Pressemeddelelse

En galakse med kant

1. marts 2017

Den farvestrålende stribe af stjerner, gasarter og støv her er i virkeligheden en spiralgalakse, som kaldes NGC 1055. Det er et enormt fyrværkerihjul, som er omkring 15% større end Mælkevejen, men denne galakse mangler tilsyneladende de velkendte spiralarme. Det er nu kun fordi, man ser den lige fra kanten. Der er dog alligevel noget særligt ved den: Det ser ud, som om galaksen har været i karambolage med en større nabogalakse, for den er noget forvredet i strukturen. Billedet er optaget med ESOs Very Large Telescope.

De mange spiralgalakser rundt omkring i Universet vender på alle mulige måder i forhold til Jorden. Nogle af den ses "fra oven", eller lige på - og et godt eksempel det sådan en, er NGC 1232, med den karakteristiske strømhvirvelfacon. Set oppefra (eller nedefra, for den sags skyld!) ser vi spiralarmene og den klare galaksekerne i stor detalje, men til gengæld er det så svært at gennemskue den tredimensionelle form.

Andre galakser, som for eksempel NGC 3521, ser vi skråt ind. Med dem kan vi begynde at ane deres sande form, men for helt af forstå den rigtige facon, skal vi se galakserne fra kanten som i dette tilfælde med NGC 1055.

Fra kanten kan vi se, hvordan stjernerne er fordelt rundt om i galaksen - både der, hvor der er områder med stjernedannelse og de ældre stjernepopulationer - og vi kan se, hvordan højdefordelingen er i den forholdsvis flade skive og i den stjernespækkede kerne. Også det stof, som strækker sig væk fra det meget klartlysende galaktiske plan, kan bedre ses med Universets mørke som baggrund.

En galakses skive kan også bedre studeres fra dette perspektiv. Et eksempel er den forvridning, som vi for eksempel ser her ved NGC 1055. Vi ser at stoffet i galaksens plan er vredet i bølger, og det er sandsynligvis resultatet af en vekselvirkning med nabogalaksen Messier 77 (eso0319) [1]. NGC 1055s skive er tydeligt vredet - især synligt i billedets højre side.

NGC 1055 befinder sig omkring 55 millioner lysår væk, i retning af stjernebilledet Cetus (Havuhyret). Billedet her er optaget med instrumentet FORS2, som er monteret på et af de fire store teleskoper på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Det er det af teleskoperne, som kaldes Unit 1 eller Antu. Optagelsen er en del af programmet Cosmic Gems, hvis formål er at producere interessante, mærkelige eller bare flotte billeder med ESOs teleskoper til brug i astronomiformidling og undervisning.

Noter

[1] Messier 77, også kendt som NGC 1068, har et meget klartlysende centralområde, hvis energi kommer fra et supertungt sort hul lige i centrum. Det er en af de nærmeste eksempler på det, som astronomerne kalder aktive galakser.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VLT
• Andre billeder optaget med FORS

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1707 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.