Pressemeddelelse

VLT på genvisit ved en underlig kosmisk kollision

9. december 2015

De markante følger af en 360 millioner år gammel kosmisk kollision kan ses i stor detalje på nye billeder fra ESOs Very Large Telescope på Paranal observatoriet. En af stumperne er en sjælden og mærkværdig ung dværggalakse. Den galakse giver astronomerne en fin mulighed for at lære mere om lignende galakser, som vi forventer var almindelige i det tidlige Univers. De er bare for svage og fjerne til at vi kan se med med nutidens teleskoper.

NGC 5291, den tågede gyldne oval, som dominerer midten af dette billede, er en elliptisk galakse, som befinder sig næsten 200 millioner lysår borte, i stjernebilledet Kentauren (Centaurus). For mere end 360 millioner år siden var NGC 5291 indblandet i et dramatisk og voldsomt sammenstød med en anden galakse, som med enorm hastighed borede sig ind i dens kerneområde. Det kraftige sammenstød slyngede store stømme af gas ud i det omliggende rum, og de gasstrømme samlede sig senere til en ring omkring NGC 5291 [1].

I tidens løb er stoffet i denne ring så blevet mere koncentreret, og det er faldet sammen i dusinvis af områder, hvor der dannes stjerner og også i adskillige dværggalakser. De ses som svage blå og hvide områder spredt rundt omkring NGC 5291, som det kan ses på dette nye billede fra FORS instrumentet, som er monteret på VLT. Den tungeste og klarest lysende stofklump, til højre for NGC 5291, er en af disse dværggalakser, og den har betegnelsen NGC 5291N.

Ligesom alle større galakser menes Mælkevejen at være dannet ved sammenstød imellem mindre dværggalakser i Universets unge dage. De enkelte af disse små galakser, som har overlevet intakte frem til idag indeholder normalt mange rigtig gamle stjerner.

I NGC5291N ser der blot ikke ud til at være gamle stjerner. Omhyggelige observationer med MUSE spektrografen [2] har også vist, at de ydre dele af denne galakser har egenskaber, som vi som oftest forbinder med dannelsen af nye stjerner, men det observerede passer ikke med de nuværende teoretiske modeller. Astronomerne har en mistanke om, at årsagen til de usædvanlige forhold er en følge af omfattende gaskollisioner i området.

NGC5291N ligner ikke en typisk dværggalakser. Istedet har den rigtig mange egenskaber tilfælles med de klumpede strukturer, som findes inde i mange af de stjernedannende galakser, som vi ser i det helt fjerne Univers. Det gør dværggalaksen her til noget helt enestående i lokalområdet, og det vil være et vigtigt laboratorium, hvor vi kan studere de tidlige gasrige galakser, som ellers normalt er alt for fjerne til at vi kan se detaljer ved dem med de nuværende teleskoper.

Det usædvanlige system er tidligere blevet observeret med mange forskellige jordbaserede teleskoper, blandt andet ESOs 3.,6-meter teleskop på La Silla Observatoriet [3]. De meget bedre muligheder, som vi nu har med MUSE, FORS og VLT har gjort, at vi først nu kan bestemme noget af den spændende historie bag NGC 5291N.

I fremtiden får vi måske mulighed for at opklare flere af denne dværggalakses hemmeligheder, for eksempel med ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT).

Noter

[1] NGC 5291 vekselvirker i øjeblikket også mere afdæmpet med MCG-05-33-005 - kaldet Seashell galaksen. Det er den usædvanlige kommaformede galakse, som ser ud til at have suget sig fast ved siden af NGC 5291s lysende kerne.

[2] NGC 5291N er observeret med integral field spectrography i løbet af den første periode hvor MUSE var under indkøring. Med integral field spektroskopi indsamler instrumentet et spektrum fra ethvert punkt på himlen indenfor billedfeltet, og det giver mulighed for et meget detaljeret tredimensionelt studie af målet. MUSE observationerne afslørede uventede emissionslinier fra oxygen og hydrogen i udkanten af NGC 5291N.

[3] NGC 5291 blev observeret med ESOs 3,6 meter teleskop på La Silla observatoriet tilbage i 1978. Den gang fandt astronomerne store mængder stof i det intergalaktiske rum omkring galaksen. Det er det, som vi nu kan se er et stjernedannelsesområde og de mange dværggalakser, som er dannet efter sammenfaldet af galaksens ring af gasarter.

Mere information

Forskningsresultaterne her er beskrevet i en artikel med titlen “Ionization processes in a local analogue of distant clumpy galaxies: VLT MUSE IFU spectroscopy and FORS deep images of the TDG NGC 5291N”, af J. Fensch et al. Den bliver offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af J. Fensch (Laboratoire AIM Paris-Saclay, CEA/IRFU/SAp, Universite Paris Diderot, Gif-sur-Yvette, Frankrig [CEA]), P.-A. Duc (CEA) , P. M. Weilbacher (Leibniz-Institut für Astrophysik, Potsdam, Tyskland), M. Boquien (University of Cambridge, United Kingdom; Universidad de Antofagasta, Antofagasta, Chile) and E. Zackrisson (Uppsala University, Uppsala, Sverige).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af ESOs Very Large Telescope

Kontakter

Jérémy Fensch
Laboratoire AIM Paris-Saclay, CEA/IRFU/SAp, Universite Paris Diderot
Gif-sur-Yvette, France
E-mail: jeremy.fensch@gmail.com

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1547 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.