Pressemeddelelse

Første vejrkort for en brun dværg

29. januar 2014

ESOs Very Large Telescope (VLT) er blevet brugt til at skabe det alleførste kort over vejret på overfladen af den nærmeste brune dværg i forhold til Jorden. Et internationalt forskerhold har lavet et kort over de lyse og mørke områder på WISE J104915.57-531906.1B, også kendt som Luhman 16B, der er den ene af to nyopdagede brune dværge som danner et par blot seks lysår fra Solen. De nye resultater udgives i tidskriftet Nature, som udkommer den 30. januar.

Brune dværgstjerner udfylder gabet mellem kæmpe gasplaneter som Jupiter og Saturn og kølige, lyssvage stjerner. De er ikke tunge nok til at starte kernefusion i deres indre og kan derfor kun gløde svagt i infrarødt lys. Det er kun tyve år siden den første bekræftede brune dværg blev fundet og kun nogle få hundrede af disse flygtige objekter er blevet opdaget i alt.

De brune dværge, der er tættest på Solsystemet, danner et par ved navn Luhman 16AB [1]. De ligger kun seks lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet). Dette par er det tredjenærmeste stjernesystem i forhold til Jorden efter Alpha Centauri og Barnards Stjerne, men det blev alligevel først opdaget tidligt i 2013. Det har vist sig, at lysstyrken for det lyssvageste medlem af parret, Luhman 16B, ændrer sig ganske lidt over nogle få timer, mens den brune dværg roterer – et tegn på at den kan have synlige overfladedetaljer.

Nu har astronomer brugt ESOs kraftige Very Large Telescop (VLT) ikke blot til at tage billeder af disse brune dværge, men for at kortlægge de lyse og mørke områder på Luhman 16Bs overflade.

Ian Crossfield (Max Planck Institut for Astonomi, Heidelberg, Tyskland), som er ledende forfatter for den kommende artikel, opsummerer resultaterne sådan: "Tidligere observationer pegede på, at brune dværge kunne have plettede overflader, men nu kan vi faktisk kortlægge dem. Snart vil vi være i stand til at følge med mens skymønstre dannes, udvikler sig og opløses på denne brune dværg – i sidste ende vil exometeorologer kunne forudsige om en besøgende til Luhman 16B vil kunne vente klar eller overskyet himmel."

Astronomerne brugte en snedig teknik for at kortlægge overfladen. De observerede dværgstjernerne med CRIRES-instrumentet på VLT. Med dette instrument kunne de ikke blot se den varierende lysstyrke, mens Luhman 16B roterede, men kunne også skelne om de lyse og mørke pletter bevægede sig hen imod eller væk fra iagttageren. Ved at kombinere disse oplysninger kunne astronomerne lave et kort over pletterne på overfladen.

Brune dværges atmosfærer minder meget om atmosfærerne på de varme gaskæmpe-exoplaneter. Ved at studere brune dværge, der er forholdsvis nemme at observere [2], kan astronomer således også lære mere om unge kæmpeplaneters atmosfærerne – hvoraf mange forventes at blive fundet i den nærmeste fremtid med det nye SPHERE-instrument, der skal installeres på VLT i 2014.

Ian Crossfield afslutter med en personlig bemærkning: "Vores kort over den brune dværg bringer os et skridt nærmere målet om at forstå vejrmønstre i andre planetsystemer. Fra barnsben blev jeg opdraget at sætte pris på skønheden og nytteværdien af kort. Det er spændende, at vi er nu
begyndt at kortlægge objekter udenfor Solsystemet." 

Noter

[1] Parret blev opdaget af den amerikanske astronom Kevin Luhman på billeder fra den infrarøde kortlægningssatellit, WISE. Dets formelle navn er WISE J104915.57-531906.1, men en kortere form blev foreslået som mere hensigtsmæssig. Da Luhman allerede havde opdaget femten dobbeltstjerner, blev navnet Luhman 16 taget i brug. Ifølge de sædvanlige navngivningsregler for dobbelstjerner, blev det klareste medlem af parret døbt Luhman 16A, mens det sekundære medlem fik navnet Luhman 16B og parret som en helhed kaldes for Luhman 16AB.

[2] Varme Jupiter-lignende exoplaneter ligger meget tæt på deres stjerner, som er meget klarere. Det gør det meget svært at se den svage glød fra planeten som bliver overstrålet af stjernelyset. Men for brune dværge er der ikke noget, der kan overstråle objekternes svage glød, så det er meget nemmere at lave følsomme målinger af dem. 

Mere information

Forskerholdet består af: I. J. M. Crossfield (Max Planck Institute for Astronomy [MPIA], Heidelberg, Tyskland), B. Biller (MPIA; Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Storbritannien), J. Schlieder (MPIA), N. R. Deacon (MPIA), M. Bonnefoy (MPIA; IPAG, Grenoble, Frankrig), D. Homeier (CRAL-ENS, Lyon, Frankrig), F. Allard (CRAL-ENS), E. Buenzli (MPIA), Th. Henning (MPIA), W. Brandner (MPIA), B. Goldman (MPIA) og T. Kopytova (MPIA; International Max-Planck Research School for Astronomy and Cosmic Physics at the University of Heidelberg, Tyskland). 

 

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen". 

Links

• Forskningsartikel i Nature
• Billeder fra VLT
• CRIRES-instrumentet på VLT

Kontakter

Ian Crossfield
Max Planck Institute for Astronomy
Heidelberg, Germany
Tel: +49 6221 528 406
E-mail: ianc@mpia.de

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1404 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.