Pressemeddelelse

En lille udkantsgalakse langt, langt ude i Den Lokale Hob

23. marts 2016

En lille galakse med det besværlige navn Wolf-Lundmark-Melotte, eller, blandt venner, WLM hænger her i ensom majestæt langt fra Mælkevejen. Den hører til samme gruppe af galakser som vores egen Mælkevej, det, som vi kalder Den Lokale Gruppe, men den er helt alene ude i udkanten af gruppen. WLM er så lille og så langt borte fra de andre, at den aldrig har påvirket nogen af de andre dusinvis af større og mindre galakser i gruppen - og måske heller ikke andre galakser i hele Universets historie.
Billedet er optaget med ESOs OmegaCAM på VLT Survey Teleskopet.

Det er lidt som med en uopdaget stamme dybt i Amazonas regnskov eller på en ø i Stillehavet med WLM. Den giver os en sjælden mulighed for at få indblik i forholdene for galakser, som ikke har været forstyrret af deres omgivelser.

WLM blev opdaget i 1909 af den tyske astronom Max Wolf, og 15 år senere blev den erkendt som en galakse af astronomerne Knut Lundmark og Philibert Jacques Melotte. Heraf det underlige navn for galaksen. Den svage galakse befinder sig i stjernebilledet Cetus (Havuhyret), omkring tre millioner lysår fra Mælkevejen. Vores egen Mælkevej er en af de tre dominerende spiralgalakser i Den lokale Hob.

WLM er ganske lille, og den har ingen indre struktur. Derfor bliver den klassificeret som en irregulær dværggalakse. På den længste led er den omkring 8 000 lysår, og det omfatter en glorie af ekstremt gamle stjerner, som blev opdaget i 1996 (eso9633).

Astronomerne mener, at forholdsvis små tidlige galakser har vekselvirket med hinanden via deres tyngdekræfter, og at de i mange tilfælde er smeltet sammen til større og større galakser. Over årmilliarderne er disse sammensmeltninger blevet til de store spiralformede og elliptiske galakser, som er almindelige i det moderne Univers. Det er sket på en måde lidt sammenligneligt med hvordan menneskeheden har flyttet sig rundt over tusinder af år, og har slået sig sammen i større og større enheder, indtil vi idag har de store metropoler.

WLM har udviklet sig helt for sig selv, borte fra andre galaksers indflydelse, og er ikke blandet op med andre stjernepopulationer. Derfor er den i en relativt uforstyrret “naturtilstand”, ligesom en gruppe mennesker som har haft begrænset kontakt med fremmede. De forandringer som er sket, er sket stort set uafhængigt af, hvad der er sket andre steder.

Omkring den lille galakse findes en udbredt glorie af meget svage, røde stjerner, som når ud i de blæksorte omgivelser. Deres rødlige farvetone viser, at de er meget gamle i stjernernes verden. Sandsynligvis kan glorien dateres tilbage til den oprindelige dannelse af selve galaksen, så derfor kan den give oplysninger om de processer, som førte til de allerførste galakser.

Stjernerne i centeret af WLM ser ud til at være mere blå, og dermed yngre. På billedet her ser man også lyserøde skyer, hvor det kraftige lys fra helt unge stjerner har ioniseret den omgivende hydrogengas, så gassen lyser op i sin karakteristiske røde farve.

Billedet er optaget med vidvinkelinstrumentet OmegaCAM, som er et stort kamera monteret på ESOs VLT Survey Teleskop (VST) i Chile. Teleskopet, som har en diameter på 2,6 meter, er specielt bygget til at gennemmønstre himlen i synligt lys. OmegaCAM har 32 CCD-detektorer, som tilsammen danner et billede på 256 megapixels, og som dermed både kan tage meget detaljerede og meget vidvinklede billeder af himlen.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VST
• Andre billeder taget med VST

Kontakter

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1610 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.