Pressemeddelelse

En tur i ovnen

VLT Survey Teleskopet fanger galaksehoben i Fornax - Ovnen

13. april 2016

I stjernebilledet Den kemiske Ovn, Fornax er der en fantastisk galaksehob. I hoben findes galakser af alle mulige størrelser og faconer, og i nogen af dem gemmer der sig en hemmelighed.
Dette nye billede er optaget med ESOs VLT Survey Telescope på Paranalobservatoriet i Chile

Det ser ud til, at galakser er hyggedyr, som kan lide at samles i store grupper - det, vi kender som hobe (engelsk: clusters). Det er tyngdekraften, som holder hobene sammen, og den samlede tyngdekraft stammer dels fra de galakser, vi kan se, og dels fra de enorme mængder af det mørke stof, som omgiver dem. Hobene indeholder alt imellem 100 og 1000 galakser, og de kan strække sig fra 5 til 30 millioner lysår i diameter.

Galaksehobene findes ikke i pæne, veldefinerede faconer, så somme tider er det svært at afgøre, hvor de begynder, og hvor de slutter. Det er dog nogenlunde sikkert, at Fornaxhoben befinder sig omkring 65 millioner lysår borte fra Jorden, men hvad astronomerne er helt sikre på er, at der i den er næsten tres store galakser, og nogenlunde lige så mange mindre dværggalakser. Galaksehobe af denne slags er almindelige i Universet, og i dem ser man hvor virksom tyngdekraften er, til over store afstande at holde på de enkelte galakser med deres enorme masser samlet i et veldefineret område.

I midten af lige netop denne galakse, midt imellem de tre klare slørede klatter i venstre side er billedet, findes en særlig type; en galaktisk kannibal, som kaldes en type cD galakse. Denne her hedder NGC 1399, og den ligner de elliptiske galakser, men den er større, og den har en meget udbredt svagtlysende glorie omkring sig[1]. Det skyldes, at den har vokset sig stor ved at opsluge mindre galakser, som føler sig tiltrukket af den store i midten af hoben[2].

Faktisk ser det ud til, at sådan noget sker lige for øjnene af os - hvis man ser godt efter. Et hold astronomer har for nyligt afsløret, at der er en meget svagtlysende lysbro imellem NGC 1399 og den mindre galakse NGC 1387 til venstre for den. Holdet ledes af Enrichetta Iodice (INAF – Osservatorio di Capodimonte, Napoli, Italien)  [3], og det har brugt ESOs VST. Broen er ikke set før (og den er for svag til at kunne ses også på dette billede), og den er noget mere blå end begge de nævnte galakser. Det betyder, at den består af stjerner, som er dannet af de gasarter, som trækkes væk fra NGC 1387 af tyngdekraften fra NGC 1399. I resten af Fornaxhoben ser der ikke ud til at være megen vekselvirkning galakserne imellem, men ihvertfald guffer NGC 1399 lystigt løs på sine naboer.

For neden til højre i billedet ser man den store bjælkespiralgalakse NGC 1365. Den er et typeeksempel, hvor en tydelig bjælke ligger i galaksens center, og spiralarmene stikker ud fra enderne af bjælken. Som det ofte er med galakserne i hoben, er der mere ved NGC 1365 end man lige umiddelbart får øje på. Den er klassificeret som Seyfertgalakse, og den har en meget klar galaksekerne med et supertungt sort hul i midten.

Det flotte billede er taget med VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranal Observatoium i Chile. Efter nutidens standard er VST ikke noget stort teleskop, med en spejldiameter på 2,6 meter, men teleskopet er konstrueret specielt til at optage overbliksbilleder af himlen i store områder ad gangen. Teleskopet har et meget stort skarphedsfelt, og et 256-megapixelkamera, som hedder OmegaCAM, og som er særligt bygget til disse vidvinkeloptagelser. Med dette kamera kan VST hurtigt fotografere store himmelområder, så de rigtig store teleskoper, som for eksempel ESOs Very Large Telescope (VLT) kan bruges til detaljerede studier af individuelle himmelobjekter.

Noter

[1] Billedet her dækker kun de centrale dele af Fornaxhoben. Den fylder meget mere på himlen.

[2] Den centrale galakse i en hob er ofte den klareste, men i dette tilflæde er den klareste galakse NGC 1316, ude i kanten af hoben, lige udenfor det felt, som billedet her dækker. Den galakse kaldes også Fornax A, og den er en af de kraftigste radiokilder på himlen. Radiobølgerne, som kan opfanges med særlige radioteleskoper, stråler ud fra to enorme buer, som strækker sig langt ud i rummet til begge sider for den synlige del af galaksen. Energien til radiostrålingen kommer fra et supermassivt sort hul, som sidder på lur i galaksens centrum. Herfra udsendes der to modsat rettede jets af of højenergetiske partikler. Når partikelstrålerne pløjer sig vej igennem den tynde gas imellem hobens galakser udsendes radiostrålingen.

[3] Artiklen “The Fornax Deep Survey with VST. I. The extended and diffuse stellar halo of NGC1399 out to 192 kpc” af E. Iodice, M. Capaccioli , A. Grado , L. Limatola, M. Spavone, N.R. Napolitano, M. Paolillo, R. F. Peletier, M. Cantiello, T. Lisker, C. Wittmann, A. Venhola , M. Hilker , R. D’Abrusco, V. Pota, og P. Schipani er offentliggjort i tidsskriftet Astrophysical Journal.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Research paper
• Photos of the VST
• Press releases involving the VST

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1612 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.