Saturn - ringherskeren

Den gigantiske planet Saturn, er her observeret med VLT NAOS-CONICA Adaptive Optics-instrumentet den 8. december 2001; afstanden var 1,209 milliarder Km.

Det er en sammensætning af eksponeringer i to nær-infrarøde bølgebånd (H og K) som fremhæver den indviklede, båndede struktur af planetens atmosfære og de fantastiske ringe.

Bemærk også den mørke plet ved sydpolen nederst på Saturn.

En af månerne, Tethys, er synlig som en lille prik under planeten.

Tethys blev brugt til at guide teleskopet og den adaptive optiks "refocusing" til denne observation.

Flere detaljer i teksten her.

Dette billede af Saturn, den næststørste planet i solsystemet, blev taget på et tidspunkt, da Saturn var tæt på sit sommersolhverv på den sydlige halvkugle.

På dette tidspunkt var ringernes hældning omtrent så stor som muligt, hvilket samtidig giver den bedst mulige udsigt til planets sydpol.

Dette område var på Saturn nattside i 1982 og kunne derfor ikke fotograferes under Voyager-mødet.

Det mørke sted tæt på Sydpolen er en bemærkelsesværdig struktur, der måler ca. 300 km i diameter.

Det lyse sted tæt på ækvator er resterne af en stor storm i Saturns dybe atmosfære. Stormen har varet mere end 5 år.

Det nuværende billede er muligvis den skarpeste optagelse af ringsystemet, der nogensinde er opnået fra et jordbaseret observatorium.

Mange strukturer er synlige, den mest oplagte er de vigtigste ringafsnit, den indre C-ring (her forholdsvis mørk), den midterste B-ring (her relativt lys) og den ydre A-ring og også de åbenlyse mørke "delinger" mellem ringene, herunder den velkendte, brede Cassini-deling mellem A- og B-ringene samt Encke-delingen tæt på den ydre kant af A-ringen og Colombo-delingen i C-ringen.

Desuden kan mange smalle ringe ses ved denne høje billedopløsning, især inden for C-ringen.