Pressemeddelelse

Gennemmønstringen af Mælkevejen med ATLASGAL er afsluttet

24. februar 2016

Alt hvad der kan ses af Mælkevejen fra den sydlige halvkugle af Jorden i submillimeter bølgelængder er med på et fantastisk nyt billede, som netop er blevet offentliggjort for at markere afslutningen af projektet APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL). APEX-teleskopet i Chile har kortlagt Mælkevejen i finere detaljer end det tidligere er gjort selv fra rummet i området imellem infrarødt lys og radiobølger. Med 12-meter APEX-teleskopet kan astronomerne studere det kolde univers - gas og støv med temperaturer kun en smule over det absolutte nulpunkt.

APEX, the Atacama Pathfinder EXperiment telescope, befinder sig 5100 over havet på Chajnantorhøjsletten i Chiles Atacamadistrikt. Teleskopets helt specielle egenskaber var grunden til, at det blev brugt i gennemmønstringsprojektet ATLASGAL. Astronomerne har fået et detaljeret overblik over fordelingen af kold, tæt gas langs Mælkevejens plan[1]. Det nye billede indeholder de fleste af de områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der finder stjernedannelse sted[2].

De nye ATLASGAL-kort dækker et himmelområde, som er 140 grader langt og 3 grader bredt, og det er mere end fire gange større end den første ATLASGAL publikation [3]. De nye kort har også højere kvalitet, fordi nogle områder blev genobserveret, for at få en mere ensartet datakvalitet over hele området.

ATLASGAL oversigten er det allermest succesfulde store APEX-program. Der er allerede publiceret næsten 70 videnskabelige artikler i relation til oversigten, og der vil ske meget mere når alle de reducerede dataprodukter nu er gjort tilgængelige for alle astronomer [4].

APEXs hjerte er de følsomme instrumenter. Det er et af dem, , LABOCA (the LArge BOlometer Camera), som er brugt til ATLASGAL. LABOCA måler den indkommende stråling ved at registrere den minimale temperaturforøgelse, som strålingen forårsager i detektorerne. Instrumentet kan måle stråling fra de kolde, mørke støvbånd, som spærrer for stjernelyset.

Det nye observationer fra ATLASGAL kompletterer observationer fra ESAs satellit Planck [5]. Kombinationen af Planck og APEX-data gør det muligt for astronomerne at registrere stråling, som er spredt ud over et stort himmelområde, og på den måde kan man vurdere, hvor meget tæt gas der findes i de indre dele af Mælkevejen. Der er også nu en komplet liste til rådighed over kolde og tunge skyer, hvor nye generationer af stjerner dannes, takket være ATLASGAL.

"Med ATLASGAL får vi et spændende blik på, hvor den næste generation af tunge stjerner og stjernehobe vil blive dannet. Ved at kombinere disse observationer med dem fra Planck, kan vi nu begynde at se forbindelsen imellem disse enorme molekylskyer i stor skala," bemærker Timea Csengeri fra Max Planck Instituttet for Radio Astronomi (MPIfR) i Bonn i Tyskland. Hun stod i spidsen for arbejdet med at kombinere data fra APEX og Planck.

APEX-teleskopet har for nyligt fejret ti års forskning i det kolde Univers. Det spiller en vigtig rolle ikke blot som stifinder, men også som et supplerende anlæg til ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som også befinder sig på Chajnantorhøjsletten. APEX bruger en prototypeantenne, som blev fremstillet tidligt i ALMAprojektet, og med det teleskop er der fundet mange objekter, som ALMA så kan studere i yderligere detaljer.

Leonardo Testi fra ESO, som også er medlem af ATLASGALholdet, og som er europæisk Project Scientist for hele ALMA-projektet, slutter: "ATLASGAL har givet os et nyt og ændret syn på det tætte interstellare medium i vores egen galakse. Med offentliggørelsen nu af hele gennemmønstringen bliver der mulighed for at bore i dette nye datasæt efter nye opdagelser. Der er mange forskerhold, som allerede bruger ATLASGAL-data til at planlægge deres opfølgende observationer med ALMA."

Noter

[1] Kortet er fremstillet ud fra individuelle APEX-observationer af stråling med en bølgelængde på 870 μm (0,87 millimeter).

[2] Den nordlige del af Mælkevejen er allerede blevet gennemmønstret med James Clerk Maxwell Teleskopet (JCMT) og andre teleskoper, men sydhimlen er særligt vigtig, for den indeholder galaksens centrum. Desuden kan der på sydhimlen foretages opfølgende observationer med ALMA.

[3] Første datasæt dækkede et område på omkring 95 kvadratgrader, en meget lang og smal strimmel langs det galaktiske plan, to grader bredt og over 40 grader langt. Det endelige sæt dækker nu 420 kvadratgrader, og er mere end fire gange større.

[4]  dataprodukterne kan hentes i ESO archive.

[5] Data fra Planck-satellitten dækker hele himlen, men med en ringe rumlig opløsning. ATLASGAL dækker kun Mælkevejens plan, men med høj vinkelopløsning. Ved at kombinere dem, får man et rigtig fint rumligt dynamikområde.

Mere information

ATLASGAL er et samarbejde imellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), the Max Planck Institute for Astronomy (MPIA), ESO, og University of Chile.

APEX er et samarbejde imellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), the Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Driften af APEX på Chajnantor varetages af ESO.

­ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

 

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

 

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Links

• Max-Planck-Institute for Radio Astronomy (MPIfR)
• Onsala Space Observatory (OSO)
• ATLASGAL information fra MPIfR
• Csengeri et al. 2016 artikel om kombinationen med Planck data
• ATLASGAL artikler, som kan findes i ESO Telescope Bibliography

Kontakter

Carlos De Breuck
ESO APEX Programme Scientist
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6613
E-mail: cdebreuc@eso.org

Frederic Schuller
ATLASGAL Principal Investigator - Max Planck Institute for Radio Astronomy
Bonn, Germany
E-mail: fschulle@apex-telescope.org

Friedrich Wyrowski
APEX Project Scientist – Max Planck Institute for Radio Astronomy
Bonn, Germany
Tel: +49 228 525 383
E-mail: fwyrowski@mpifr-bonn.mpg.de

Norbert Junkes
Press and Public Outreach – Max Planck Institute for Radio Astronomy
Bonn, Germany
Tel: +49 228 525 399
E-mail: njunkes@mpifr-bonn.mpg.de

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1606 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.