eso1217da — Pressemeddelelse
Hårdt slag mod teorier om mørkt stof?
18. april 2012: Det hidtil mest nøjagtige studie af stjerners bevægelser i Mælkevejen, har ikke fundet nogen spor af mørkt stof i et stort område omkring Solen. Ifølge almindeligt accepterede teorier burde Solens nabolag været fyldt med mørkt stof, et mystisk usynligt materiale, der kun kan påvises indirekte, fordi det påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft. Men et nyt studie foretaget af et hold af astronomer i Chile har fundet ud af, at disse teorier ganske enkelt ikke passer med deres observationer. Det kan betyde, at forsøg på direkte at registrere partikler af mørkt stof her på Jorden, næppe vil få succes.