Pressemeddelelse

MASCARA i Chile gør store øjne

Ny exoplanetjæger har 'first light' på ESOs La Sillaobservatorium

19. juli 2017

Så har MASCARA-stationen på ESOs La Sillaobservatorium i Chile haft 'first light'. Forkortelsen står for Multi-site All-Sky CAmeRA. Det nye anlæg søger efter exoplaneter, som passerer ind foran deres klare stjerner, og med observationerne vil der blive opbygget et katalog over kandidater, som fremtidige projekter kan studere nærmere.

I juni 2016 traf ESO en aftale med Universitetet i Leiden om, at der skulle placeres en MASCARA station på ESOs La Silla Observatory i Chile, for at kunne udnytte de fine observationsmuligheder på den sydlige himmelhalvkugle. Nu er der gennemført de første testobservationer med den nye station.

MASCARA-stationen i Chile er den anden, som er i drift. Den første station befinder sig på den nordlige halvkugle, på Roque de los Muchachos Observatoriet, på øen La Palma i den kanariske øgruppe. Hver af stationerne omfatter et batteri af kameraer i et temperaturstyret skur, og herfra kan næsten hele den lokale halvdel af himlen overvåges [1].

"Der er brug for stationer på både den nordlige og den sydlige halvkugle, så vi kan overvåge hele himlen," fortæller Ignas Snellen fra Universitetet i Leiden - projektleder for MASCARA. "Nu, hvor vi har den anden station på plads på La Silla, kan vi følge næsten alle de klare stjerner på hele himlen."

MASCARA er bygget på Universitetet i Leiden i Nederlandene for at finde exoplaneter. Det er en meget kompakt og billig konstruktion, og den ser ikke ud af meget, men den er innovativ, fleksibel og yderst pålidelig. Enheden består af fem digitalkameraer, som er hyldevarer. Den tager gentagne optagelser af lysstyrken for tusinder af stjerner, og med særligt software kan den søge efter de meget små svækkelser af stjernelyset, som skyldes, at en planet passerer foran stjernen set her fra Jorden.

Denne metode til at finde exoplaneter kaldes transitfotometri. Exoplanetens størrelse og bane kan direkte bestemmes ved denne metode, og ved meget klare stjerner kan exoplanetens atmosfære også undersøges ved opfølgende observationer med store teleskoper som for eksempel as ESOs Very Large Telescope.

Hovedformålet med MASCARA er at finde exoplaneter ved himlens klareste stjerner, og det er noget, som ellers ikke bliver gjort i øjeblikket hverken i jord- eller rumbaserede undersøgelser. Målene for MASCARA er hovedsagelig “hot Jupiters”. Det er store kloder, som fysisk ligner Jupiter, men som kredser meget tæt omkring deres moderstjerne. Det gør, at de har høje overfladetemperaturer, og at deres baneomløb kun varer nogle få timer. Der er opdaget dusinvis af "hot Jupiters" ved hjælp af en anden metode, hvor stjernens radialhastighed måles. Det er relative let, fordi de tunge og nære exoplaneter af denne type påvirker stjernen kraftigt via deres tyngdekraft.

"Endnu kan vi ikke lære ret meget om de exoplaneter, som vi finder med radialhastighedsmetoden, for det kræver betragteligt bedre teknikker for at kunne adskille lyset fra disse kolde, gamle planeter fra deres moderstjerner," slutter Snellen. "Til sammenligning kan vi lære rigtig meget om de planeter, som passerer deres stjerne i transit."

MASCARA kan også opdage super-Jordkloder og exoplaneter af størrelse som Neptun. Det forventes, at projektet kan levere et katalog over de klareste og nærmeste stjerner, hvor man i fremtiden skal se nøjere efter for at kunne registrere detaljer i exoplaneternes atmosfærer.

Noter

[1] MASCARA kan se stjerner ned til størrelsesklasse 8,4 - og det er ti gange svagere end man kan se med det blotte øje en klar og mørk nat. En følge af konstruktionen er, at MASCARA er mindre følsom overfor vejrforholdene end andre observationsinstrumenter, så man kan foretage observationer også når himlen er delvist skyet. Det forøger naturligvis observationstiden.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Læs mere om MASCARA på ESOs website
• MASCARA website ved Leiden University
• Aftale om placering af MASCARA station på La Silla
• Videnskabelig artikel om MASCARAs design og målsætning

Kontakter

Ignas Snellen
Leiden Observatory
Postbus 9513, 2300 RA Leiden, The Netherlands
E-mail: snellen@strw.leidenuniv.nl

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1722 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.