Pressemeddelelse

Tunge og varme stjerner har også planeter, viser billeder fra ESO teleskop

8. december 2021

Det er lykkedes at optage et billede af en exoplanet i kredsløb om en dobbeltstjerne, som er det varmeste og tungeste stjernesystem, hvor der til dato er fundet exoplaneter. Opdagelsen er gjort med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT), og stjernen er b Centauri, som kan ses med det blotte øje. Exoplaneten kredser 100 gange længere fra stjerneparret end Jupiters afstand fra Solen. Nogle astronomer har - indtil nu - ikke ment, at der kunne eksistere exoplaneter omkring stjerner, som er så tunge og så varme.

 

"Det at finde en planet ved b Centauri var meget spændende, for det ændrer fuldstændig vores opfattelse af mulighederne for at tunge stjerner kan have exoplaneter omkring sig," forklarer Markus Janson, som er astronom ved Stockholms Universitet, og som er hovedforfatter til en ny artikel, som offentliggøres idag i tidsskriftet Nature.

325 lysår borte i retning af stjernebilledet Centaurus finder vi dobbeltstjernesystemet b Centauri (som blandt andet også har katalogbetegnelsen HIP 71865), som vejer seks gange mere end Solen. Dermed er det det tungeste stjernesystem, hvor der indtil nu er fundet exoplaneter. Hidtil er det kun sket for stjerner op til tre gange så tunge som Solen.

De fleste tunge stjerner er også meget varme, og dobbeltstjernesystemet her er ingen undtagelse: Den største af stjernerne er af den såkaldte B-type, og den er mere end tre gange så varm som Solen på overfladen. På grund af den voldsomme temperatur udsender den store mængder af både ultraviolet stråling og röntgenstråling.

Den store masse og varmen fra denne type af stjerner påvirker de omgivende gasarter så stærkt, at det skulle hindre planetdannelse. Især er det sådan, at jo varmere en stjerne er, des mere højenergetisk stråling producerer den. Det får så stoffet omkring stjernen til at fordampe hurtigere. "Almindeligvis anser vi stjerner af B-typen for at være ret så destruktive og farlige for omgivelserne, så man har ment, at det ville være meget svært at få dannet store planeter omkring dem," siger Janson.

Men den nye opdagelse viser, at planeter faktisk kan dannes selv i den slags udfordrende stjernesystemer. "Exoplaneten ved b Centauri er en fremmedartet verden i et miljø, som er totalt anderledes end det, vi oplever her på Jorden og i vores Solsystem," forklarer medforfatter Gayathri Viswanath, som er PhD-studerende ved Stockholms Universitet. "Det er et barsk miljø, som domineres af voldsom stråling, og hvor alt er gigantisk: stjernerne er større, planeten er større, og afstandene er større," fortæller hun.

Og den fundne planet er virkelig ekstrem. Den har fået navnet b Centauri (AB)b eller blot b Centauri b, og den er 10 gange tungere end planeten Jupiter. Det gør den til en af de tungeste planeter, som nogensinde er opdaget, og desuden kredser den om stjernerne 100 gange længere væk end Jupiter kredser om Solen. Lige netop den store afstand fra det centrale stjernepar kan være forklaringen på, at exoplaneten overhovedet eksisterer.

Opdagelsen er gjort mulig takket være det avancerede instrument SPHERE, (Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch), som er monteret på et af ESOs teleskoper i  VLT-gruppen i Chile. SPHERE har allerede haft held til at tage billeder af adskillige exoplaneter i kredsløb om andre stjerner end Solen, og har blandt andet taget det første billede nogensinde af to planeter i kredsløb om en sollignende stjerne.

Men SPHERE er retfærdigvis ikke det første instrument, som har taget et billede af den omtalte exoplanet. Som en del af undersøgelsen her, har forskerholdet gennemsøgt arkiverne efter data om b Centauri systemet, og de har fundet ud af, at exoplanet faktisk er blevet fotograferet for mere end 20 år siden af  ESOs 3,6m teleskop, selvom man ikke på det tidspunkt var klar over, at det var en exoplanet.

Senere i dette årti begynder ESOs nye Extremely Large Telescope (ELT), at observere, og med det og med forbedringer af VLT kommer astronomerne måske til at opdage mere om denne planets oprindelse og egenskaber. "Det bliver spændende at prøve at finde ud af, hvordan den er dannet, for det er for tiden en gåde," slutter Janson.

