Pressemeddelelse

Danser med Døden

ESOs R Aquarii-uge fortsætter, nu med de skarpeste billeder af R Aquarii nogensinde

12. december 2018

Aldrig før har astronomerne set den binære stjerne R Aquarii så tydeligt, som for nyligt under test af et nyt subsystem til planetjægerinstrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope. Selv Hubble Rumteleskopet kan ikke være med.

Det spektakulære billede, som er det andet her i løbet af ESOs R Aquarii-uge, viser klare detaljer omkring dette stjernepar, som tilsammen udgør den binære stjerne R Aquarii. De fleste binære stjerner holder sammen i en yndefuld vals, styret af tyngdekræfterne, men forholdet imellem de to stjerner i R Aquarii er på ingen måde idyllisk. På trods af, at den er meget mindre, er den mindste af de to stjerner i dobbeltstjerneparret i færd med at flå stof væk fra dens døende ledsager; en rød kæmpestjerne.

Efter års observationer er den usædvanlige historie om dette binære stjernepar afdækket. De to stjerner kan ses i midten af billedet. Den største af de to; den røde kæmpe er af en stjernetype, som kaldes Mira variabel. I slutningen af deres livsforløb begynder disse stjerner at pulsere. De bliver 1000 gange klarere end Solen i takt med at deres ydre områder udvider sig og slynges ud i det interstellare tomrum.

Den store stjernes krampetrækninger i døden er i sig selv dramatiske, men indflydelsen fra den ledsagende  hvide dværg, gør det ikke spor bedre. Selvom den er mindre, tættere og meget varmere end den røde kæmpe, så flår den stof fra de ydre lag af den større ledsager. På billedet ses disse strømme af stjernestof, som slynges langt ud fra den døende kæmpe R Aquarii.

Fra tid til anden er der samlet nok materiale på overfladen af den hvide dværg til, at der udløses en  thermonuklear nova eksplosion. Det er et voldsomt forløb, hvor der kastes enorme mængder stof ud i rummet. Resterne af tidligere novaer kan ses i den tynde gaståge, som stråler omkring R Aquarii på billedet.

R Aquarii befinder sig blot 650 lysår fra Jorden - i astronomisk forstand er det en af vore nære naboer - og det er en af de symbiotiske binære stjerner, som er tættest på Jorden. I flere årtier har astronomerne interesseret sig særligt for denne spændende binære stjerne. Det har været en perfekt måde at teste nye instrumenter på, at forsøge at få de tusindvis af detaljer i R Aquarii med. Ligeså med Zurich IMaging POLarimeter (ZIMPOL), som er en del af planetjægerinstrumentet SPHERE. Resultaterne blev bedre end dem, vi kan hente fra rumobservatorierne - billedet her er eksempelvis skarpere end observationer med NASA/ESA Hubble Space Telescope.

Det har taget år med forstudier at udvikle og bygge SPHERE, med det formål at fokusere på et af de mest udfordrende og spændende områder indenfor astronomien; nemlig eftersøgningen efter exoplaneter. Med det nyeste nye indenfor adaptive optik og specialiserede instrumenter som for eksempel ZIMPOL, kan SPHERE klare den yderst krævende opgave det er, at fotografere exoplaneter direkte. Men SPHEREs muligheder er ikke begrænsede til at lede efter sky exoplaneter. Instrumentet kan også bruges til at studere en vifte af andre astronomiske kilder - som det for eksempel ses med dette flotte billede af R Aquarii og dens mærkværdigheder.

Mere information

Resultaterne her er offentliggjort i en artikel med titlen “SPHERE / ZIMPOL observations of the symbiotic system R Aqr. I. Imaging of the stellar binary and the innermost jet clouds” af H.M. Schmid et. al. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet ledes af H. M. Schmid (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), A. Bazzon (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), J. Milli (European Southern Observatory), R. Roelfsema (NOVA Optical Infrared Instrumentation Group at ASTRON, Nederlandene), N. Engler (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz) , D. Mouillet (Université Grenoble Alpes and CNRS, Frankrig), E. Lagadec (Université Côte d’Azur, Frankrig), E. Sissa (INAF and Dipartimento di Fisica e Astronomia “G. Galilei” Universitá di Padova, Italien), J.-F. Sauvage (Aix Marseille Univ, Frankrig), C. Ginski (Leiden Observatory and Anton Pannekoek Astronomical Institute, Nederlandene), A. Baruffolo (INAF), J.L. Beuzit (Université Grenoble Alpes and CNRS, Frankrig), A. Boccaletti (LESIA, Observatoire de Paris, Frankrig), A. J. Bohn (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), R. Claudi (INAF, Italien), A. Costille (Aix Marseille Univ, Frankrig), S. Desidera (INAF, Italien), K. Dohlen (Aix Marseille Univ, Frankrig), C. Dominik (Anton Pannekoek Astronomical Institute, Nederlandene), M. Feldt (Max-Planck-Institut für Astronomie, Tyskland), T. Fusco (ONERA, Frankrig), D. Gisler (Kiepenheuer-Institut für Sonnenphysik, Tyskland), J.H. Girard (European Southern Observatory), R. Gratton (INAF, Italien), T. Henning (Max-Planck-Institut für Astronomie, Tyskland), N. Hubin (European Southern Observatory), F. Joos (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), M. Kasper (European Southern Observatory), M. Langlois (Centre de Recherche Astrophysique de Lyon and Aix Marseille Univ, Frankrig), A. Pavlov (Max-Planck-Institut für Astronomie, Tyskland), J. Pragt (NOVA Optical Infrared Instrumentation Group at ASTRON, Nederlandene), P. Puget (Université Grenoble Alpes, Frankrig), S.P. Quanz (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), B. Salasnich (INAF, Italien), R. Siebenmorgen (European Southern Observatory), M. Stute (Simcorp GmbH, Tyskland), M. Suarez (European Southern Observatory), J. Szulagyi (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), C. Thalmann (ETH Zurich, Institute for Astronomy, Schweiz), M. Turatto (INAF, Italien), S. Udry (Geneva Observatory, Schweiz), A. Vigan (Aix Marseille Univ, Frankrig), and F. Wildi (Geneva Observatory, Schweiz).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Forskningsartiklen

Fotos af VLT

Kontakter

Calum Turner
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1840 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.