Pressemeddelelse

De første solobservationer med ALMA

17. januar 2017

Det forvredne indre af en solplet og andre detaljer på Solen, som ikke før har kunnet ses kan nu vises med teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile. De nye forskningsresultater er en vigtig tilføjelse til vores viden om den nærmeste stjerne og dens fysik. ALMAs antenner er specielt designede fra starten, så de ikke tager skade af at pege direkte imod Solen. Det er også første gang, at ESO er med som partner i et observationsprogram omkring Solen.

ALMAs modtagere er blevet finjusteret til også at kunne afbilde lys i millimeterbølgelængdeområdet, som det, der udsendes fra Solens kromosfære; det område, som ligger lige udenpå fotosfæren. Det er fra fotosfæren, det synlige sollys udsendes. Forskerholdet bag solkampagnen består af medlemmer fra Europa, Nordamerika og Østasien[1]. De nye billeder er optaget for at demonstrere ALMAs evne til at studere solaktivitet ved længere bølgelængder end dem, som typisk er tilængelige for solobservatorier rundt omkring på Jorden.

Astronomer har studeret Solen på mange måder, og har undersøgt både dens dynamiske gasoverflade og dens energirige atmosfære i århundreder. For at forstå processerne til bunds er det nødvendigt at studere Solen over hele det elektromagnetiske spektrum, inklusive den del, som ALMA kan observere: millimeter- og submillimeterbølgerne.

Solen er mange milliarder gange klarere end de svage himmelobjekter, som ALMA typisk observerer, men ALMAantennerne er specielt designede til at kunne observere detaljer på Solen med den teknik, som kaldes radiointerferometri, og desuden kan de tåle den intense varme, som dannes, når man fokuserer sollyset med en antenne[2]. Resultatet til nu er en serie billeder, som viser ALMAs enestående muligheder for at studere Solen. I denne uge offentliggøres data fra solkampagnen, til fri afbenyttelse for astronomer over hele Verden.

Forskerholdet har observeret en enorm enormous solplet ved bølgelængder på 1,25 millimeter og 3 millimeter, som er to af de båndområder, som ALMA kan håndtere. Billederne viser forskelle i temperaturer i dele af Solens kromosfære[3]. Opvarmningen og dynamikken her er et vigtigt forskningsområde, hvor ALMA i fremtiden kan yde sit bidrag.

Solpletterne er kortvarige fænomener, som optræder der, hvor Solens magnetfelt er meget kraftigt og koncentreret. I pletterne er temperaturerne lavere end i omgivelserne, og det er derfor, de ser mørkere ud.

Forskellene imellem de to billeder skyldes de forskellige bølgelængder, som observeres. Ved kortere bølglængder kan man se dybere ind i Solen, så 1,25 millimeterbillederne viser et kromosfærelag, som ligger dybere; tættere ved fotosfæren, end billedet optaget ved 3 millimeters bølglængde.

Det er første gang for ESO at være partner i et studium af Solen, den nærmeste stjerner. Ellers har man gjort sig store anstrengelser både nu og tidligere for at beskytte ESOs anlæg imod den kraftige solstråling. For fremtiden vil også solastronomer være med i kredsen af forskere omkring ESO.

Noter

[1] ALMA Solar Campaign holdet omfatter: Shin'ichiro Asayama, East Asia ALMA Support Center, Tokyo, Japan; Miroslav Barta, Astronomical Institute of the Czech Academy of Sciences, Ondrejov, Tjekkiet; Tim Bastian, National Radio Astronomy Observatory, USA; Roman Brajsa, Hvar Observatory, Faculty of Geodesy, University of Zagreb, Kroatien; Bin Chen, New Jersey Institute of Technology, USA; Bart De Pontieu, LMSAL, USA; Gregory Fleishman, New Jersey Institute of Technology, USA; Dale Gary, New Jersey Institute of Technology, USA; Antonio Hales, Joint ALMA Observatory, Chile; Akihiko Hirota, Joint ALMA Observatory, Chile; Hugh Hudson, School of Physics and Astronomy, University of Glasgow, UK; Richard Hills, Cavendish Laboratory, Cambridge, UK; Kazumasa Iwai, National Institute of Information and Communications Technology, Japan; Sujin Kim, Korea Astronomy and Space Science Institute, Daejeon, Syd Korea; Neil Philips, Joint ALMA Observatory, Chile; Tsuyoshi Sawada, Joint ALMA Observatory, Chile; Masumi Shimojo (interferometry lead), NAOJ, Tokyo, Japan; Giorgio Siringo, Joint ALMA Observatory, Chile; Ivica Skokic, Astronomical Institute of the Czech Academy of Sciences, Ondrejov, Tjekkiet; Sven Wedemeyer, Institute of Theoretical Astrophysics, University of Oslo, Norge; Stephen White (single dish lead), AFRL, USA; Pavel Yagoubov, ESO, Garching, Tyskland and Yihua Yan, NAO, Chinese Academy of Sciences, Beijing, Kina.

[2] Det er noget, som ESOs forskere har måttet lære på den hårde måde. Det svenske og ESOs Submillimeter teleskop SEST fik ild i sekundærspejletpå et tidspunkt, hvor teleskopet ved et uheld blev rettet imod Solen.

[3] ALMAantennerne har også produceret et billede af hele solskiven ved hjælp af en teknik, som kaldes fast-scanning, ved bølgelængden 1,25 millimeter. De enkelte ALMAantenner kan styres så hurtigt og præcist, at det er muligt at opbygge et billede af hele soloverfladet i løbet af blot nogle få minutter. På den slags billeder ser man temperaturfordelingen i kromosfæren over hele solskiven. Det er i lav opløsning, men det kan supplere de detaljerede interferometriske billeder, som bliver optaget i mindre, interessante områder.

Mere information

­ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

 

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

 

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

• Fotos af ALMA

Kontakter

Roman Brajsa
Hvar Observatory
University of Zagreb, Croatia
Tel: + 385 1 4639 318
Mobil: + 385 99 2619 825
E-mail: romanb@geof.hr

Ivica Skokic
Astronomical Institute of the Czech Academy of Sciences
Ondrejov, Czech Republic
Tel: + 420 323 620 133
Mobil: + 385 91 890 5815
E-mail: ivica.skokic@asu.cas.cz

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1703 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.