Pressemeddelelse

Galakser i kosmisk ballet - set med ESO-teleskop

For en milliard år siden stødte to galakser sammen. Dem ser vi nu som supergalaksen NGC 7727, hvor der i centrum ligger to supertunge sorte huller i tæt dans - så tæt, så de en gang kolliderer. Det er ESOs Very Large Telescope, som står for billedet.

16. august 2022

Man kan somme tider bumpe ind i nogen på et befærdet fortov, og på samme måde kan galakser risikere et sammenstød. Det går bare noget mere voldsomt for sig end hændelsen på fortovet, hvor en undskyldning som oftest klarer problemet. Men selv når to galakser støder tæt sammen, vil de enkelte stjerner i dem som oftest ikke kollidere, for i forhold til stjernernes størrelse er afstandene imellem dem langt større. Det, vi ser er, at galakserne danser rundt om hinanden, styret af tidevandsvirkninger fra de gensidige tyngdekræfter, og det kan på dramatisk vis påvirke udseendet for de to dansepartnere. Der kan trækkes "haler" af stjerner, gasarter og støv ud i indviklede baner, mens galakserne over tid danner en ny, sammensmeltet galakse med en rodet og meget spændende asymmetri, netop som vi ser det med NGC 7727.

Vi ser det tydeligt i dette billede af et kosmiske sammenstød, optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2 (FORS2) på ESOs VLT. Galaksen blev tidligere afbildet med et af de andre ESO teleskoper, men dette nye billede viser mange flere detaljer både i selve galaksen og ved de tynde haler, som snor sig omkring den.

I billedet fra VLT ser vi sporene af de to galaksers sammensmeltning i form af haler af stjerner og støv, som danner de usædvanligt lange arme omkring NGC 7727. I nogle af armene kan vi se de enkelte stjerner som klare blålilla pletter på billedet.

Desuden ser vi to klare punkter i galaksens centrum, og de sladrer om galaksens dramatiske fortid. Kerneområdet i NGC 7727 består af de to originale galaksekerner, som hver indeholdt et supertungt sort hul. Det er det par af supertunge sorte huller, som er tættest på os, nemlig 89 millioner lysår borte, i stjernebilledet Vandbæreren.

De to sorte huller i NGC 7727 har en indbyrdes afstand på kun 1600 lysår, og astronomerne forventer, at de vil smelte sammen til et indenfor de næste 250 millioner år - kun et øjeblik i astronomisk tidsregning. Når de mødes, vil der dannes et endnu tungere sort hul.

Eftersøgningen efter den slags skjulte par af supertunge sorte huller forventes at tage et ordentligt spring fremad med ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT), som forventes at være klar til brug senere i dette årti i Chiles Atacamaørken. Med ELT kan vi vente os mange flere opdagelser i galaksecentrene og mange andre steder.

Også vores egen galakse, Mælkevejen har et supertungt sort hul i centrum, og vi forventer, at den støder sammen med vores nærmeste nabo Andromedagalaksen om nogle milliarder år. Måske kommer den galakse, som i den sidste ende kommer ud af det sammenstød til at ligne noget i retning af den kosmiske ballet, som vi ser i gang i NGC 7727. I så fald er det her billede et forvarsel om en spændende fremtid.

Mere information

Billedet er skabt i forbindelse med programmet  ESO Cosmic Gems programme, som er et formidlingsprojekt, hvor formålet er at skabe interessante, spændende eller blot smukke billeder med brug af ESOs teleskoper til brug i undervisning og anden formidling. I programmet bruges teleskoptid, som ikke ville kunne bruges til videnskabelige observationer. Dog bliver alle data gemt i ESOs arkiver for det tilfælde, at der alligevel ville kunne trækkes videnskab ud af dem.

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

• Fotos af  VLT
• For journalister: abonner på vore pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie, så giv os et tip

Kontakter

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2211 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.