Pressemeddelelse

La Silla-observatoriet fylder 50 år

ESOs første observatorium fejrer et halvt århundrede med astronomisk frontlinieforskning

29. marts 2019

Siden starten i 1969 har ESOs La Silla-observatorium været i astronomiens frontlinie. Besætningen med de fineste instrumenter har gjort det muligt for astronomerne at foretage grundliggende opdagelser og at bane vejen for fremtidige generationer af teleskoper. Selv efter 50 års observationer fortsætter ESO-teleskoperne på La Silla med at udvide grænserne for astronomien - der opdages fremmede verdener, og rummets hemmeligheder afsløres i åndeløst smukke detaljer.

Opbygningen af La Silla på toppen af det chilenske bjerg Cinchado-North i udkanten af Atacamaørkenen begyndte i 1965, tre år efter grundlæggelsen af ESO [1]. Stedet blev valgt på grundlag af tilgængelighed, tørt klima og ideelle observationsbetingelser - de perfekte sted at bygge et førende observatorium.

Observationerne begyndte med de forholdsvis små ESO 1-m og ESO 1,52-m teleskoper. Antallet og mangfoldigheden af teleskoper på La Silla er vokset i takt med, at observatoriet er blevet ældre. Nu er der 13 operative teleskoper, og det er ikke blot ESOs, men også fra lande, universiteter og samarbejdspartnere over hele Verden. Iblandt teleskoperne er TRAPPIST–South, Rapid Eye Mount telescope (REM) og TAROT-teleskopet, som jagter gammastråleudbrud.

Selv 50 år efter starten er La Silla stadig et af ESOs holdepunkter i astronomiens fremmeste linie, og herfra strømmer der data til mere end to hundrede forskningsartikler hvert år. Selvom ESOs flagskib nu er Very Large Telescope (VLT) på Paranal, driver ESO stadig to af Verdens mest produktive teleskoper i 4-meter klassen på La Silla. ESOs første større teleskop, ESO 3.6-metre, bruges af Verdens fineste exoplanetjæger; instrumentet High Accuracy Radial velocity Planet Searcher (HARPS). Det er en spektrograf med en helt enestående præcision, og med den er der opdaget dusinvis af fjerne verdener.

Det andet ESO-teleskop, som stadig er i funktion på La Silla - 3,58 meter New Technology Telescope (NTT) banede vejen for nye former for teleskopdesign, og det var det første teleskop i Verden til at have et computerstyret hovedspejl. Denne dengang helt nye teknologi, som kaldes aktiv optik, blev udviklet af ESO, og den anvendes ved de fleste af Verdens store teleskoper. Det teleskop var med til at bane vejen teknologisk for VLT, og det har været anvendt til en større vifte af videnskabelige opdagelser.

Begge teleskoper bliver løbende opgraderede, så de stadig er med i astronomiens frontlinie. NNT får snart monteret det nyskabende instrument SoXS. Det er en spektrograf, som skal følge op på kortvarige og korttidsvariable astronomiske hændelser opdaget ved oversigtsprojekterne. ESO 3,6 m teleskopet får monteret NIRPS, som er et infrarødfølsomt instrument beregnet til jagten på exoplaneter, og som kommer til at komplettere de allerede imponerende muligheder, som HARPS har. De nytilkomne instrumenter vil sammen med nytilkomne teleskoper som for eksempel ExTrA og BlackGEM sikre, at La Silla-observatoriet også i fremtiden er et af de bedste steder at dyrke avanceret astronomi.

Mange af ESOs top-ti opdagelser blev gjort med teleskoper på La Silla. Nogle af højdepunkterne iblandt den store mængde videnskabelige forskningsresultater, som i tidens løb er kommet fra La Silla er: opdagelsen af, at Universets udvidelse accelererer - noget, som gav Nobelprisen i fysik for 2011; opdagelsen af en planet ved Jordens nærmeste nabostjerne; observationer af det første sete lys fra en kilde til tyngdekraftsbølger; bestemmelsen af de mest nøjagtige afstande til nabogalakserne indtil nu i det chilensk-ledede projekt Araucaria project og opdagelsen af syv små planeter i kredsløb om den ultrakolde dværgstjerner TRAPPIST-1.

Der var to særlige astronomiske begivenheder, som brød rutinearbejdet på La Silla, og fangede opmærksomheden for stedets armada af teleskoper i ugevis: eksplosionen af supernova SN 1987A, som blev opdaget fra det nærliggende amerikanske Las Campanas-observatorium, og sammenstødet imellem kometen Shoemaker-Levy 9 og Jupiter. Især den sidstnævnte hændelse ændrede dagligdagen på La Silla, med 10 teleskoper, som fulgte Jupiter og live pressemøder i Garching og i Santiago, hvor de seneste observationer af disse voldsomme kollisioner blev delt med medierne.

Ud over en række astronomiske gennembrud har La Silla spillet en meget vigtig rolle for astronomiens udvikling i Chile, og chilenske astronomer bruger rutinemæssigt teleskoperne på La Silla i deres forskning. Driften og den kontinuerlige udvikling af ESOs anlæg, blandt andet på La Silla, har også givet gode muligheder for chilenske industriforetagender, ingeniører og forskere. Teleskoperne på La Silla har været brugt ved træning og uddannelse af både europæiske og chilenske astronomer. Et eksempel på det er ESO-NEON Observing Schools, som regelmæssigt afholdes på La Silla.

Danmark har været medlem i ESO i over 50 år, siden 1967. På La Silla-observatoriet står to danske teleskoper. Det ene, et 50 cm spejlteleskop er sammen med sin tvilling, ESO 50 cm teleskopet, bygget på Brorfeldeobservatoriet på Sjælland. Det blev taget i brug i 1971 som det andet nationale teleskop på bjerget, og begge de to små teleskoper er nu taget ud af brug. Det andet danske teleskop, med en spejldiameter på 1,54 m blev taget i brug i 1979. Det har været brugt til flere epokegørende opdagelser, og det anvendes stadig.

Der har også været problemer på La Silla ud over de mange successer. Godt nok er der næsten perfekte observationsforhold på bjerget, men der er også tektonisk aktivitet. Endnu har det ikke givet de større problemer med jordskælvene, som jævnligt opleves på La Silla, selvom epicenteret for større jordskælv har været tæt på stedet. Observatoriet har i de senere år haft en anden trussel: den førhen så mørke himmel over La Silla trues i stigende grad af lyeforureningen fra den nærtliggende Pan-American Highway.

I halvtredsåret for vores velanskrevne observatorium kommer vi til ikke blot at fremme den professionelle astronomi. Også amatørastronomien og formidlingen generelt af astronomien er med: I år den 2. juli vil en total solformørkelse være synlig fra La Silla. Månen kommer til at dække for solskiven, så dagen bliver til nat i en bane med en bredde på 150 kilometer ind over det nordlige Chile, og hundredevis af gæster kommer til på observatoriet at opleve ikke blot denne sjældne og spektakulære astronomiske begivenhed, men får også indblik de den astronomiske arv, som varetages på La Silla; ESOs første observatorium

Noter

[1] “La Silla” — På spansk "Saddelen" — er det navn, som de lokale kulsviere gav bjergtoppen Cinchado-North, fordi toppen netop var saddelformet indtil ESOs første observatorium blev grundlagt der.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Kontakter

Calum Turner
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1906 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Usage of ESO Images, Videos, Web texts and Music
Are you a journalist? Subscribe to the ESO Media Newsletter in your language.