august 2020 i rolige rammer væk fra byens stress og larm. Programmet er målrettet gymnasieelever fra 42 forskellige lande, heriblandt alle ESO-medlemslande, såvel som Canada og USA.

Den offentlige præsentation af AstroCamp 2020 fandt sted den 22. februar. Præsentationsvideoen er tilgængelig her.

Studerende med forskellige baggrunde mødes og har to kurser bestående af daglige lektioner, opgaver og en afsluttende eksamen. Nogle yderligere højdepunkter inkluderer:

  • Observation af den mørke nattehimmel med det blotte øje og teleskoper (inklusive Perseid-meteorregn)
  • Skypesamtaler med astronomer og fysikere fra forskellige lande
  • Et beregningsmæssigt projekt med data fra verdens bedste teleskoper
  • Sociale aktiviteter som vandring, sport og film- og dokumentarsessioner

Tilmeldingen til Sommer AstroCamp 2020 er åben fra 1. til 30. april 2020. Et motivationsbrev er påkrævet sammen med en anbefaling samt nyeste karakterer. Kandidater, der derefter bliver valgt ud på grund af deres motivation og akademiske resultater, vil blive inviteret til et Skype-interview i løbet af weekenden 30.-31. maj. De endeligt udvalgte kandidater til AstroCamp 2020 bliver tilbudt en plads på campen omkring den 3. juni og skal bekræfte pladsen samt udfylde nødvendigt papirarbejde inden 12. Juni 2020. Portugisiske studerende skal ikke betale noget for campen, men for andre studerende koster den €400. Flere detaljer omkring campen kan findes på campens hjemmeside.

Den bedst-kvalificerede ansøger fra et af ESO’s medlemslande vinder et stipendium, tilbudt af ESO, som dækker betalingen af campen (altså €400, som dækker helpension, camp-aktiviteter, interne rejser til og fra Porto lufthavn og forsikring). Den internationale rejse til Porto lufthavn er ikke inkluderet.

Ansvarsfraskrivelse: Kandidater bedes venligst bemærke, at arrangørerne forbeholder sig ret til at aflyse Sommer AstroCamp - afhængigt af COVID-19-udviklingen i Europa - som en ekstra sikkerhedsforanstaltning for campens personale og deltagere. Arrangørerne kan overveje at afholde campen virtuelt. Mere information vil være tilgængeligt i rette tid.  

Links

Om meddelelsen

Id:ann20011

Billeder

Astrocamp poster
Astrocamp poster
tekst kun tilgængelig på engelsk