Pressemeddelelser

12. september 2012: Blyant-tågen ses i et nyt billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile. Denne pudsige sky af glødende gas er en del af en enorm ring af rester efterladt af en supernovaeksplosion, der fandt sted for omkring 11.000 år siden. Dette detaljerede billede er lavet med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet.

5. september 2012: Et nyt billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile viser den spektakulære kuglehob Messier 4. Denne kugle af titusinder af ældgamle stjerner er en af de nærmeste og mest studerede kuglehobe, og nylige undersøgelser har vist, at en af dens stjerner har mærkelige og uventede egenskaber. Den kender tilsyneladende hemmeligheden bag evig ungdom.

29. august 2012: Et hold af astronomer har ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) set sukkermolekyler i gassen omkring en ung sollignende stjerne. Det er første gang, at sukker bliver fundet i rummet omkring sådan en stjerne, og opdagelsen viser, at livets byggeklodser findes det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, til at havne på planeter, der dannes omkring stjernen.

15. august 2012: Nøjagtig som René Magritte skrev ”Dette er ikke en pibe” på sit berømte maleri, er dette heller ikke en pibe. Det er til gengæld et billede af en del af en stor mørk sky af interstellart støv kaldet Pibetågen. Dette nye og meget detaljerede billede af hvad der også kaldes Bernard 59 er taget af Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium. Ved et tilfælde vises dette billede på 45 årsdagen for malerens død.

8. august 2012: ESO bygger og driver nogle af de mest avancerede teleskoper på Jorden, herunder Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet. Disse enorme maskiner har gjort mange fascinerende opdagelser om Universet. Nu kan du, for første gang i dets historie, bestemme hvad VLT skal observere eller endda vinde en fantastisk rejse til Chiles betagende Atacama-ørken og selv hjælpe med at udføre observationerne.

1. august 2012: Et nyt billede taget med ESOs Very Large Telescope viser galaksen NGC 1187. Denne imponerende spiral ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Eridanus (Floden). NGC 1187 har været hjemsted for to supernovaeksplosioner gennem de seneste 30 år, den seneste i 2007. Billedet her er det mest detaljerede, der til dato er taget af galaksen.

26. juli 2012: En ny undersøgelse med ESOs Very Large Telescope (VLT) viser, at de fleste lysstærke, tunge stjerner, der driver galaksers udvikling, ikke lever alene. Næsten tre-fjerdedele af disse stjerner har en ledsagerstjerne, der kredser tæt på. Det er langt flere end hidtil antaget. Overraskende nok har de fleste af disse par gensidige vekselvirkninger som overførsel af materiale fra den ene stjerne til den anden og omkring en tredjedel forventes i sidste ende at smelte sammen til en enkelt stjerne. Disse resultater offentliggøres den 27. juli 2012 i tidsskriftet Science.

18. juli 2012: Teleskoper i Chile, Hawaii og Arizona har lavet observationer, der er to millioner gange skarpere end det er muligt med det menneskelige øje.

11. juli 2012: For første gang nogensinde er mørke galakser blevet observeret. Mørke galakser er en tidlig fase i galaksers udvikling, der er blevet forudsagt teoretisk, men som indtil nu ikke er blevet observeret. Grundlæggende set er disse objekter gasrige galakser uden stjerner. Med ESOs Very Large Telescope har et internationalt forskerhold registreret disse flygtige objekter ved at se dem gløde oplyst af en kvasar.

27. juni 2012: For første gang har en ny snedig teknik gjort det muligt for astronomer at studere en exoplanets atmosfære i detaljer – også selvom den ikke passerer ind foran sin moderstjerne. Et internationalt hold har brugt ESO’s Very Large Telescope til direkte at fange den svage glød fra planeten Tau Boötis b. De har studeret planetens atmosfære og for første gang præcist målt dens bane og dens masse -- og har i processen løst et 15 år gammelt problem. Overraskende har holdet også fundet frem til, at planetens atmosfære ser ud til at være koldere højere oppe hvilket er det modsatte af, hvad der var forventet. Resultaterne bliver offentliggjort den 28. juni 2012 i tidsskriftet Nature.

