Pressemeddelelser

11. december 2009: Et nyt teleskop – VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) – har netop begyndt sit arbejde på ESO’s Paranal-observatorium og har taget sine første billeder. VISTA er et kortlægningsteleskop, der arbejder ved infrarøde bølgelængder og er verdens største teleskop, som er dedikeret til at kortlægge himlen. Dets store spejl, brede synsfelt og meget følsomme detektorer vil give et helt nyt syn på den sydlige himmel. Spektakulære nye billeder af Flammetågen, Mælkevejens centrum og Fornax-galaksehoben viser, at det fungerer særdeles godt.

7. december 2009: En omfattende undersøgelse foretaget med ESO’s Very Large Telescope gør et gammelt mysterium i studiet af stjerner, der ligner Solen, større. Usædvanlige – og uforklarede! – årelange variationer i lysstyrken på omkring en tredjedel af alle sollignende stjerner i de sene stadier af deres liv er stadig ikke mulige at forklare. I løbet af de seneste årtier har astronomer budt ind med mange mulige forklaringer, men de nye, omhyggelige observationer modsiger dem alle, og gør kun mysteriet større.

3. december 2009: Endnu engang har ESO leveret et fantastisk billede – denne gang af den unge stjernehob Trumpler 14. De mange udsøgte detaljer i dette portræt, der på smukkeste vis afslører livet i en stor familie af stjerner, skyldes instrumentet Multi-conjugate Adaptive optics Demonstrator (MAD) på ESO’s Very Large Telescope. Aldrig før har et så stort område på himlen været afbilledet ved at bruge adaptiv optik [1], en teknik, som gør astronomer i stand til at fjerne det meste af atmosfærens udtværende virkning.

30. november 2009: Hvad kom først – de supertunge sorte huller, der med rasende fart fortærer stof, eller de enorme galakser, hvor de bor? En ny række af enestående observationer af et sort hul uden et hjem peger på et helt nyt muligt scenario: Sorte huller kan ”bygge” deres egen værtsgalakse. Dette kan være det længe søgte manglende led til at forstå, hvorfor sorte huller er tungere, når de ligger i galakser, der indeholder flere stjerner.

25. november 2009: Ved at kigge gennem de tykke støvskyer i vores galakses ”bule” (myriaderne af stjerner omkring dens centrum), og se en utrolig mængde detaljer, har et hold af astronomer afsløret en usædvanlig blanding af stjerner i stjernegruppen kendt som Terzan 5. Aldrig før er denne ejendommelige ”cocktail” af stjerner blevet set i bulen og det tyder på, at Terzan 5 er en af bulens oprindelige byggeklodser – sandsynligvis resterne af en dværggalakse, der smeltede sammen med Mælkevejen i dens meget unge dage.

20. november 2009: En ny teknik, der bruger infrarøde billeder optaget med ESO’s 3,58 meter New Technology Telescope (NTT), gør det muligt for astronomer at se gennem de tætte støvbånd i den store kannibalgalakse Centaurus A. Teknikken afslører dens ”seneste måltid” i hidtil uset detalje – en mindre spiralgalakse, der nu er helt forvredet. Dette imponerende billede viser også tusinder af stjernehobe, der kværner rundt i Centaurus A spredt omkring som glitrende ædelsten.

17. november 2009: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope, som kan tage billeder, der er ligeså skarpe, som hvis de var taget fra rummet, har astronomer lavet den første tidsforkortede film af en temmelig usædvanlig skal udslynget af en ”vampyrstjerne”, som i november 2000 gik i udbrud efter at have opslugt en del af sin ledsagerstjernes stof. Det gjorde det muligt for astronomerne at bestemme afstanden og den egentlige lysstyrke af objektet i udbrud. Det ser ud til, at dette dobbeltstjernesystem er en hovedkandidat til at være en af de længe eftersøgte forløbere til eksploderende stjerner kendt som supernovaer af type Ia, der er kritiske for studier af mørk energi.

11. november 2009: En banebrydende undersøgelse af 500 stjerner, hvoraf 70 har kendte planetsystemer, har med held knyttet det mangeårige ”litium mysterium”, der er observeret i Solen, med tilstedeværelsen af planetsystemer. Ved at bruge ESO’s succesfulde HARPS-spektrograf, har et hold af astronomer fundet, at sollignende stjerner, som har planeter, ødelægger deres litium langt mere effektivt end ”planetfrie” stjerner. Denne opdagelse kaster ikke blot lys over den manglende litium i vores stjerne, men giver også astronomer en meget effektiv måde til at finde stjerner med planetsystemer.

3. november 2009: Astronomer har opsporet en gigantisk og hidtil ukendt samling af galakser, der ligger næsten syv milliarder lysår væk fra os. Opdagelsen, der blev muliggjort ved at anvende to af de kraftigste jordbaserede teleskoper i verden, er den første observation af så fremtrædende galakse-struktur i det fjerne Univers og giver derfor yderligere indblik i det kosmiske netværk og dets dannelse.

29. oktober 2009: Kombinationen af billeder taget med tre ekstraordinære teleskoper, har gjort det muligt at se den forbløffende stjernehob Smykkeskrinet i et helt nyt lys. De tre teleskoper er ESO’s Very Large Telescope på Cerro Paranal, MPG/ESO’s 2,2 meter teleskop på La Silla-observatoriet og NASA/ESA’s Hubble-rumteleskop.

