Pressemeddelelse

VISTA: Banebrydende nyt kortlægningsteleskop begynder arbejdet

11. december 2009

Et nyt teleskop – VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) – har netop begyndt sit arbejde på ESO’s Paranal-observatorium og har taget sine første billeder. VISTA er et kortlægningsteleskop, der arbejder ved infrarøde bølgelængder og er verdens største teleskop, som er dedikeret til at kortlægge himlen. Dets store spejl, brede synsfelt og meget følsomme detektorer vil give et helt nyt syn på den sydlige himmel. Spektakulære nye billeder af Flammetågen, Mælkevejens centrum og Fornax-galaksehoben viser, at det fungerer særdeles godt.

VISTA er det nyeste teleskop, der er føjet til ESO’s Paranal-observatorium i Atacama-ørknen i det nordlige Chile. Det er placeret på den bjergtop, som støder op til toppen, der huser ESO’s Very Large Telescope (VLT) og har derfor de samme ekstraordinært gode observationsbetingelser. VISTA’s hovedspejl er 4,1 meter i diameter, og er det krummeste spejl af denne størrelse og kvalitet, der nogensinde er lavet – dets afvigelser fra en perfekt overflade er mindre end nogle få tusindedele af tykkelsen på et menneskehår og dets konstruktion og slibning har budt på enorme udfordringer.

VISTA er blevet udtænkt og udviklet af et konsortium bestående af 18 universiteter i Storbritannien [1] under ledelse af Queen Mary, University of London og er blevet en naturalieydelse til ESO som end del af Storbritanniens tiltrædelsesaftale. Teleskopets design og konstruktion er blevet ledet af Science and Technology Facilities Council's UK Astronomy Technology Centre (STFC, UK ATC). Provisorisk godtagelse af VISTA blev formelt givet af ESO ved en ceremoni i ESO’s hovedkvarter i Garching, Tyskland, den 10. december 2009 med deltagelse af repræsentanter fra Queen Mary, University of London og STFC. Teleskopet vil nu blive drevet af ESO.

”VISTA er et unikt supplement til ESO’s observatorium på Cerro Paranal. Det vil spille en fremtrædende rolle i kortlægning af den sydlige del af himlen ved infrarøde bølgelængder og vil finde mange interessante objekter, der kan undersøges yderligere af Very Large Telescope, ALMA og det fremtidige European Extremely Large Telescope,” siger Tim de Zeeuw, ESO’s generaldirektør.

Hjertet i VISTA er et 3-ton kamera, der indeholder 16 specielle detektorer med sammenlagt 67 millioner pixels, som er følsomme overfor infrarødt lys. Ved at observere ved længere bølgelængder end de der er synlige med det menneskelige øje, kan VISTA studere objekter, som ellers er umulige at se i synligt lys, fordi de enten er for kolde, skjules af støvskyer eller fordi de er så langt væk, at deres lys er strakt ud af det synlige område af Universets udvidelse. For at undgå at den svage infrarøde stråling fra rummet drukner i støj, skal kameraet nedkøles til -200 grader Celsius og er forseglet med det største infrarød-gennemsigtige vindue, der nogensinde er lavet. VISTA-kameraet er blevet designet og bygget af et konsortium bestående af blandt andet Rutherford Appleton Laboratory, UK ATC og University of Durham i Storbritannien.

Fordi VISTA er et stort teleskop, der også har et stort synsfelt, kan det både afsløre svage kilder og også dække store områder af himlen meget hurtigt. Hvert VISTA-billede dækker et område på himlen, der er omkring ti gange større end fuldmånen, og det vil være i stand til at registrere og katalogisere objekter over hele den sydlige himmel med en følsomhed, der er fyrre gange større end tidligere infrarøde himmelkortlægninger, som fx det meget succesfulde Two Micron All-Sky Survey. Dette spring i observations-styrke – svarende til springet i følsomhed fra det blotte øje til Galileo’s første teleskop – vil afsløre et stort antal nye objekter og gøre det muligt at skabe langt mere fuldstændige fortegnelser over sjældne og eksotiske objekter på den sydlige del af himlen.

