Pressemeddelelse

Sorte Huller - gem jer godt!

Instrumentet GRAVITY har 'First Light' på VLTI

13. januar 2016

Jagten på de sorte huller er hovedopgaven for det nyinstallerede instrument GRAVITY ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Ved den første observationsrunde lykkedes det for GRAVITY at kombinere stjernelyset fra alle fire hjælpeteleskoper (AT). Forskerholdet bag er ovenud lykkelige. Holdet består af europæiske astronomer og ingeniører, under ledelse af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Garching. Allerede under de første afprøvninger har det nye instrument markeret sig med en række førstegangssuccesser. Det er det kraftigste instrument, som indtil nu er installeret ved VLTs interferometerdel VLTI.

Instrumentet GRAVITY kombinerer lyset fra flere teleskoper, og danner dermed et virtuelt teleskop, som kan have en diameter på op til, hvad der svarer til 200 meter. Teknikken, som anvendes, kaldes interferometri. Den muliggør, at astronomerne kan se meget finere detaljer på himlen end hvad der er muligt med et enkelt teleskop.

Siden sommeren 2015 har et internationalt hold ledet af Frank Eisenhauer (MPE, Garching, Tyskland) arbejdet med at installere instrumentet i særlige tunneler under VLT på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile[1]. Prøverne her er første trin frem mod den fulde ibrugtagning af instrumentet på VLTI, og det er en vigtig milepæl, som nu er nået: For første gang lykkedes det at kombinere stjernelyset fra de fire VLT Auxiliary Telescopes[2].

"Ved første forsøg lykkedes det at foretage optagelser med en længde på flere minutter - mere end hundrede gange længere end det før har kunnet lade sig gøre. Det er første gang i historien for optisk interferometri med lange basislinier," kommenterer Frank Eisenhauer. "GRAVITY vil gøre det muligt at observere meget svagere objekter med optisk interferometri, og følsomheden og nøjagtigheden bliver presset til en ny grænse, langt på den anden side af, hvad der tidligere har været muligt."

Under de første observationer så holdet blandt andet på den gruppe af klare unge stjerner, som kaldes Trapezet, i hjertet af Oriontågen. Allerede her er der gjort en nyopdagelse med GRAVITY: en af hobens stjerner viser sig at være en dobbeltstjerne[3].

Nøglen til denne succes var, at kunne stabilisere det virtuelle teleskop længe nok, ved hjælp af lyset fra en referencestjerne, så man kan foretage en langtidsobservation af et andet, meget svagere objekt. Desuden lykkedes det for astronomerne også at stabilisere lyset fra alle fire teleskoper samtidigt - også noget, som ikke tidligere har været gjort.

GRAVITY kan måle himmelobjekters position med høj præcision, og kan også bruges til at tage billeder og til spektroskopi[4]. Hvis der fandtes bygninger på Månen, ville GRAVITY kunne finde dem.  Billeder med så ekstremt høj opløsning kan anvendes til mange ting, men hovedformålet i fremtiden vil være at studere omgivelserne omkring sorte huller.

Specielt skal GRAVITY undersøge hvad der sker i de ekstremt kraftige tyngdefelter tæt på begivenhedshorisonterne for supertunge sorte huller - for eksempel det i centrum af vores Mælkevejssystem. Det er forklaringen på instrumentets navn. Tæt ved de sorte huller bestemmes objekters opførsel af Einsteins generelle relativitetsteori. Ud over disse opgaver skal GRAVITY studere detaljer ved masseindfangning og jets - noget, som foregår både omkring nyfødte stjerner og i områderne omkring de supertunge sorte huller i galaksecentrene. Bevægelsen for binære stjerner, exoplaneter og skiver omkring unge stjerner, samt billeder af stjerners overflade bliver også vigtige opgaver.

Indtil nu er GRAVITY blevet afprøvet med de fire 1,8m AT på Paranal. De første observationer, hvor de fire 8m VLT-teleskoper bliver koblet på, er planlagt til senere i 2016.

Konsortiet, som har udviklet GRAVITY ledes af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, in Garching, Tyskland. De andre partnere er:

• LESIA, Observatoire de Paris, PSL Research University, CNRS, Sorbonne Universités, UPMC Univ. Paris 06, Univ. Paris Diderot, Sorbonne Paris Cité, Meudon, Frankrig
• Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland
• 1. Physikalisches Institut, University of Cologne, Köln, Tyskland
• IPAG, Université Grenoble Alpes/CNRS, Grenoble, Frankrig
• Centro Multidisciplinar de Astrofísica, CENTRA (SIM), Lisbon and Oporto, Portugal
• ESO, Garching, Tyskland

Noter

[1] Tunnelerne til VLTI og de rum, hvor lysstrålerne bliver kombineret er her for nyligt blevet ombygget væsentligt for at skaffe de bedste forhold for GRAVITY, og for at skaffe plads til fremtidige instrumenter.

[2] Det ville være rigtigere at kalde denne fase for 'de første striber', for det, som faktisk lykkedes var at kombinere lys fra de forskellige teleskoper, så lysstrålerne dannede interferensstriber, som så kunne registreres.

[3] Den nyopdagede dobbeltstjerne er Theta¹ Orionis F, og observationerne blev foretaget med den nærtliggende klare stjerne Theta¹ Orionis C som reference.

[4] GRAVITY skal måle positioner med en nøjagtighed i størrelsesordenen ti mikrobuesekunder, og skal producere billeder med en opløsning på fire millibuesekunder.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

• Information om GRAVITY ved Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
• Fotos af VLT: http://www.eso.org/public/images/archive/category/paranal/

 

Kontakter

Markus Schoeller
ESO
Garching bei München, Germany
E-mail: mschoell@eso.org

Frank Eisenhauer
Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
E-mail: eisenhau@mpe.mpg.de

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1601 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.