Pressemeddelelse

Der er en planet i kredsløb om den enkeltstjerne, som er tættest på Solen

1. oktober 2024

Astronomerne har opdaget en exoplanet, som kredser om Barnards Stjerne – den enkeltstjerne, som er tættest på Solen og os. Opdagelsen er gjort med European Southern Observatory’s Very Large Telescope (ESO’s VLT). På denne nyopdagede exoplanet, som vejer mindst halvt så meget som Venus, varer 'året' lige godt og vel tre jorddøgn. Forskerne har desuden fundet antydninger af, at der er tre yderligere exoplaneter i forskellige kredsløb om stjernen.

 

Barnards Stjerne befinder sig blot seks lysår borte, så det er det næst-nærmeste stjernesystem efter de tre stjerner i Alpha Centauri-gruppen, og det er den enkeltstjerne, som er tættest på os. Fordi stjernen er så tæt på os er det en af de vigtigste mål for eftersøgningen efter jordlignende exoplaneter. På trods af en observation, som i 2018  så lovende ud, er det først nu, det er lykkedes at bekræfte en planet i kredsløb om Barnards Stjerne.

Opdagelsen af denne nye exoplanet – annonceret i en artikel, som er offentliggjort i dag i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics – er resultatet af observationer, som er foretget i løbet af de sidste fem år me ESOs VLT, som befinder sig på Paranalobservatoriet i Chile. "Selvom det tog lang tid, var vi hele tiden overbeviste om, at vi kunne finde et eller andet," siger Jonay González Hernández, som er forsker ve Instituto de Astrofísica de Canarias i Spanien, og som er hovedforfatter til artiklen. Forskerne ledte efter signaler fra mulige exoplaneter indenfor den beboelige zone omkring Barnards Stjerne – det temperaturområde, hvor der kan findes flydende vand på planetens overflade. Røde dværgstjerner som Barnards Stjerne er ofte mål for astronomernes søgninger, fordi det er lettere at finde lette klippeplaneter omkring dem, end omkring de større sollignende stjerner[1]

Barnard b [2], som den nyopdagede exoplanet kaldes, er tyve gange tættere på Barnards Stjerne end Merkur et på Solen. Den kredser om sin stjerne på 3,15 jorddøgn, og den har en overfladetemperatur på omkring 125°C. "Barnard b er en af de letteste exoplaneter, vi kender indtil nu, og en af de få, som har en masse, som er mindre end Jordens. Men planeten er for tæt på sin værtsstjerne, tættere på end indergrænsen for den beboelige zone," forklarer González Hernández. "Selvom stjernen er 2500 grader koldere end Solen, er det for varmt på planetoverfladen til at der kan være flydende vand der."

Til at skaffe observationerne i hus, har forskerholdet brugt instrumentet ESPRESSO, som er superpræcist og designet til at måle den smule, som en stjerne vrikker, når en eller flere planeter kredser om den. Resultaterne fra disse observationer er bekræftet med data fra andre instrumenter, som også er specialbyggede til at jagte exoplaneter: HARPS på ESOs La Silla Observatorium, HARPS-N og CARMENES. De nye data bekræfter dog ikke at den exoplanet, som blev rapporteret i 2018 eksisterer.

Ud over den bekræftede planet, har det internationale forskerhold også fundet antydninger af tre exoplaneter mere i kredsløb om den samme stjerne. For at bekræfte disse kandidater, kræves der dog yderligere observationer med ESPRESSO. "Nu skal vi fortsætte med at observere denne stjerne, for at se, om vi kan bekræfte, at de andre kandidater faktisk eksisterer," siger Alejandro Suárez Mascareño, som også forsker ved  Instituto de Astrofísica de Canarias, og som er medforfatter til artiklen. "Men opdagelsen af denne planet, tillige med andre tidligere opdagelser som for eksempel af Proxima b and d, viser, at vores kosmiske baghave er fyldt med lette exoplaneter."

ESOs Extremely Large Telescope (ELT), som for tiden bliver bygget, vil ændre exoplanetforskningen. ELTs instrument ANDES

 vil gøre det muligt for forskerne at finde flere af disse små klippeplaneter i den tempererede zone omkring de nære stjerner langt bedre end nuværende teleskoper kan det, og tillige vil man kunne undersøge sammensætningen af deres eventuelle atmosfærer.

Noter

 

[1] Astronomerne ser især på koldere stjerner, som for eksempel de røde dværge, fordi deres tempererede zone er meget tættere på stjernen, end det er tilfældet med de varmere stjerner, som for eksempel Solen. Det betyder, at de planeter, som eventuelt befinder sig indenfor denne tempererede zone har kortere omløbstider, og det betyder igen, at astronomerne kan holde øje med dem igennem flere dage, istedet for at skulle vente hele år. Desuden er røde dværge meget lettere end Solen, så de bliver også lettere forstyrret af tyngdekraftspåvirkningerne fra de planeter, som kredser om dem, og dermed vrikker de også mere, så forstyrrelserne er lettere at observere.

