Pressemeddelelse

Stjernesøskende

19. august 2015

Åbne stjernehobe som denne her er ikke kun motiver for pæne billeder. De fleste stjerner dannes i sådanne hobe, og astronomerne bruger hobene som laboratorier, hvor man kan studere hvordan stjerner udvikler sig og dør. Stjernehoben her hedder IC 4651, og billedet er taget med Wide Fiel Imager (WFI), som er et instrument på ESOs La Silla observatorium i Chile. Stjernerne i hoben er vidt forskellige.

Den løse samling stjerner i dette nye ESObillede er den åbne stjernehob IC 4651, som befinder sig i Mælkevejen, i stjernebilledet Ara (Alteret). Afstanden er omkring 3 000 lysår. Hoben er 1,7 milliarder år gammel, og dermed er den midaldrende som åben hob betragtet. Den blev opdaget af Solon Bailey, som var en pioner med hensyn til oprettelsen af observatorier i højtliggende og tørre egne i Andesbjergene. I 1896 blev hoben indskrevet i et katalog af den danskfødte astronom John Louis Emil Dreyer, som på dette tidspunkt var direktør for Armagh Observatoriet i Nordirland.

I Mælkevejen kender vi over tusind af disse åbne hobe, som er studeret i mange detaljer, og der findes sikkert mange flere. Vores viden om Mælkevejens dannelse og udvikling har vi i stor udstrækning fra studiet af stjernehobe som denne. Astronomernes modeller for stjerneudvikling kan afprøves ved at studere stjernehobe.

Alle stjernerne i IC 4651 blev dannet på nogenlunde samme dit i den samme gassky[1]. Stjernerne er altså i en vis forstand søskende, og de holder kun meget løst sammen. Tyngdekræfterne imellem stjernerne og gassen imellem dem er svag, og hoben påvirkes af andre hobe og af gasskyerne i galaksen omkring dem. Hobens struktur ændres ganske langsomt i takt med, at gassen imellem stjernerne enten bliver brugt op ved ny stjernedannelse eller bliver blæst væk af stjernevinde. Til sidst bliver den samlede masse i hoben så lille, at individuelle stjerner kan slippe væk. Nye observationer af hoben IC 4651 viser, at hoben i alt indeholder en masse, som er 630 gange større end Solens [2], og det formodes, at den oprindeligt indeholdt mindst 8 300 stjerner, med en samlet masse 5 300 gange større end Solens.

Hoben er relativt gammel, så noget af massetabet i hoben skyldes, at de tungeste stjerner i den har haft tid til at udvikle sig så langt, så de har endt deres liv som supernovaeksplosioner. Dog er det også sådan, at de fleste af de stjerner, som nu er sluppet væk ikke er døde, men blot er et andet sted. Når hoben har passeret en kæmpe gassky eller en nabohob, er disse stjerner blevet revet væk, eller blot drevet i en anden retning end resten af hoben.

En lille del af disse tabte stjerner er måske stadig bundet af tyngdekraften til hoben, og befinder sig i store afstande. Resten af de fortabte søskende er smuttet over i andre hobe, eller har slået sig ned andre steder i den travle Mælkevej. Også Solen var formentlig en gang del af en hob som IC 4651, indtil den og dens søskende langsomt drev fra hinanden og ud i den enorme Mælkevej.

Billedet er taget med Wide Field Imager. Det er et kamera, som altid er monteret på MPG/ESO 2.2-meterteleskopet på La Silla Observatoriet. Kameraet består af adskillige CCD-detektorer med i alt 67 millioner pixels. Det kan på een gang observere et område på størrelse med fuldmånen. Instrumentet kan klare alt fra synligt lys til nær-infrarødt, og der kan anvendes mere end 40 filtre. Her er dog kun brugt tre filtre.

Noter

[1] Mange af stjernerne på billedet tilhører IC 4651, men de fleste af de klareste i billedet ligger faktisk imellem os og hoben, og de fleste af de svageste stjerner er længere væk.

[2] Dette tal er meget større end hvad der er opdaget i tidligere forskningsprojekter. I dem har man set på mindre områder, og har udeladt mange af de hobstjerner, som ligger længere væk fra kerneområdet.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1534 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.