eso1916da — Pressemeddelelse

En himmelsk saltkringle

To babystjernetvillinger vokser sig store inde i et hvirvlende rum af støv og gas

4. oktober 2019

I et nyt højopløsningsbillede fra ALMA har en gruppe astronomer indfanget to skiver, hvori to unge stjerner vokser op, fodret af et indviklet netværk af striber og strømme af gas og støv. Det ligner lidt en saltkringle, blandt andet på grund af den farve, som kunstigt er lagt i billedet. Det giver os ny viden om de tidligste faser af stjernernes liv, og det fortæller astronomerne noget om de forhold, som hersker, når dobbeltstjerner fødes.

 

De to babystjerner befinder sig i systemet [BHB2007] 11 - det er det yngste område i en lille stjernehob i den mørke tåge Barnard 59, og det er en del af de skyer af interstellart støv, som tilsammen kaldes Pibetågen - på engelsk Pipe nebula. Tidligere observationer af dette dobbeltstjernesystem har vist den ydre struktur. Nu kan vi se den indre struktur for objektet takket være  den høje opløsningsevne, som  Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) kan levere, og takket være også et internationalt forskerhold under ledelse af astronomer fra  Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics (MPE) i Tyskland.

"Vi kan se to kompakte kilder, som vi tolker som en skive omkring de to unge stjerner," forklarer Felipe Alves fra MPE, som har ledet arbejdet. En skive er en ring af støv og gas, som omgiver en ung stjerne. Stjernen vokser ved at hente stof fra ringen. "Hver af disse skiver har en udstrækning som asteroidebæltet i Solsystemet, og afstanden imellem dem er 28 gange større end afstanden imellem Jorden og Solen," bemærker Alves.

De to skiver omkring stjernerne er så igen omgivet af en større skive, som i alt vejer omkring 80 gange mere end planeten Jupiter, og i den skive er der en mængde støvbånd, som fordeler sig i spiralmønstre - det, der danner 'saltkringlen'. "Det her er rigtig vigtigt," understreger Paola Caselli, som er administrerende direktør for MPEs Centre of Astrochemical Studies, og medforfatter til artiklen. "Endelig er det lykkedes at vise hvor komplekst det ser ud omkring en dobbeltstjerne, hvor de forskellige strømme af støv forbinder stjernerne med deres omgivende skive, som de dannes af. Det sætter nogle vigtige grænser til de modeller, vi for tiden har for stjernedannelse."

Babystjernerne får deres stof fra den større skive i to trin. I det første trin overføres stof til de to mindre skiver, som kredser om selve stjernerne i nogle smukke hvirvler, og det er det, som det nye ALMA-billede viser. Desuden viser dataanalysen, at den lettere men lysere skive om den stjerne, som er nederst i billedet, henter mere stof ind. I næste trin får hver af stjernerne så mere masse fra de skiver, som direkte omgiver dem. "Vi forventer, at det er denne totrins opsamlingsproces, som driver hele dynamikken i det binære system i det forløb, hvor stjernerne vokser," tilføjer Alves. "Overensstemmelsen imellem disse observationer og vore teorier er allerede meget lovende, men det bliver nødvendigt at studere flere sæt dobbeltstjerner i detaljer for at forstå, hvordan flerdobbelte stjerner opstår."

Mere information

 

Forskningsresultaterne her blev offentliggjort i tidsskriftet Science den 3. oktober 2019.

Forskerholdet består af  F. O. Alves (Center for Astrochemical Studies, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland), P. Caselli (Center for Astrochemical Studies, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Tyskland), J. M. Girart (Institut de Ciències de l’Espai, Consejo Superior de Investigaciones Científicas, Spanien and Institut d’Estudis Espacials de Catalunya, Spanien), D. Segura-Cox (Center for Astrochemical Studies, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland), G. A. P. Franco (Departamento de Física, Instituto de Ciências Exatas, Universidade Federal de Minas Gerais, Brasilien), A. Schmiedeke (Center for Astrochemical Studies, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland) and B. Zhao (Center for Astrochemical Studies, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland).

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

 ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

 

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Felipe Alves
Center for Astrochemical Studies — Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000 3897
Email: falves@mpe.mpg.de

Mariya Lyubenova
ESO Head of Media Relations
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6188
Email: pio@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1916 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1916da
Navn:Barnard 59, [BHB2007] 11, Pipe Nebula
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array
Science data:2019Sci...366...90A

Billeder

En himmelsk saltkringle
En himmelsk saltkringle
Pibetågens mundstykke
Pibetågens mundstykke
Barnard 59, en mørk tåge i stjernebilledet Ophiuchus
Barnard 59, en mørk tåge i stjernebilledet Ophiuchus

Videoer

En himmelsk saltkringle
En himmelsk saltkringle
Animation af to diske, som kredser om hinanden, og samler støv og gas
Animation af to diske, som kredser om hinanden, og samler støv og gas

Se også...