20. juni 2012: ESO’s Very Large Telescope (VLT) har taget det hidtil mest detaljerede billede af en spektakulær del af den stjernefødeklinik, der kaldes NGC 6357. Billedet viser mange unge varme stjerner, glødende skyer af gas og underlige støvformationer skabt af ultraviolet stråling og stjernevinde.

11. juni 2012: ESO skal bygge det største optiske/infrarøde teleskop i verden. På mødet i Garching i dag godkendte ESO rådet European Extremely Large Telescope (E-ELT) programmet under forudsætning af, at fire såkaldte ad referendum [1] stemmer bekræftes. E-ELT vil starte observationer i begyndelsen af næste årti.

7. juni 2012: Onsdag den 6. juni besøgte Hans Majestæt Juan Carlos I, kongen af Spanien, ESO’s Paranal-observatorium. Her mødtes han med præsidenterne fra Chile, Colombia, Mexico og Peru samt andre højtstående personer, der var på Paranal til Stillehavsalliancens fjerde topmøde.

6. juni 2012: Chiles, Colombias, Mexicos og Perus præsidenter mødtes i dag på ESO’s Paranal-observatorium i Atacama-ørkenen i Chile, for ved selvsyn at se teleskoperne og teknologien på ESO’s højborg. Præsidenterne mødtes på Paranal til Stillehavsalliancens fjerde topmøde, hvor alliancens rammeaftale blev ratificeret.

31. maj 2012: Dette nye billede af den karakteristiske galakse Centaurus A’s centrum er taget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Billedet viser hvordan dette nye observatorium giver astronomerne mulighed for at se igennem de tætte støvbånd som slører galaksens centrum, og lave observationer med en hidtil uset kvalitet. ALMA er i den første observationsperiode og er stadig under opbygning, men er allerede det kraftigste teleskop af sin slags. Observatoriet har netop indkaldt forslag til den næste observationsperiode, hvor det voksende teleskop vil have forøget kapacitet.

16. maj 2012: Dette nye billede fra Europæisk Syd Observatorium viser den mærkværdige galakse Centaurus A . Med en samlet eksponeringstid på mere end 50 timer er det sandsynligvis det dybeste billede, der nogensinde er lavet af dette særprægede og spektakulære objekt. Billedet er lavet med Wide Field Imager, der er monteret på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile.

9. maj 2012: Et nyt billede af Messier 55 fra ESO’s infrarøde kortlægningsteleskop VISTA, viser titusindvis af stjerner klumpet sammen som en sværm af bier. Udover at være pakket sammen på et forholdsvis lille område er disse stjerner også blandt de ældste i universet. Astronomer studerer Messier 55 og andre lignende ældgamle objekter kaldet kuglehobe, for at lære mere om hvordan galakser udvikler sig og hvordan stjerner ældes.

2. maj 2012: Et nyt billede af området omkring refleksionstågen Messier 78, lige nord for Orions bælte, viser skyer af kosmisk støv, der strækker sig gennem tågen, som perler på en snor. Observationerne, der er lavet med Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet [1], udnytter varmegløden fra interstellare støvkorn til at vise astronomer, hvor nye stjerner bliver dannet.

25. april 2012: Dette nye billede viser stjernehoben NGC 6604. Det er taget med Wide Field Imager, der er monteret på 2,2 meter MPG/ESO teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile. Denne hob er ofte blevet overset til fordel for dens mere fremtrædende nabo, Ørnetågen (også kendt som Messier 16), der kun ligger et ’vingeslag’ derfra. Men beskæringen af dette billede, der placerer stjernehoben i et landskab af omgivende gas- og støvskyer, viser hvor smukt et objekt NGC 6604 er i sig selv.

18. april 2012: Det hidtil mest nøjagtige studie af stjerners bevægelser i Mælkevejen, har ikke fundet nogen spor af mørkt stof i et stort område omkring Solen. Ifølge almindeligt accepterede teorier burde Solens nabolag været fyldt med mørkt stof, et mystisk usynligt materiale, der kun kan påvises indirekte, fordi det påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft. Men et nyt studie foretaget af et hold af astronomer i Chile har fundet ud af, at disse teorier ganske enkelt ikke passer med deres observationer. Det kan betyde, at forsøg på direkte at registrere partikler af mørkt stof her på Jorden, næppe vil få succes.