Pressemeddelelse

"First Light" for ALMAs bånd 5

Nye modtagere forbedrer ALMAs muligheder for at finde vand i Universet

21. december 2016

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile er startet med at observere i et nyt bølgelængdeområde af det elektromagnetiske spektrum. Det er muligt takket være nye modtagere, som er installeret ved teleskopanlæggets antenner. Det drejer sig om bølgelængder imellem 1,4 og 1,8 millimeter, og det er et område, hvor ALMA indtil nu ikke har kunnet måle på Universet. Med det nye udstyr kan astronomerne nu opfange de svage signaler fra vand i de nærmeste omgivelser i Universet

ALMA observerer radiobølger fra Universet i lavenergienden af det elektromagnetiske spektrum. Med de nyligt installerede modtagere i Bånd 5 har ALMA nu fået øjne, som kan se et helt nyt udsnit af radiospektret, og det giver spændende nye muligheder for observationer.

European ALMA Programme Scientist, Leonardo Testi, forklarer hvad det betyder: "De nye modtagere gør det meget lettere at opdage vand, som jo er en nødvendighed for liv som vi kender det, både i Solsystemet og i fjernere egne af vores egen og de fjerne galakser. Noget andet, som ALMA nu kan søge efter, er ioniseret kulstof i det tidlige Univers."

Det er den enestående placering af ALMA, 5000 meter over havet på den øde Chajnantorslette i Chile, som gør det muligt overhovedet at observere noget sådant.

Vand findes også i Jordens atmosfære, og derfor er det meget sværere at skelne den del, der kommer fra rummet, hvis man observerer fra observatorier hvor der ikke er så tørt, og hvor højden er mindre. Omvendt gør ALMAs store følsomhed og fine opløsningsevne det muligt at fange selv svage spor af vand i vores "lokalområde" i rummet[1].

Bånd 5 modtagerne er udviklet af Group for Advanced Receiver Development (GARD) ved Onsala Space Observatory, Chalmers University of Technology, Sverige. De er allerede blevet afprøvet med APEX-teleskopets SEPIA instrument. Resultaterne herfra var vigtigt, da der skulle udvælges kilder til de første afprøvninger med ALMA.

Det første sæt produktionsmodtagere blev bygget og leveret til ALMA i første halvdel af 2015 af et konsortium bestående af Netherlands Research School for Astronomy (NOVA) og GARD i samarbejde med National Radio Astronomy Observatory (NRAO). Oscillatorerne er leveret af NRAO. Modtagerne er nu installerede, og de er ved at være klar til brug for astronomerne.

Som en første afprøvning af modtagerne er der observeret en række mål; blandt andet de kolliderende galakser Arp 220, et område med intensiv stjernedannelse tæt ved Mælkevejens centrum og en støvfyldt rød superkæmpestjerne, som nærmer sig den supernovaeksplosion, som vil afslutte dens livsforløb[2].

Astronomer og teknikere har været samlet på Onsala Rymdobservatorium i en travl "Band 5 Busy Week" for at bearbejde de første data og kontrollere kvaliteten. Vært ved mødet var Nordic ARC node [3], og resultaterne er lagt ud til fri anvendelse for alverdens astronomer.

Medlem af forskerholdet Robert Laing fra ESO er optimistik med hensyn til de fremtidige muligheder for Bånd 5 observationer med ALMA: "Det er meget spændende at se disse første resultater fra ALMAs Bånd 5, hvor vi kun har brugt et mindre antal af antennerne. I fremtiden kommer vi til at bruge hele ALMAanlægget, og så får vi en større følsomhed og en højere opløsning. Det vil give os mulighed for at studere fordelingen af vand i detaljer i mange forskellige objekter; både nydannede og udviklede stjerner, det interstellare medium og områder tæt ved supertunge sorte huller."

Noter

[1] Et af de vigtigste spektrale fingeraftryk for vand ligger i dette område, ved en bølgelængde på 1,64 millimeter.

[2] Observationerne blev foretaget af ALMA Extension of Capabilities holdet i Chile.

[3] I ESOs Bånd 5 verifikationshold deltager: Elizabeth Humphreys, Tony Mroczkowski, Robert Laing, Katharina Immer, Hau-Yu (Baobab) Liu, Andy Biggs, Gianni Marconi and Leonardo Testi. Det hold, som har arbejdet med at bearbejde dataene består af: Tobia Carozzi, Simon Casey, Sabine König, Ana Lopez-Sepulcre, Matthias Maercker, Iván Martí-Vidal, Lydia Moser, Sebastien Muller, Anita Richards, Daniel Tafoya og Wouter Vlemmings.

Mere information

­ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af ALMA

Kontakter

Leonardo Testi
European ALMA Programme Scientist, ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6541
E-mail: ltesti@eso.org

Robert Laing
ESO ALMA Scientist
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6625
E-mail: rlaing@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1645 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.