Pressemeddelelse

Alvorlig skade fra planlagt industrikompleks nær Paranal bekræftes i ny ESO-analyse

17. marts 2025

En dybtgående teknisk analyse udført af European Southern Observatory (ESO) har vurderet resultaterne af INNA megaprojektets skader på anlæggene på Paranalobservatoriet i Chile – og resultaterne er alarmerende. Analysen viser, at INNA ville forøge lysforureningen over Very Large Telescope (VLT) med mindst 35% og med mere end 50% over den sydlige del af Cherenkov Telescope Array Observatory (CTAO-South). INNA ville desuden forøge luftens turbulens i området, så der ville ske en yderligere forværring af mulighederne for astronomiske observationer, og vibrationer fra projektet kan hæmme funktionerne stærkt for nogle af de astronomiske faciliteter som for eksempel Extremely Large Telescope (ELT) ved Paranalobservatoriet.

 

I januar 2025 gik ESO  offentligt ud med en alarmerende meddelelse om de trusler, som rettes imod  Verdens mørkeste og klareste himmel, nemlig den ved ESOs Paranalobservatorium, fra det industrielle megaprojekt INNA. Projektet – som planlægges af AES Andes; en underafdeling af det amerikanske energiselskab AES Corporation – omfatter flere forskellige anlæg til energiproduktion og forarbejdning, spredt ud over et område på mere end 3.000 hektar, altså i omfang som en mindre by. Det planlagte anlægssted er blot nogle få kilometer fra fra teleskoperne på Paranal.

Den foreløbige analyse fra den gang afslørede at INNA-projektet på grund af dets omfang og nærhed til Paranal, var en betragtelig trussel imod de astronomiske observationer. Nu har en detaljeret teknisk analyse bekræftet, at INNAs indvirkning ville være ødelæggende og uoprettelig.

Lysforurening, som ødelægger alt

Ifølge den nye detaljerede analyse ville industrikomplekset forøge lysforureningen over  VLT, som befinder sig omkring 11 km fra  det planlagte sted for INNA, med mindst 35% over hvad der for tiden er tilstanden på stedet. Ved et andet af Paranalområdets anlæg, ESOs ELT, ville lysforureningen øges med mindst 5%. Denne forøgning vil være forstyrrende i en grad, som ikke er foreneligt med et astronomisk observatorium i verdensklasse. Resultatet for himlen over  CTAO-South, blot 5 km fra INNA vil være det værste, med en forøgelse på mindst 55%.[1] 

"Hvis himlen bliver lysere vil vi hæmme vore muligheder alvorligt for direkte at kunne finde jordlignende exoplaneter, observere svagtlysende galakser, eller endda  holde øje med asteroider, som ville kunne forvolde skader på vores planet," siger Itziar de Gregorio-Monsalvo, ESOs repræsentant i Chile. "Vi er i gang med at bygge de største og kraftigste teleskoper på det bedste sted for astronomi i Verden, så astronomerne fra hele Verden skal kunne se, hvad ingen før har set. Lysforureningen fra projekter som INNA er ikke blot en hindring for forskningen, men det vil berøve os menneskehedens fælles kig ud i Universet."

For at kunne udføre denne tekniske analyse har et eksperthold ledet af ESOs driftsdirektør Andreas Kaufer samarbejdet med  Martin Aubé, som er en af Verdens førende eksperter på himlens lys ved astronomiske observatorier, og de har gennemført simuleringer med brug af de mest avancerede modeller for lysforurening. På inputsiden har de brugt de offentligt tilgængelige oplysninger som AES Andes har leveret til brug for miljøvurderinger, og hvoraf det fremgår, at anlægget vil blive oplyst fra mere end 1.000 lyskilder.

"De tal for lysforureningen, som vi når frem til, antager, at projektet kommer til at bruge de mest moderne lyskilder, hvor der er taget hensyn til at minimere lysforureningen. Vi er blot bekymrede for, at opgørelserne over lyskilder, som AES planlægger ikke er fuldstændige, og heller ikke er tilpasset formålet. I så fald vil vore allerede alarmerende resultater blot være en undervurdering af den mulige indvirkning fra INNA-projektet på himlen over Paranal," forklarer Kaufer.

Han tilføjer, at beregningerne forudsætter en tilstand, hvor himlen er helt klar. "Vi vil kunne få endnu værre lysforurening, hvis vi regnede på en skyet himmel," siger han. "Selvom Paranal er skyfri igennem det meste af året, vil man stadig kunne foretage mange slags astronomiske observationer, selvom der er tynde cirrusskyer – men i så fald vil effekten af lysforureningen blive endnu større, fordi kunstig belysning i nærheden bliver kastet kraftigt tilbage fra skyerne."