Noter

 

Dobbeltstjernen b Centauri må ikke forveksles med den meget klarere stjerne β (beta) Centauri, som befnder sig imellem stjernebilledet Sydkorset og den tredobbelte stjerne α Centauri, som er Solens nærmeste stjernenabo.

Mere information

 

Forskerholdet består af Markus Janson (Department of Astronomy, Stockholm University, Sverige [SU]), Raffaele Gratton (INAF Osservatorio Astronomico di Padova, Italien [INAF-Padova]), Laetitia Rodet (Cornell Center for Astrophysics and Planetary Science, Department of Astronomy, Cornell University, USA), Arthur Vigan (Aix-Marseille Université, CNRS, CNES, Laboratoire d’Astrophysique de Marseille, Frankrig [LAM]), Mickaël Bonnefoy (Univ. Grenoble Alpes, CNRS, Institute for Planetary sciences and Astrophysics, Frankrig [IPAG] and LAM), Philippe Delorme (IPAG), Eric E. Mamajek (Jet Propulsion Laboratory, California Institute of Technology, USA [JPL]), Sabine Reffert (Landessternwarte, Zentrum für Astronomie der Universität Heidelberg, Tyskland [ZAH]), Lukas Stock (ZAH and IPAG), Gabriel-Dominique Marleau (Institut für Astronomie und Astrophysik, Universität Tübingen, Tyskland; Physikalisches Institut, Universität Bern, Schweiz [UNIBE]; Max-Planck-Institut für Astronomie, Heidelberg, Tyskland), Maud Langlois (Centre de Recherche Astrophysique de Lyon [CRAL], CNRS, Université Lyon, Frankrig), Gaël Chauvin (Unidad Mixta Internacional Franco-Chilena de Astronomía, CNRS/INSU and Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, Santiago, Chile, and Institute of Planetology and Astrophysics, Grenoble, Frankrig), Silvano Desidera (INAF-Padova), Simon Ringqvist (SU), Lucio Mayer (Center for Theoretical Physics and Cosmology, Institute for Computational Science, University of Zurich, Schweiz [CTAC]), Gayathri Viswanath (SU), Vito Squicciarini (INAF-Padova, Department of Physics and Astronomy “Galileo Galilei”, University of Padova, Italien), Michael R. Meyer (Department of Astronomy, University of Michigan, USA), Matthias Samland (SU and MPIA), Simon Petrus (IPAG), Ravit Helled (CTAC), Matthew A. Kenworthy (Leiden Observatory, Leiden University, Nederlandene), Sascha P. Quanz (ETH Zurich, Institute for Particle Physics and Astrophysics, Schweiz [ETH Zurich]), Beth Biller (Scottish Universities Physics Alliance, Institute for Astronomy, Royal Observatory, University of Edinburgh, UK), Thomas Henning (MPIA), Dino Mesa (INAF-Padova), Natalia Engler (ETH Zurich), Joseph C. Carson (College of Charleston, Department of Physics & Astronomy, USA).

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

 

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT
• Mere om ESOs Extremely Large Telescope
• For journalister: abonner på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskere: Har du en god historie? Så lad os høre om den

Kontakter

Markus Janson
Department of Astronomy, Stockholm University
Stockholm, Sweden
Tel: +46 8-553 785 48
E-mail: markus.janson@astro.su.se

Gayathri Viswanath
Department of Astronomy, Stockholm University
Stockholm, Sweden
E-mail: gayathri.viswanath@astro.su.se

Matthias Samland
Max Planck Institute for Astronomy
Heidelberg, Germany
E-mail: samland@mpia.de

Gaël Chauvin
Unidad Mixta Internacional Franco-Chilena de Astronomía, Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, and Institute of Planetology and Astrophysics of Grenoble
Santiago/Grenoble, Chile/France
E-mail: gael.chauvin@univ-grenoble-alpes.fr

Raffaele Gratton
INAF Osservatorio Astronomico di Padova
Padova, Italy
Tel: +39 049 8293442
E-mail: raffaele.gratton@inaf.it

Sascha Quanz
ETH Zurich, Institute for Particle Physics and Astrophysics
Zurich, Switzerland
Tel: +39 049 8293442
E-mail: sascha.quanz@phys.ethz.ch

Beth Biller
Scottish Universities Physics Alliance, Institute for Astronomy, Royal Observatory, University of Edinburgh
Edinburgh, UK
E-mail: bb@roe.ac.uk

Matthew Kenworthy
Leiden Observatory, Leiden University
Leiden, Netherlands
Tel: +31 64 172 0331
E-mail: kenworthy@strw.leidenuniv.nl

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2118 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.