”Vi er meget glade for, at vi har været i stand til at levere VISTA-teleskopet til det astronomiske samfund. Den exceptionelle kvalitet af de videnskabelige data er en hyldest til alle de forskere og ingeniører, der har været involverede i dette spændende og udfordrende projekt,” siger Ian Robson, lederen af UK ATC.

Det første offentliggjorte billede viser Flammetågen (NGC 2024), der er en spektakulær stjernedannende sky af gas og støv i det velkendte stjernebillede Orion og dets omgivelser. I synligt lys er kernen af objektet skjult bag tykke skyer af støv, men VISTA-billedet, taget ved infrarøde bølgelængder, kan gennemtrænge mørket og afsløre hoben af varme unge stjerner, der er gemt derinde. VISTA-kameraets store synsfelt fanger også gløden af NGC 2023 og den spøgelsesagtige form af den berømte Hestehovedtåge.

Det andet billede er en mosaik af to VISTA-billeder, der peger mod centrum af vores galakse, Mælkevejen, i stjernebilledet Sagittarius (Skytten). Et stort antal stjerner bliver afsløret – dette ene billede viser omkring en million stjerner – og de fleste af dem er normalt skjult bag tykke støvskyer og bliver først synlige ved infrarøde bølgelængder.

For at lave det sidste billede, har VISTA kigget langt ud af vores galakse for at tage et familieportræt af en galaksehob i stjernebilledet Fornax (Ovnen). Det store synsfelt fanger mange galakser i et enkelt billede, herunder den bemærkelsesværdige bjælkespiral NGC 1365 og den store elliptiske galakse NGC 1399.

VISTA vil bruge næsten al sin tid på at kortlægge den sydlige del af himlen på en systematisk måde. Teleskopet er reserveret til seks store himmelkortlægninger med forskellige videnskabelige mål i løbet af de første fem år. Et kortlægningsprojekt vil dække hele den sydlige himmel og de andre vil blive dedikeret til mindre regioner, der skal undersøges nærmere. VISTA’s kortlægning vil bidrage til vores forståelse af kendte stjerne- og galaksetypers natur, fordeling og oprindelse, kortlægge den tredimensionelle struktur af vores galakse og de omkringliggende magellanske skyer, og hjælpe med at bestemme forholdet mellem strukturen af Universet og den mystiske mørke energi og det mørke stof.

De enorme datamængder – typisk 300 gigabytes pr. nat eller mere end 100 terabytes om året – vil strømme tilbage til ESO’s digitale arkiv, og vil blive forarbejdet til billeder og kataloger på datacentre i Storbritannien ved universiteterne i Cambridge og Edinburgh. Alle data vil blive offentliggjort, og være til rådighed for astronomer over hele verden.

Jim Emerson fra Queen Mary, University of London og leder af VISTA-konsortiet, ser frem til en rig høst af videnskab med det nye teleskop: ”Historien har vist os, at nogle af de mest spændende resultater, der kommer ud af projekter som VISTA, er dem vi mindst venter – og jeg er personligt meget spændt på at se, hvad det vil være!”

Noter

[1] VISTA ledes af Queen Mary, University of London og består af: Queen Mary, University of London, Queen's University i Belfast, University of Birmingham, University of Cambridge, Cardiff University, University of Central Lancashire, University of Durham , The University of Edinburgh, University of Hertfordshire, Keele University, Leicester University, Liverpool John Moores University, University of Nottingham, University of Oxford, University of St Andrews, University of Southampton, Sussex Universitet og University College London.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• VISTA-information
• Survey Telescopes brochure
• VISTA HD-videosamling

Kontakter

Prof. Jim Emerson
Queen Mary, University of London
UK
Tel: +44 794 127 1548
E-mail: j.p.emerson@qmul.ac.uk

Richard Hook
ESO Survey Telescopes PIO
Tel: +49 151 1055 5780
E-mail: rhook@eso.org

Julia Maddock
Science and Technology Facilities Council
UK
Tel: +44 1793 44 2094
E-mail: julia.maddock@stfc.ac.uk

Siân Halkyard
Queen Mary, University of London
UK
Tel: +44 20 7882 7454
E-mail: s.halkyard@qmul.ac.uk

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso0949 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.