Turbulens forude 

Den tekniske analyse studerede også andre indvirkninger fra projektet, som for eksempel den større uro i atmosfæren, virkningerne fra vibrationer på det følsomme teleskopudstyr og støvforurening ved det følsomme teleskopoptikker under byggefasen. Alt dette ville yderligere forværre påvirkningen fra INNA på mulighederne for at fortsætte astronomiske observationer fra Paranal.

Ud over den meget mørke og klare himmel, er Paranalobservatoriet også Verdens bedste astronomiske område på grund af den meget rolige og stabile atmosfære – her er, hvad astronomerne kalder fremragende forhold, med en lav "lufturo" eller funklen for de astronomiske objekter, fordi der er så ringe turbulens i Jordens atmosfære her. Bliver INNA til noget, vil de bedste observationsforhold forværres med op til 40%, og det skyldes især uro i luften, som forårsages af projektets planlagte vindmøller.

En anden bekymring er virkningerne af vibrationer fra INNA på VLT Interferometeret (VLTI) og ELT, som begge er ekstremt følsomme overfor mikroseismisk støj. Den tekniske analyse viser, at INNAs vindmøller vil kunne forårsage en forøgelse af disse mikrovibrationer i jordoverfladen, som vil være store nok til at forringe brugen af disse to førende astronomiske anlæg. Støv hvirvlet op i byggefasen er også et problem, fordi det vil lægge sig på teleskopspejlene og dæmpe deres virkning.

"Alt i alt vil disse forstyrrelser true Paranals position som verdensførende i astronomi både for nærværende og på længere sigt, og det vil betyde, at vi kommer til at miste vigtige opdagelser om Universet, og ødelægge Chiles strategiske fordel på dette område," siger de Gregorio-Monsalvo. "Den eneste måde, hvorpå vi kan redde den uforstyrrede himmel over Paranal og beskytte astronomien i de kommende generationer er ved at flytte INNA-komplekset et andet sted hen."

Desuden vil INNAs påtænkte infrastruktur sandsynligvis føre til udviklingen af et helt industrielt kerneområde på stedet, og det vil kunne gøre Paranal helt ubrugelig for de bedste astronomiske observationer.

"ESO og medlemsstaterne støtter fuldt ud at vi skal forlade kulstof som basis for energiproduktioner. Vi mener ikke at Chile burde få brug for at vælge imellem at være værtsland for de bedste astronomiske observatorier og at kunne udvikle projekter indenfor grøn energi. Begge dele er erklærede strategiske prioriteter for landet, og de kan sagtens komme overens – hvis de forskellige anlæg bliver anbragt tilstrækkeligt langt fra hinanden," siger ESOs generaldirektør Xavier Barcons.

Citizen Participation Process 

Den samlede tekniske rapport bliver sendt til Chiles myndigheder senere i denne måned som en del af det Citizen Participation Process (PAC), som indgår i INNAs miljøvurdering, og den bliver samtidigt offentliggjort før deadline, som er 3. april. Ud over denne pressemeddelelse vil ESO offentliggøre et udførligt resumé af rapporten på forhånd.

"Vi er meget taknemmelige for den støtte, som vi har fået fra forskningsmiljøerne i Chile og Verden over og fra vore ESO-medlemsstater. Vi siger også tak til Chiles myndigheder for at ville tage denne sag alvorlig. Vi er mere bestemte end nogensinde på at arbejde sammen for at beskytte den helt uerstattelige himmel over Paranal," slutter Barcons.

Noter

 

[1] Tilstanden for tiden er den nuværende mængde forstyrrelse af nattehimlen fra kunstig belysning. Beregningerne over himlens lysstyrke er foretaget i synligt lys (i V-bånds bølgelængdeområdet ved550 nm), og under antagelse af en observationsretning 45° over horisonten med retning imod Syd.

Mere information

 

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

 

• Udførligt resumé af ESOs tekniske analyse af virkningerne af INNA-projektet
• Fotos af Paranal 
• INNA infografik
• Pressemeddelelsen fra januar 2025

Kontakter

Francisco Rodríguez
ESO Media Relations Officer
Santiago, Chile
Tel: +56 2 2463 3151
E-mail: francisco.rodriguez@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2506 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.