Pressemeddelelse

Støv og Stjerner i Carinatågen

VISTA ser ind i en af de største tåger i Mælkevejen i infrarødt lys

29. august 2018

Carinatågen er et af de største og klareste himmelobjekter, og ESOs VISTA-teleskop på Paranalobservatoriet i Chile har netop optaget et smukt billede af den. Observationer i infrarødt lys gør det muligt for VISTA at kigge ind igennem de varme gasser og det mørke støv, som ellers indhyller tågen for os, og vi ser nu myriader af stjerner; både nyfødte og nogle i de sidste dødskramper.

Omkring 7 500 lysår borte, i stjernebilledet Carina, finder vi en tåge hvori der dannes og dør stjerner side om side. Al den dramatik har givet Carinatågen dens form og indhold. Det er en sky af tyndt spredt interstellart støv og gas, som hele tiden udvikler og ændrer sig.

De tunge stjerner i det indre af denne kosmiske boble udsender kraftig stråling, som får den omgivende gas til at lyse op. Omvendt er der andre dele af tågen med mørke søjler af støv, som omgiver nyfødte stjerner. Imellem støvet og stjernerne i Carinatågen raser der en evig kamp, og i den sidste ende vinder de nydannede stjerner - de udsender stråling af høj energi, og de udspyr stjernevinde, som med tiden får de støvfyldte stjerners barnekamre, hvori de er dannet til at fordampe og spredes.

Carinatågen spreder sig over 300 lysår, og det er et af de største områder i Mælkevejen med stjernedannelse. Man kan let se tågen med det blotte øje, hvis himlen er klar og mørk. Uheldigvis for de af os, som bor nordligt, så befinder tågen sig 60° under himlens ækvator, så den kan kun ses fra Jordens sydlige halvkugle.

Indenfor denne spændende tåge tager Eta Carinae prisen som det mærkeligste stjernesystem. Denne stjernekæmpe, som er en særlig slags enorm dobbeltstjerne, er den mest energirige stjerne i området, og i 1830'erne var den et af de klareste objekter på himlen. Siden af dens lysstyrke dæmpet dramatisk, og den nærmer sig slutningen på sin levetid, men stadig er det en af de tungeste og mest lysstærke systemer i Mælkevejen.

På billedet ser man Eta Carinae som en del af den klare lysklat lige over spidsen af den 'V'-figur, som støvskyerne danner. Lige til højre for Eta Carinae findes den ret så lille Keyhole Nebula - en lille tæt sky af kolde molekyler og gas inde i Carinatågen af form som et nøglehul ind i himlen. I den tåger findes adskillige tunge stjerner, hvis udseende også har ændret sig kraftigt i løbet af de seneste århundreder.

Carinatågen blev opdaget fra Cape of Good Hope af Nicolas Louis de Lacaille i 1750'erne, og der er taget enormt mange billeder af den siden. Men VISTA — the Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy — tilføjer hidtil usete detaljer over et stort område. Med det teleskops infrarøde 'briller' ser vi samlinger af unge stjerner, som gemmer sig inde i støvet, som snor sig igennem Carinatågens indre. I 2014 blev VISTA brugt til at stedbestemme næsten fem millioner infrarøde lyskilder inde i tågen, så man virkelig fik en klar fornemmelse af hvor omfattende stjernedannelsen er i området. VISTA er Verdens største infrarøde teleskop, som er bestemt til oversigtsoptagelser, og dets store spejl, store synsfelt og yderst følsomme detektorer gør det muligt for astronomerne [1] at vise os et helt nyt kig på et udsnit af Sydhimlen.

Noter

[1]Forfatteren til observationsansøgningen her (Principal Investigator, PI) var Jim Emerson (School of Physics & Astronomy, Queen Mary University of London, UK). Han samarbejdede med  Simon Hodgkin og Mike Irwin (Cambridge Astronomical Survey Unit, Cambridge University, UK). Datareduktionerne blev udført af Mike Irwin og Jim Lewis (Cambridge Astronomical Survey Unit, Cambridge University, UK).

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Mere information om VISTA
• Billeder af VISTA
• Andre ESO-billeder af Carinatågen

Kontakter

Jim Emerson
School of Physics & Astronomy, Queen Mary University of London
London, UK
E-mail: j.p.emerson@qmul.ac.uk

Calum Turner
Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1828 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.