[2] Det er almindeligt i forskerkredse at navngive exoplaneter efter deres værtsstjerne, og så tilføje et minuskelbogstav efter, sådan at 'b' markerer den først opdagede planet, 'c' den næste og så videre. Navnet Barnards Stjerne b blev derfor også givet til en tidligere formodet planetkandidat omkring Barnards Stjerne, men den har det ikke været muligt af bekræfte.

Mere information

 

Forskningsresultaterne her er beskrevet i en artikel med titlen “A sub-Earth-mass planet orbiting Barnard’s star”, som offentliggøres i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics. (https://www.aanda.org/10.1051/0004-6361/202451311)

Forskerholdet består af  J. I. González Hernández (Instituto de Astrofísica de Canarias, Spanien [IAC] and Departamento de Astrofísica, Universidad de La Laguna, Spanien [IAC-ULL]), A. Suárez Mascareño (IAC and IAC-ULL), A. M. Silva (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Universidade do Porto, Portugal [IA-CAUP] and Departamento de Física e Astronomia Faculdade de Ciências, Universidade do Porto, Portugal [FCUP]), A. K. Stefanov (IAC and IAC-ULL), J. P. Faria (Observatoire de Genève, Université de Genève, Schweiz [UNIGE]; IA-CAUP and FCUP), H. M. Tabernero (Departamento de Física de la Tierra y Astrofísica & Instituto de Física de Partículas y del Cosmos, Universidad Complutense de Madrid, Spanien), A. Sozzetti (INAF - Osservatorio Astrofisico di Torino [INAF-OATo] and Istituto Nazionale di Astrofisica, Torino, Italien), R. Rebolo (IAC; IAC-ULL and Consejo Superior de Investigaciones Científicas, Spanien [CSIC]), F. Pepe (UNIGE), N. C. Santos (IA-CAUP; FCUP), S. Cristiani (INAF - Osservatorio Astronomico di Trieste, Italien [INAF-OAT] and Institute for Fundamental Physics of the Universe, Trieste, Italien [IFPU]), C. Lovis (UNIGE), X. Dumusque (UNIGE), P. Figueira (UNIGE and IA-CAUP), J. Lillo-Box (Centro de Astrobiología, CSIC-INTA, Madrid, Spanien [CAB]), N. Nari (IAC; Light Bridges S. L., Canarias, Spanien and IAC-ULL), S. Benatti (INAF - Osservatorio Astronomico di Palermo, Italien [INAF-OAPa]), M. J. Hobson (UNIGE), A. Castro-González (CAB), R. Allart (Institut Trottier de Recherche sur les Exoplanètes, Université de Montréal, Canada and UNIGE), V. M. Passegger (National Astronomical Observatory of Japan, Hilo, USA; IAC; IAC-ULL and Hamburger Sternwarte, Hamburg, Tyskland), M.-R. Zapatero Osorio (CAB), V. Adibekyan (IA-CAUP and FCUP), Y. Alibert (Center for Space and Habitability, University of Bern, Schweiz and Weltraumforschung und Planetologie, Physikalisches Institut, University of Bern, Schweiz), C. Allende Prieto (IAC and IAC-ULL), F. Bouchy (UNIGE), M. Damasso (INAF-OATo), V. D’Odorico (INAF-OAT and IFPU), P. Di Marcantonio (INAF-OAT), D. Ehrenreich (UNIGE), G. Lo Curto (European Southern Observatory, Santiago, Chile [ESO Chile]), R. Génova Santos (IAC and IAC-ULL), C. J. A. P. Martins (IA-CAUP and Centro de Astrofísica da Universidade do Porto, Portugal), A. Mehner (ESO Chile), G. Micela (INAF-OAPa), P. Molaro (INAF-OAT), N. Nunes (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Universidade de Lisboa), E. Palle (IAC and IAC-ULL), S. G. Sousa (IA-CAUP and FCUP), and S. Udry (UNIGE).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

 

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskerne: Har du en god historie, så send os et tip

Kontakter

Jonay I. González Hernández
Instituto de Astrofísica de Canarias
Tenerife, Spain
Tel: +34 922 605 751 or +34 922 605 200
E-mail: jonay.gonzalez@iac.es

Alejandro Suárez Mascareño
Instituto de Astrofísica de Canarias
Tenerife, Spain
Tel: +34 658 778 954
E-mail: alejandro.suarez.mascareno@iac.es

Serena Benatti
INAF - Osservatorio Astronomico di Palermo
Palermo, Italy
Tel: +39 091 233270
E-mail: serena.benatti@inaf.it

João Faria
Département d’astronomie de l’Université de Genève
Geneve, Switzerland
Tel: +41 22 379 22 76
E-mail: joao.faria@unige.ch

André M. Silva
Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Universidade do Porto
Porto, Portugal
Tel: +351 226 089 830
E-mail: Andre.Silva@astro.up.pt

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2414 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.