19. oktober 2009: I dag på en international ESO/CAUP exoplanet-konference i Porto, annoncerer holdet, der byggede High Accuracy Radial Velocity Planet Searcher, bedre kendt som HARPS, spektrografen på ESO’s 3,6 meter teleskop, den utrolige opdagelse af 32 nye exoplaneter hvilket cementerer HARPS’ position som verdens førende exoplanet-jæger. Dette resultat øger også antallet af kendte, lette planeter med imponerende 30 %. I løbet af de seneste fem år har HARPS fanget mere end 75 af de omkring 400 exoplaneter, vi kender.

14. oktober 2009: I dag offentliggør ESO et fantastisk nyt billede af en af vores nærmeste galaktiske naboer, Barnard’s galakse, også kendt som NGC 6822. Galaksen indeholder områder med omfattende stjernedannelse og pudsige stjernetåger såsom boblen, der tydeligt ses i øverste venstre hjørne på dette bemærkelsesværdige billede. Astronomer klassificerer NGC 6822 som en irregulær dværggalakse på grund af dens underlige form og – efter galaktisk standard – beskedne størrelse. Disse kosmiske afvigeres mærkelige former hjælper forskerne med at forstå, hvordan galakser påvirker hinanden, udvikler sig og lejlighedsvis ”kannibaliserer” hinanden, og derved efterlader glitrende, stjernefyldte affaldsdynger.

5. oktober 2009: Dagen i dag markerer starten af GalileoMobile-projektet, en to måneder lang ekspedition for at bringe det vidunderlige og spændende ved astronomien til unge mennesker i Chile, Bolivia og Peru. Støttet af ESO og andre partnere, vil en gruppe astronomer og undervisere rejse gennem et område i Andesbjergene om bord på GalileoMobile, og tilbyde astronomiske aktiviteter, såsom workshops for elever og stjernekigger-arrangementer for den brede offentlighed Professionelle filmfolk vil på turen producere en flersproget dokumentarfilm, der fanger spændingen ved opdagelser gennem videnskab, kultur og rejser.

28. september 2009: Det tredje billede i ESO’s GigaGalaxy Zoom-projekt er netop blevet offentliggjort på nettet, og fuldender dette storslåede dyk ned i vores egen galakse, Mælkevejen. Billedet følger op på de to foregående, der er blevet offentliggjort i de seneste to uger, som viser himlen set med det blotte øje og gennem et amatørteleskop. Dette tredje og sidste bidrag til projektet er et storslået panoramabillede af et bestemt astronomisk objekt – et 370-millioner-pixel portræt af Lagunetågen med en kvalitet og dybde, der er nødvendig for, at professionelle astronomer kan bruge det i deres jagt på at forstå vores Univers.

23. september 2009: Det astronomiske observatorium ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) har taget endnu skridt fremad – og opad. En af dets antenner blev for første gang flyttet til den 5000 meter høje Chajnantor-slette i de chilenske Andesbjerge, på et stort specialbygget transportkøretøj. Antennen, der vejer omkring 100 ton og har en diameter på 12 meter, blev transporteret op til det højtliggende observatorium (Array Operations Site), hvor den ekstremt tørre og tynde luft er ideel for ALMA’s observationer af Universet.

21. september 2009: Det andet billede ud af tre i ESO’s GigaGalaxy Zoom-projekt er netop blevet offentliggjort på nettet. Det er et nyt og fantastisk 340-millioner-pixel billede af de centrale dele af vores galakse, set fra ESO’s Paranal-observatorium med et amatørteleskop.

16. september 2009: Den længste række af HARPS-målinger, der nogensinde er blevet lavet, har på overbevisende måde fastslået egenskaberne for den mindste og hurtigst kredsende kendte exoplanet, CoRoT-7b. Målingerne afslører, at dens masse er fem gange større end Jordens. Kombineret med CoRoT-7b’ kendte radius, der er lidt under det dobbelte af Jordens, fortæller det os, at exoplanetens massefylde er ganske lig Jordens, hvilket tyder på en fast klippeverden. Det omfattende datasæt afslører også tilstedeværelsen af en anden såkaldt super-Jord i dette fremmede planetsystem.

14. september 2009: Det første af tre billeder fra ESO’s GigaGalaxy Zoom-projekt – et nyt storslået 800-millioner-pixel panorama af hele himlen set fra ESO’s observatorier i Chile – er netop blevet offentliggjort på nettet. Dette projekt tillader stjernekiggere at udforske og opleve Universet, som det ser ud med det blotte øje fra det sted i verden, hvor himlen er mørkest og ses bedst.

2. september 2009: ESO har offentliggjort et enestående nyt billede af en nærtliggende galakse, som astronomer mener, ligner vores egen Mælkevej. Selvom galaksen kun ses fra siden, tyder observationerne af NGC 4945 på, at denne samling af stjerner er en spiralgalakse meget ligesom vores egen, med hvirvlende, lysende arme og en bjælkeformet centralområde. Udover disse lighedspunkter har NGC 4945 dog et mere lysstærkt center, som sandsynligvis rummer et supertungt sort hul, der fortærer en masse stof og spreder energi ud i rummet.

26. august 2009: I dag har ESO offentliggjort et nyt billede af Trifid-tågen, der viser, hvorfor den er en af favoritterne blandt astronomer, såvel amatører som professionelle. Denne store stjernefabrik har fået sit navn på grund af de mørke støvbånd, der tredeler dens glødende hjerte, og den er en sjælden kombination af tre tågetyper, der både afslører nydannede stjerners rasen og er udgangspunkt for fødslen af flere stjerner.