Meddelelse

Byg selv kæmpeteleskopet E-ELT i LEGO

- hvem bliver den første i Danmark?

22. september 2014

Byggearbejdet for E-ELT (European Extremely Large Telescope) startede i Chiles Atacamaørken den 19. juni 2014. Toppen af bjerget Cerro Armazones blev sprængt væk, for at der kan dannes en plan flade til det nye teleskop. E-ELT bliver verdens største teleskop, hvor diameteren af hovedspejlet bliver 39 meter. Men det tager sin tid. Vi venter først at kunne indvie teleskopet med "first light" i 2024.

En af de astronomer, som har svært ved at vente er hollænderen Frans Snik, så han har bygget sin egen version af E-ELT i LEGO©. Det har taget adskillige måneders fritidsarbejde, og Frans Snik har brugt designprogrammerne ldraw og bricksmith til modellen, som har præcis 5.274 dele. Delene kan bestilles i et tredje program, bricklink. I alt har modellen kostet omkring 600€, eller kr. 4.500.

Alle kan nu bygge deres egen version at kæmpeteleskopet. Snik har lagt både en detaljeret byggevejledning og en liste over klodserne på nettet. Det kræver nok, at man mestrer de finere detaljer i LEGObyggeri, men det allerbedste er, at man nu kan lære en masse om de nye konstruktionsmetoder til dette fantastiske teleskop - ved selv at bygge det!

Husk blot på, at det tager nogen tid på at bygge verdens største teleskop; selv i miniudgaven. Regn med et par dage. Det færdige teleskop kan drejes både op og ned og til siderne. Der er en utrolig masse detaljer i modellen, blandt andet alle fem spejle, som i det rigtige teleskop, måleinstrumenterne, laserne til guidestjernerne[1] og en legobil, som er i samme skala som resten af modellen.

Frank Sniks første model er blevet overdraget til ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw. En anden udgave af modellen bliver udstillet i ESOs hovedkvarter i Garching ved München, når det nye ESO Supernova Planetarium & besøgscenter åbner i 2017.

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark
IDA, Aarhus Universitet
Tlf: 8715 5419
Email:eson-denmark@eso.org

- som seriøst overvejer at bygge modellen selv.

Der er en lækker ESObog på højkant til den af læserne, som bygger modellen først, og lader os udstille den i Danmark!

Om meddelelsen

Id:ann14071

Billeder

Foto af LEGOmodellen i høj opløsning
Foto af LEGOmodellen i høj opløsning
Værsgo - et nyt minikæmpeteleskop!
Værsgo - et nyt minikæmpeteleskop!
ESOs generaldirektør glæder sig over endnu et nyt kæmpeteleskop
ESOs generaldirektør glæder sig over endnu et nyt kæmpeteleskop
E-ELT model handover
E-ELT model handover
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

LEGO E-ELT teleskopet i 3D animation
LEGO E-ELT teleskopet i 3D animation