Pressemeddelelse
First Light for SPECULOOS
5. december 2018
Fire nye teleskoper skal søge efter beboelige planeter ved nære meget kolde stjerner. Nu igang tæt ved ESOs Paranalobservatorium
Det nye SPECULOOS projekt er i gang på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile. De første observationer er foretaget i dette nye ESO-projekt, hvor formålet er at finde planeter på størrelse med Jorden ved nære kolde stjerner og brune dværge.
SPECULOOS Southern Observatory (SSO) er nu godt i gang ved Paranal Observatory, og der er optaget de første billeder til kalibrering og justering - det, som kaldes 'first lighr' i astronomernes verden. Efter denne indkøringsfase starter de nye planetjægere for alvor i januar 2019.
SSO er kernen i et nyt planetjægerprojekt, som kaldes Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars (SPECULOOS) [1], og observatoriet består af fire teleskoper hver med hovedspejle på 1m i diameter. Teleskoperne har fået navne efter Jupiters fire store Galileiske Måner Io, Europa, Ganymede and Callisto. På Paranalområdet er der ideelle observationsforhold, og det er også her, ESOs flagskib Very Large Telescope (VLT) befinder sig. På Paranal er der næsten perfekte forhold for astronomi; der er mørkt, og der er et stabilt tørt klima.
Teleskoperne har en overvældende opgave: SPECULOOS skal søge efter planeter af størrelse som Jorden, hvor der kan være mulighed for liv. De bliver eftersøgt i kredsløb om ultrakolde stjerner eller brune dværgstjerner, hvor der ikke tidligere har været søgt ret meget efter exoplaneter. Der er kun fundet nogle få af denne slags, og endnu færre befinder sig indenfor stjernernes beboelige zone. Disse svagtlysende stjerner er besværlige at observere, men det vrimler med dem; de udgør omkring 15% af stjernerne i vores nabola. SPECULOOS er designet til at udforske 1000 af disse stjerner, og i blandt dem de nærmeste, de klareste og de mindste på jagten efter beboelige planeter på størrelse med Jorden.
“SPECULOOS giver os en hidtil uset mulighed for at finde jordlignende planeter, som formørker nogle af vore mindste og koldeste nabostjerner," forklarer Michaël Gillon fra University of Liège. Han er principal investigator ved SPECULOOS-projektet. "Det her er en eneståend mulighed for at afsløre hemmelighederne ved disse nære verdener."
SPECULOOS søger efter exoplaneter med transitmetoden [2], ligesom prototypeteleskopet TRAPPIST-South på ESOs La Sillaobservatorium. Det teleskop har været i drift siden 2011, og det er med det, at det berømte planetsystem omkring stjernen TRAPPIST-1 blev opdaget. Når en planet passerer foran sin stjerne, blokerer den for noget af stjernens lys, og skaber derved en lille formørkelse. Det forårsager en lille, men målbar formindskelse af stjernes lysstyrke. De exoplaneter, som har små værtsstjerner blokerer for forholdsvis mere lys ved sådan en transit, og det gør den slags formørkelser lettere at opdage end ved større stjerner.
Indtil nu er det kun en lille del af de exoplaneter, som er opdaget med denne metode, som har haft størrelse som Jorden eller mindre. De udvalgte små stjerner i kombination med teleskopernes store følsomhed vil gøre det muligt at finde jordlignende exoplaneter i transit indenfor den beboelige zone. De fundne exoplaneter vil så være fine at studere nærmere med større teleskoper på Jorden eller i rummet.
"Teleskoperne er udstyret med kameraer, som er højfølsomme i det nær-infrarøde område," forklarer Laetitia Delrez fra Cavendish Laboratory, Cambridge, og som er tilknyttet forskerholdet. "Den type stråling er lidt udenfor, hvad de menneskelige øje kan se, men det er der, de svage stjerner, som vi vil observere med SPECULOOS stråler kraftigst."
Teleskoperne og deres livligt bemalede ophæng er bygget af det tyske firma ASTELCO, og de sidder under kupler, som er fra det italienske firma Gambato. Projektet bliver understøttet med de to 60cm TRAPPIST-teleskoper. Det ene står på La Sillaobservatoriet og det andet i Marokko.[3] Med tiden kommer også flere teleskoper med i projektet: SPECULOOS Northern Observatory og SAINT-Ex er under konstruktion på Tenerife og ved San Pedro Mártir i Mexico.
Potentielt er der også mulighed for et spændende fremtidigt samarbejde med ESOs kommende flagskibsteleskop Extremely Large Telescope (ELT), som for tiden er under opbygning på Cerro Armazones. ELT kan observere de exoplaneter, som opdages med SPECULOOS i større detalje end det er muligt nu, og måske kan det nye kæmpeteleskop endda analysere planetatmosfærerne.
"Med de her nye teleskoper kan vi undersøge nære jordlignende exoplaneter i større detalje end vi havde kunnet drømme om for bare ti år siden," slutter Gillon. "Det er ekstremt spændende tider lige nu for exoplanetstudierne."
Noter
[1] Speculoos, eller speculaas, er en lækker kiksetype, som traditionelt bages i Belgien og i andre lande op til Saint Nicholas's day den 6. december. Navnet for teleskoperne hentyder til, at projektet har Belgiske aner. TRAPPIST er også en Belgisk hentydning - nemlig til de berømte Trappistøl, som fortrinsvis brygges i Belgien.
[2] Transitmetoden er en af mange måder, som man kan finde exoplaneter på. Flere andre instrumenter bruger målinger af en stjernes hastighed; radialhastighedsmetoden til at finde exoplaneter. Det drejer sig for eksempel om ESOs planetjæger HARPS på La Sillaobservatoriet.
[3] Projektet er desuden finansieret fra European Research Council under the European Union's Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013)/ ERC grant agreement number 336480.
Mere information
ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. Australien er med som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".
The SPECULOOS Southern Observatory (SSO) er et projekt ledet fra University of Liège (Belgien), the Cavendish Laboratory, Cambridge (UK) og King Abdulaziz University (Saudi Arabia), ledet af Michaël Gillon, research scientist og leder af forskningsgruppen EXOplanets in Transit: Identification and Characterization (EXOTIC) ved Department of Astrophysics, Geophysics and Oceanography (AGO) ved University of Liège. SSO har også forskere fra universiteterne i Bern, Birmingham, og Warwick. ESO støtter SSO er vært for faciliteten ved Paranal Observatory i Chiles Atacamaørken.
Links
Kontakter
Michaël Gillon
SPECULOOS Principal Investigator
University of Liège, Belgium
Tel: +32 4366 9743
Mobil: +32 473 346 402
E-mail: michael.gillon@uliege.be
Didier Queloz
SPECULOOS co-Principal Investigator, University of Cambridge
UK
Tel: +44 7746 010890
E-mail: dq212@cam.ac.uk
Calum Turner
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: pio@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
